Vi lever i en urolig tid. Aldrig har der været så mange væbnede konflikter. Aldrig har der været så mange autokratier. Det er alvorligt, og det kan man jo synes er deprimerende, og man kan blive håbløs.
Men jeg har faktisk glædet mig til i dag. Jeg har glædet mig til at opleve både taler og kunstneriske indslag sammen med jer.
I morgen er det 76 år siden, FN vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Den beskriver de grundlæggende rettigheder, vi alle har, og som skal sikre et frit, retfærdigt og værdigt liv.
Den fastslår blandt andet, at vi alle er født frie og lige, at vi har ret til ikke at blive diskrimineret, og at vi har ret til at ytre os.
Erklæringen har haft stor betydning. Den har blandt andet været grundlaget for et forbud mod tortur, for stærkere love mod diskrimination og for at sikre børns rettigheder.
Men menneskerettighederne kan også nogle gange føles som noget, der er langt fra vores hverdag.
I dag er det anderledes. I dag kommer de tæt på. For om lidt er det jer unge, der tager ordet og deler jeres oplevelser og holdninger.Og der er noget særligt – noget kraftfuldt – ved retten til at tale frit. Ikke kun fordi det er en menneskeret – men fordi dem, der tør bruge denne ret, har været med til at ændre verden.
Ytringsfriheden er derfor også både en gave og en udfordring. Den er en gave, fordi den giver os mulighed for at fortælle vores sandhed og beskrive vores virkelighed.
Men den er også en udfordring, fordi sandheder kan være ubehagelige. De kan kræve handling og skabe uro.
Men den er også en udfordring, fordi sandheder kan være ubehagelige. De kan kræve handling og skabe uro.
I mange lande ser vi da også, hvordan censur begrænser unge stemmer, netop fordi unge er modige nok til at stille spørgsmål og kræve forandring.
Men hvordan står det til i Danmark? Er der ting, vi ikke taler om herhjemme? Problematikker, der ties om, eller som ikke får tilpas opmærksomhed?
I dag skal vi høre 10 unge dele deres erfaringer med menneskerettighedsudfordringer, de har oplevet på egen krop: Når talerne fortæller om transpersoners ulige adgang til sundhed, beskriver tvang i psykiatrien og beretter om krænkende kommentarer i værnepligten, på fodboldbanen eller i håndværkerbranchen, så bliver menneskerettighederne konkrete og nærværende.
I dag skal vi høre 10 unge dele deres erfaringer med menneskerettighedsudfordringer, de har oplevet på egen krop: Når talerne fortæller om transpersoners ulige adgang til sundhed, beskriver tvang i psykiatrien og beretter om krænkende kommentarer i værnepligten, på fodboldbanen eller i håndværkerbranchen, så bliver menneskerettighederne konkrete og nærværende.
Nogle af jer har muligvis oplevet at få at vide, at I er ’for unge’ til at forstå komplekse spørgsmål, ’for utålmodige’ til at sætte tempoet rigtigt, eller ’for idealistiske’ til at kende den virkelige verden. Men sandheden er, at det er netop disse kvaliteter, der har været drivkraften bag de største menneskerettighedsfremskridt i historien.
Og det er derfor, Institut for Menneskerettigheder sammen med Talerskolen Røst og Det Kgl. Teater står bag det her arrangement. Jeres stemmer er ikke bare vigtige, de er nødvendige. For skal menneskerettighederne forblive fundament for, hvordan vi indretter vores samfund, skal vi udfordrer dem, debatterer dem og konstant arbejde for, at de forbliver relevante for nutidens udfordringer.
Så i dag er scenen og mikrofonen ungdommens. Vi lytter med et åbent sind og lærer at det, I deler, så vi sammen kan tage næste skridt mod en bedre verden. Ikke mindst i denne urolige tid. For jo – der er håb.
Tak for jeres mod og for at bruge jeres stemmer.
