Inger Gautier Schmit

Inger Gautier Schmit kom fra en embedsmandsfamilie med franske aner. Hun blev født i Randers, hvor faderen var dyrlæge ved hæren. Fra 1881, da han blev forflyttet til staldetaten, boede familien i København Her fik Inger Gautier Schmit og hendes søstre en opdragelse til frihed under ansvar. Det gæstfri hjem var stærkt musikalsk interesseret og havde tæt kontakt med musikere og andre kunstnere i hovedstaden. Inger Gautier Schmit gik på Musikkonservatoriet 1897-99 og fik en videre musikalsk uddannelse i Berlin 1903-04, men afbrød sine studier og vendte hjem. Under et ophold på herregården Rysensten ved Lemvig blev hun grebet af den åndelige vækkelse, der prægede egnen med Indre Mission (IM) som drivende kraft, og opgav musikken til fordel for socialt arbejde. 1907-12 var Inger Gautier Schmit bestyrerinde og sekretær på Magdalenehjemmet, oprettet af Thora Esche. Hjemmet var dybt præget af IM. Inger Gautier Schmit studerede tillige i 1911 sociale forhold i London. Da hun som 36-årig blev gift med William S., flyttede de til Samsø, hvor han var birkefuldmægtig 1913-19. Samtidig med at hun fik sine fem børn, fortsatte hun sit religiøse arbejde som medlem af menighedsrådet i Tranebjerg 1916-20. Hun tilsluttede sig tillige Venstre og blev medlem af partiforeningens bestyrelse. I 1918 ved det første valg, hvor kvinder havde valgret, blev hun opstillet og valgt til Landstinget. Inger Gautier Schmit kom uforvarende ind i politik, uden selv at søge en politisk karriere og efter en ganske kort deltagelse i det politiske liv. Året efter flyttede hun med sin familie til Næstved, hvor hendes mand var politimester indtil 1938.

Trods sin manglende politiske erfaring fandt Inger Gautier Schmit sig hurtigt til rette på den nye scene. Det varede ikke længe, før man hørte hende som debattør i Landstinget, hvor hun talte frit, uden manuskript og dog klart og systematisk. Hendes udgangspunkt var etisk-moralsk, og overbevisningen om egen ret gav hende autoritet, når hun talte, skønt ikke alle mente, at Rigsdagen var en passende arena for den type indlæg. Mens Venstre fra 1918 havde tre kvinder i Landstinget, foruden Inger Gautier Schmit Marie Christensen og Olga Knudsen, var partiet uden kvindelig repræsentation i Folketinget, indtil det i 1929 lykkedes Inger Gautier Schmit at blive valgt i Vejle amt med 6.000 stemmer, heraf 1.400 personlige. Herefter blev hun genvalgt frem til 1945 og var 1943-45 Folketingets anden næstformand og ledede forhandlinger som den første kvinde. Ved valget i 1945 stillede hun på grund af sygdom ikke op, men i 1947 blev hun som 70-årig atter valgt i en ny kreds i Viborg amt og med et stort personligt stemmetal. Hun blev fra 1947 første næstformand. Også som alderspræsident kom hun til at lede forhandlingerne. Med i alt 30 år på Rigsdagen fik Inger Gautier Schmit den længste karriere blandt den første generation af kvindelige politikere.