Mette Frederiksens tale ved pressemøde om det danske forsvarsforbehold

Velkommen til pressemøde. Jeg vil gerne starte med at sige tak til formændene fra Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative, som står her sammen med mig i dag.

Tak for at tage ansvar.

I løbet af de seneste 10 dage har Verden forandret sig.
Putins meningsløse og brutale angreb på Ukraine har varslet en ny tid i Europa.
En ny virkelighed.

Der var et Europa inden den 24. februar og et andet Europa efter.

Ukraines kamp er ikke bare Ukraines, det er en styrkeprøve for alt, hvad vi tror på – vores værdier, vores demokrati, menneskerettigheder, fred og frihed.

Vores handlinger i Vesten vil ikke kun være med til at afgøre Ukraines fremtid.
Det vil også definere, hvem vi er, hvad vi står for.
Vi står sammen i Europa – og i fællesskab med partnere og allierede over hele Verden – om hidtil usete sanktioner mod det russiske regime. Sammenholdet i NATO er stærkt, og det har ramt Putin hårdt.

Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Og når vi står sammen her i dag, så er det, fordi vi har truffet netop dét – store beslutninger. Om Danmarks sikkerhed. Om vores fælles fremtid. Vi har med andre ord indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerhed.

For det første: Vi vil styrke det danske forsvar markant – både på den korte bane og på den lange bane. Vi har i fællesskab besluttet at afsætte 7 milliarder kroner over de næste to år til styrkelse af dansk forsvar, diplomati, den humanitære indsats og de afledte konsekvenser, det også kan have for det danske samfund.
Det er penge, der her og nu skal gøre os i stand til at håndtere den alvorlige sikkerhedspolitiske situation. Til at forhøje forsvarets beredskab og styrke evnen til at beskytte Danmark og vores allierede i NATO. Øge robustheden i forsvaret – fylde lagrene op – yde støtte til Ukraine.

For det andet har vi besluttet os for kraftigt at skrue op for de årlige bevillinger til dansk forsvar.
I det kommende forsvarsforlig vil vi øge udgifterne til forsvar og sikkerhed, så vi når 2 % af BNP inden udgangen af 2033.
Konkret betyder dét, at vi løfter de årlige forsvarsudgifter med ca. 18 milliarder kroner, når beslutningen er fuldt realiseret.
Det er selvsagt den største investering i dansk forsvar i nyere tid.

For det tredje vil vi styrke det danske samfunds modstandskraft i vores energiforsyning. Det er sagt før: Energipolitik er ikke længere energipolitik, det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas. Og vi vil arbejde for, at hele EU træffer samme beslutning.

For det fjerde, og det her er vigtigt, så har krisen vist os, hvor stærke vi er, når vi står sammen på vores kontinent. Europa er en familie. Vi er bundet sammen af en stærk tråd spundet af både en fælles historie, fælles udfordringer og fælles værdier.

Det europæiske samarbejde kommer til at udvikle sig endnu mere i den kommende tid. Og det vil kun blive yderligere forstærket af Ruslands angreb på Ukraine.
Vi ønsker, at Danmark fuldtonet skal kunne tage del i det samarbejde.

Diskussionen om forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, hvor Danmark hører hjemme og om det ansvar, vi bør påtage os.

I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af Vestens sikkerhedspolitiske samarbejder. I NATO – derfor de 2 %. I hjertet af Europa klar til at bidrage uden et forbehold.

Vi, der står her sammen i aften, har derfor givet hinanden hånden på, at der skal afholdes en folkeafstemning den 1. juni i år, hvor vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Alt dét, vi gør nu, det skal selvfølgelig finansieres. Det forholder vi os nøgternt til. Når vi har behov for at investere milliarder i dansk forsvar og i vores sikkerhed – både i år og i de kommende år, og når vi udfaser afhængighed af russisk gas, så vil det koste penge.
Det skal ske på en måde, så vi fortsat kan udvikle vores velfærdssamfund og fortsætte den nødvendige og ambitiøse grønne omstilling.
Danmark skal stadig være Danmark – et stærkt velfærdssamfund, en global grøn frontløber.
Og derfor vil vi som det femte ændre budgetloven, så vi kan gennemføre de markante investeringer, som vi her lægger op til samtidig med, at der er et manøvrerum i dansk finanspolitik.
Helt konkret ændrer vi grænsen i budgetloven, så den ikke er strammere end dét, EU-reglerne kræver, og så vi i den kommende 2030-plan sigter efter et moderat offentligt underskud. Det er ansvarligt, og det er i øvrigt i fuld tråd med anbefalingerne fra landets fremmeste økonomer og økonomiske eksperter bl.a. det økonomiske råd, som også bakkes op af Nationalbanken.

Dansk økonomi er stærk, og den er robust. Den offentlige nettogæld vil forblive fortsat tæt på nul, og finanspolitikken vil fortsat være holdbar på lang sigt.
Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at der selvfølgelig stadigvæk og måske endda endnu mere end tidligere vil være behov for politiske prioriteringer.
Danmark vil fortsat føre en ansvarlig økonomisk politik.

De ting, jeg har nævnt her, vil vi nu, vi fem der står her, drøfte videre med Folketingets øvrige partier i de respektive forligskredse, hvor beslutningerne skal forankres.

Og til os alle sammen: Der er få nedslag i vores historie, der har en egentlig og definerende betydning for vores fælles fremtid. Vi står på et af de nedslag lige nu. Derfor har vi lavet et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Og det håber vi på, at alle danskere vil bakke op om.

Og med de ord giver jeg ordet videre – i første omgang til Venstres formand.

Værsgo, Jakob!