Mette Frederiksens tale ved Dansk Metals kongres

Kære kongres og kære metallere.

Først og fremmest tak for invitationen til at tale i dag.

Og tak for bogen Claus. ”Midt i magten” hedder den.

Jeg har forestillet mig, hvordan den bog er blevet til. 

Forestillet mig, hvordan Claus og en journalist sidder på en bænk i parken. 

Så kommer nationalbankdirektøren forbi. ”Goddag Claus”, og Claus hilser tilbage. 

Så kommer beskæftigelsesministeren forbi, de hilser på hinanden. 

Og sådan bliver det ved. Den ene mere magtfulde mand og kvinde efter hinanden. 

Journalisten bliver en lille smule ør i hovedet. 

Han siger: ”Det virker næsten som om, at du kender alle i verden, Claus.” 

Claus smiler. Siger: ”Det gør jeg også” 

”Argh” siger journalisten så lidt skeptisk, ”Du kender ikke Paven, gør du?”. 

”Det er sjovt, du siger det,” siger Claus. 

”Paven, jojo, ham kender jeg.” 

Journalisten siger: ”Argh.” 

Men Claus er en ordholden mand. Så han siger: ”Hop med i et fly. Vi tager til Rom.” 

De to kommer ned til Peterspladsen, og som I kender fra billederne, er der helt fyldt op med mennesker. 

Claus siger til journalisten.: ”Jeg går op til Paven. Du må lige vente hernede på pladsen.” 

Der går ikke ret lang tid, så kommer Paven ud på balkonen med Claus ved siden af. De vinker til folk nede på pladsen. 

Claus går ned igen. Han kommer hen til journalisten, som i mellemtiden er besvimet. 

Claus, han er jo en hjælpsom mand, så han giver ham lidt vand, og siger: ”Nå, blev du så overrasket over, at jeg kender Paven?” 

Journalisten svarer: ”Nej, det var mere, at da du kom ud på balkonen, der sagde alle omkring mig: Det der, det er da Claus – men hvem er ham ved siden af?” 

*** 

Tak for at invitere mig i dag til et af Danmarks stærkeste og vigtigste fællesskaber. Dansk Metal. Og endda på hjemmebane her i Aalborg. Så bliver det ikke meget bedre. 

Når Danmark i dag er et af de suverænt bedste lande at leve i, så skyldes det ikke mindst vores stærke fællesskaber. 

At vi kerer os om hinanden. At vi gør hinanden bedre. Vi tager hånd om dem, der har brug for det. 

Og vi møder det som danskere alle vegne. 

I vores offentlige velfærdstilbud. I fodboldklubben. Over hækken derhjemme. Og ikke mindst på vores arbejdspladser. 

Dansk fagbevægelse er et af de stærkeste fællesskaber, vi har. 

I er en hjørnesten i vores samfund. 

Og grunden til – den eneste grund til – at vi i dag har et af de mest velorganiserede arbejdsmarkeder i hele verden. Med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Med ret til ferie og til fritid. Et trygt arbejdsmiljø. Og en ordentlig pension. Det er dansk fagbevægelse. 

Dansk fagbevægelse er Danmark, når Danmark er bedst. 

*** 

Og i de perioder af vores historie, hvor Danmark har oplevet størst fremgang til fordel for de fleste, så er det, når fagbevægelsen og Socialdemokratiet arbejder sammen. 

Bare indenfor de seneste par år er resultaterne mange: 

Vi har indført ret til tidlig og værdig pension. Arne- pensionen. 

Så du kan trække dig tidligere tilbage, når du har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv. 

Det er selvfølgelig kun rimeligt. 

Og det er i øvrigt en kamp, der kommer til at fortsætte. For vi skal i det hele taget have en retfærdig pensionsalder i Danmark. 

Vi har sat fradraget op, så det er billigere at være medlem af en fagforening. For det skal det selvfølgelig være. 

Vi har haft råd både til skattelettelser og velfærd. Samtidig med, at vi har fastholdt en stærk, ansvarlig dansk økonomisk politik med meget, meget lav arbejdsløshed og den højeste beskæftigelse nogensinde målt i vores land. 

Vi har lavet en af de mest vidtrækkende grønne aftaler i Danmark nogensinde. 

Hvor vi satte os ind til bordet. Dansk Metal var med. 

Og trods, hvad man må kalde ret modsatrettede interesser, så fandt vi på fineste danske vis det kompromis, der ikke bare gør Danmark til et grønnere land. Men hvor vi holder fast i det, der er vigtigt. Nemlig, at vi vil blive ved med at gøre det socialt balanceret og med arbejdspladser nok til danskerne.

Den grønne trepart er – og den kommer til at være – vores tids vigtigste generationskontrakt. 

Og som Claus sagde det i sin indledning, så har vi sammen kæmpet for flere faglærte. 

Vi har styrket erhvervsuddannelserne med et historisk stort løft.

Vi har gjort det permanent, at nogle ledige kan tage en erhvervsuddannelse med 110 procent af dagpengene. 

Vi er i fuld gang med at lave en mere praktisk folkeskole. Især af hensyn til nogle af drengene. 

Og inden længe, der kommer regeringens udspil til et helt nyt uddannelseslandskab. 

Så der for alle unge vil være en reel ungdomsuddannelse. Uanset, om de mest drømmer om at læse i bøgerne eller have noget i hånden. Eller begge dele. Bare ikke nødvendigvis på samme tid. 

Og så er vi – måske allervigtigst – i gang med at gøre op med uddannelsessnobberiet. I gang med at gøre op med den fortælling, der stadig væk hersker i vores samfund: At dét at tage en faglært uddannelse er mindre fint end at tage noget andet. 

Intet kunne være længere væk fra sandheden. Og alt det her. 

Ret til tidlig pension.
Højere fradrag for sit fagforeningskontingent.
Skattelettelser til almindelige mennesker på et tidspunkt, hvor der er inflation.
Grøn trepart.
Langt stærkere fokus på faglærte.

Der er intet af det, der er kommet af sig selv.

Det er kommet fordi, at der er nogen, der har villet det. 

Kære metallere.

Tak fordi I altid er med på at tage ansvar. 

*** 

Og apropos arbejdsløshed, så er der jo ingen af os, der bliver det. For selvom listen over resultater er lang. Og så lang, at jeg ikke engang kan nævne dem. Så bliver listen over udfordringer tilsvarende ved med at være lang. 

Vi skal gøre et stærkt dansk erhvervsliv endnu stærkere. 

Det er vigtigt.

Selvfølgelig handler det om arbejdspladser. 

Men det er også vigtigt, fordi vi står i en ny geopolitisk virkelighed. Det gør vi i Danmark. Det gør vi i Europa. Og det gør vi i verden. 

Vi er i den sværeste og farligste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig.

Jeg glæder mig over, at I så klart siger, at det transatlantiske er og bliver det vigtigste. Og at I – måske mere end de fleste andre – forstår og ved, at industripolitik handler om alt andet end bare industripolitik.

Det er sikkerhedspolitik, og det er værdipolitik.

Og det er ikke bare i forhold til vores eget forsvar. Men også på mange andre områder, der er kritiske for vores evne til at være Danmark og vores evne til at være Europa. 

Kan [I] huske det? Dengang man nærmest blindt flyttede arbejdspladser til udlandet. 

Jo længere væk, jo bedre, fik man nærmest indtrykket af. Også fra en del politikere på Christiansborg.

Allerede dengang råbte I op. For I vidste godt, hvad det betød. 

Og heldigvis er den danske industri jo jernhård. 

Den overlevede, og den er i dag i topform. På trods af de forkerte strømninger, der var. 

Og i dag breder der sig heldigvis en erkendelse af, at det man forsøgte den gang, det var en fejl. 

Vi har brug for stærke industriarbejdspladser. Det har vi i Danmark, og det har vi i Europa. 

Og se bare, hvad det kostede os med afhængigheden af russerne, da krigen begyndte, og vi stadig var alt for afhængig af deres olie og gas.

Den afhængighed af andre i verden må ikke gentage sig en gang til på grøn omstilling og teknologi.

Vi skal bevare gode danske arbejdspladser.
Selvfølgelig skal vi det. 

Men forudsætningen for, at det kan lade sig gøre. Det er jo, at danske virksomheder kan blive ved med at ansætte verdens dygtigste medarbejdere.

At vi fortsat har det, der er Danmarks helt særlige hemmelige våben: En veluddannet, en dygtig, en innovativ arbejdsstyrke. 

Og ja, Dansk Metals medlemmer, I er ret populære. I er også helt afgørende. Ikke mindst, når det gælder den grønne omstilling. 

Vi kan simpelthen ikke føre den ud i livet uden jer. 

Og det er ligegyldigt, om det er smede, mekanikere eller industriteknikere eller alle mulige andre. 

Det er jo takket være jer, at vindmøllerne rejses. At fjernvarmen udrulles. At de grønne teknologier rent faktisk bliver til virkelighed. 

Jeg har allerede talt meget om det, vi har behov for, når det handler om at få flere faglærte i Danmark. Vi skal gøre endnu mere, det er jeg slet ikke i tvivl om. 

Og det kan kun lade sig gøre, hvis vi har et fortsat tæt samarbejde. 

Og til sidst en særlig hilsen til den vigtigste her i salen. 

Dansk Metals tillidsmand. Dig, jeg møder, når jeg er rundt og besøge virksomheder i hele Danmark.

For det er sjældent mismod og håbløshed, der møder mig. 

Tværtimod, så er det altid optimisme og virkelyst. Nogle gange også nogle kritiske kommentarer, men det var ikke lige det, jeg havde med i talen i dag. 

*** 

Jeg oplever, at jeres tillidsfolk – og nu er jeg selv datter af en tillidsmand, så jeg ved hvor vigtigt det er at have sådan en ved sin side igennem et helt liv. 

Jeg oplever, at jeres tillidsfolk, og i øvrigt også jeres medlemmer, er optaget af fremtiden, men aldrig bange for den. 

Det er ikke – tror jeg – mange steder i verden, at lønmodtagere er glade for robotter. Eller hvor kunstig intelligens ikke kun ses som en trussel og en udfordring. 

Her i Danmark, der går I til det hele med den samme tilgang, som den, der har kendetegnet Dansk Metal altid. 

At teknologien skal bruges til at gøre Danmark stærkere og komme danske lønmodtagere til gode. 

Som gør den enkelte dygtigere og hjælper os med at øge produktiviteten.

Det vil for os aldrig nogensinde være et mål, at teknologi skal erstatte gode danske arbejdspladser.

Men der, hvor den kan hjælpe os. Gøre livet lettere for den enkelte. Styrke vores model. Ja, der kommer vi selvfølgelig til at bruge den.

For det er en af de vigtigste måder at sikre, at vi også i fremtiden har et stærkt dansk erhvervsliv med tilstrækkeligt mange gode arbejdspladser.

*** 

Kære alle sammen. 

Her til sidst. I en tid, hvor der er så mange der splitter. Hvor vi igen har krig på vores eget kontinent i Ukraine. Der er der brug for, at vi styrker, det jeg vil kalde de samfundsbærende institutioner og fællesskaber. 

De institutioner, de fællesskaber, der er med til at gøre Danmark til verdens bedste land at leve i. 

Det betyder, at vi har behov for en stærk fagbevægelse. Og selvfølgelig et stærkt Dansk Metal. 

I er mere end 100.000 medlemmer. Der hver eneste dag går på arbejde. Gør en indsats. Så tandhjulene drejer og Danmark fungerer. 

Og ingen er vigtigere end jer, der er her i salen. 

For det er jer som tillidsfolk, der kæmper for jeres kolleger, som var der ikke en dag i morgen. I åbner jeres døre – og engang imellem også jeres hjerter for dem. I sørger for ordnede forhold for de unge og for de ældste. Mere i løn. Og også en skulder at græde ud ved, når livet engang imellem spænder ben og er hårdt.

I er med andre ord rygraden i dansk fagbevægelse. Uden jer, ingen fremskridt.

En kæmpe tak til alle tillidsfolk rundt omkring i det ganske danske land. 

Det er ikke alene mit håb, det er også mit løfte til jer som formand for Socialdemokratiet, at vi kommer til at udvide listen over stærke resultater. 

Resultater, vi kan være stolte af, men som vi også ved er nødvendige for at styrke Danmark. Og styrke mulighederne for danske lønmodtagere. 

Resultater for solidaritet. Retfærdighed. Og en tryggere og en grønnere fremtid for os alle sammen. 

Tak for ordet. Kan I nu have en rigtig god kongres.

Tak for indsatsen derude.