Skip to content

Jakob Ellemann-Jensens tale ved pressemøde om det danske forsvarsforbehold

Marie Hald / Folketinget

Om

Taler

Jakob Ellemann-Jensen
Formand for Venstre

Dato

Sted

Statsministeriet

Tale

Tak for det! [svar på statsministerens præsentation]
Det her, det er en historisk stærk aftale for dansk forsvar. Det her, det er en milepæl for vores land.
Verden er forandret, og der er krig i Europa. Et frit land er invaderet. Det kalder på klare og på kontante svar. Det er slut med at være naive, og vi må ikke tøve i den her situation.
Med den her aftale, så sender vi et klart signal til vores allierede i NATO, såvel som i EU, om, at vi vil fællesskab. Og vi sender et klart signal til Putin om, at vi i den frie Verden står sammen, og vi er klar til at kæmpe for vores frihed og for fred.
Jeg er glad for, at vi nu har forpligtet hinanden på at nå de 2 % af BNP. Og jeg glæder mig over, at vi skal til en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Det er vigtigt for vores forsvar. Det er vigtigt for vores sikkerhed. Det er vigtigt for Danmark.
Jeg vil gerne takke alle partierne i Folketinget, som har presset på for at få styrket dansk forsvar. Det gælder selvfølgelig partierne her. Det gælder også alle de borgerlige partier, som har presset på netop for en styrkelse af det danske forsvar.
Det her – det er en dag, hvor Danmark for alvor tager ansvar for vores egen sikkerhed. For befolkningens sikkerhed.
Det her – det er stort, og det er et lille lyspunkt i en meget mørk tid.
Tak!

Kilde

Kilde

stm.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret