Velkommen
Jeg er rigtig glad for at byde jer alle velkommen til Dansk Metals kongres her i Aalborg.
Det er godt at se jer alle sammen.
Aalborg har gennemgået noget af en transformation de sidste mange år, vi en industri- og vidensby – og det er vi stolte af. Vi har et tæt samarbejde mellem de traditionelle erhverv, uddannelsesinstitutionerne og vidensvirksomhederne.

Industrien er den branche, hvor næstflest er beskæftiget inden for den private sektor. Og det er en branche i vækst. Så den har enorm betydning for vores by.
I Aalborg Kommune har vi et stærkt industriliv. Vi har markante og dygtige virksomheder, der formår at præstere både i Danmark og ude i verden.
En tredjedel af de største arbejdsgivere i Aalborg er industrivirksomheder.
Her kan jeg blandt andet nævne fire af de største målt på antal medarbejdere
Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Cs Wind Offshore A/S (tidligere Bladt Industries), Alfa Laval Aalborg A/S og Aalborg Portland A/S.
Det er virksomheder, som vi er stolte af.
Den seneste analyse af udviklingen af jobs i Aalborg Kommune viser, at der er skabt 2000 nye jobs på et år. Der har været vækst i 10 ud af 16 brancher, og her er industrien den klare vinder med 550 nye jobs.
Den grønne omstilling
Den grønne omstilling har også behov for Dansk Metals medlemmer.
Den grønne omstilling har også behov for Dansk Metals medlemmer.
Fællesskaber og vidensdeling er vigtig i udviklingen af nye grønne løsninger.
Aalborg er hovedsæde for Green Hub Denmark, hvor vi samler virksomheder, der vil være med til at udvikle, teste og demonstrere grønne løsninger. Klimaalliancen Aalborg er et andet partnerskab, hvor vi forpligter hinanden ift. vores CO2-aftryk.
En stor del af udviklingen foregår i Norbis Park – et 100 hektar stort område, der også er hovedsæde for Aalborg Forsyning. Arealerne anvendes til en gradvis udfasning af det kulfyrede kraftværk, Nordjyllandsværket, og til at sikre en fremtidig varmeproduktion, der baserer sig på overskudsvarme og energi fra sol og vind.
Jeg har været ude og tage første spadestik til verdens største havvandsvarmepumpe i Norbis Parken.
Havvandsvarmepumpen er utroligt afgørende for Aalborg Forsyning og Aalborg Byråds strategi for fossilfri varmeproduktion og kommunens ambitiøse mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030.
Fjord Ptx er et andet stort grønt projekt, som er placeret i Norbis Parken. Det skal realisere Danmarks første grønne indenrigsflyrute inden 2030 ved at producere 90.000 tons grønt flybrændstof.
Udover de klimamæssige gevinster, så vil det også skabe arbejdspladser og tiltrække nye investeringer.
Vi føler et stort grønt ansvar.

Hvordan finder vi fremtidens arbejdskraft
Vil vi sikre fremtidens arbejdskraft til den grønne omstilling, så skal vi tænke mere langsigtet. Vi skal blive bedre til at hjælpe børn og unge med at vælge uddannelse og job.
Derfor har vi særlige EUD - Erhvervsuddannelse - tilbud.
EUD 8/9 for 8. og 9. klasse, hvor eleverne bytter to skoledage om ugen ud med undervisning på en erhvervsuddannelse. Det er et rammeforsøg med erhvervsrettet udskoling der afprøver, om flere elever gennemfører folkeskolen og søger optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
Og EUD 10, hvor 10. klasse bygger bro mellem skole og det praktiske liv på ungdomsuddannelserne.
Alle EUD-tilbud foregår på Techcollege.
Og så har vi netop i denne uge lanceret et nyt partnerskab på tværs af virksomheder, uddannelser og Aalborg Kommune. Vi kalder det DIN FREMTID.
Sammen vil vi – fra indskolingen til afgangsklasserne – skrue op for virksomhedsbesøg, gæstelærere fra erhvervslivet, erhvervsrettede projekter, brobygning og praktik.
Sammen med en 8. klasse fra Klarup skole har jeg har selv været med ude og svejse hos Carsøe, der producerer rustfrit udstyr til fiskeindustrien. Og jeg vil sige, at eleverne var meget interesseret i at høre om lønnen.
Hvis de unge skal vide, hvad f.eks. en industritekniker laver, så skal de ud og møde en dygtig medarbejder i en virksomhed.
Partnerskabet giver virksomhederne en fantastisk chance for at vise sig selv frem over for den næste generation af medarbejdere, og det giver dem en rigtig vigtig rolle i at præge de unge til at tænke bredere i valg af arbejde og uddannelse.
Afrunding
Jeg vil slutte af med at prale en lille smule.
Vi er nemlig stolte over kommunens brug af vores sociale- og uddannelsesklausuler i forhold til arbejdsgivere.
Det sikrer, at når en virksomhed indgår kontrakter med kommunen, så forpligter den sig også til at have ordnede forhold for medarbejdere og underleverandører samt at have et vist antal lærlinge og elever i praktik.
Jeg håber, I får en god og udbytterig kongres - både fagligt og socialt.
Endnu engang hjertelig velkommen til Aalborg.