Deres Kongelige Højhed, minde damer og herrer.
Tak for invitationen til at komme her og formidle mine indtryk fra det danske eksportfremstød til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Jeg er fuldstændig enig med H.K.H. Prins Joachim i, at det har været en fantastisk spændende og lærerig tur.
Jeg genkender ganske mange ansigter her i dag. Så der er en vis risiko for, at mange vil have hørt i hvert fald en del af det, jeg har at sige i dag. Jeg skal efter bedste evne søge at bringe debatten et skridt længere, end vi nåede på vores fælles afslutning i Dubai.
Derfor vil jeg også benytte lejligheden til at knytte nogle kommentarer til perspektiverne for dansk fødevareeksport, som jeg ser dem på baggrund af vores rejse til den arabiske halvø.
Sammenlagt tegner Saudi Arabien og Emiraterne sig for en import af danske varer på mere end 3,5 mia. kroner. Det er ganske flot, når man tager geografien, konkurrencesituationen og de politiske forhold - særligt i Saudi Arabien - i betragtning.
Importen af varer til Danmark fra de to lande udgør i den sammenhæng et forsvindende lille tal: cirka 200 millioner i alt. Det er altså ret beskedent, hvad der går den anden vej. Et par af de ministre, jeg førte samtaler med, kaldte det "ensrettet trafik". Og det må man jo tilstå, at tallene viser.
Til gengæld har dansk erhvervsliv markeret sig stærkt som investor i de to lande. Dermed har danske virksomheder været med til at skabe øget vækst og velstand i området.
Derfor er det måske ikke så overraskende endda, at der er så stor interesse for Danmark i de to lande. Men jeg tror, at der er flere forklaringer.
En af de væsentligste er den tålmodige opbygning af forretningsforbindelser. Det har krævet års hårdt arbejde at etablere sig, og det kræver hårdt arbejde at fastholde sin position. Jeg synes, der er al mulig grund til at komplimentere dansk erhvervsliv. Eksporttallene taler deres tydelige sprog om en flot indsats.
Og jeg mener, at vores fælles fremstød har vist os, at der er potentiale for yderligere vækst i eksporten til Emiraterne og Saudi Arabien. Alene den voldsomme befolkningstilvækst i Saudi gør fødevareområdet interessant og det samme kan man sige om kommende investeringer i hospitaler og skoler, for bare at nævne et par af de områder, som vi hørte om under vores besøg.
Vi fik også konkrete forespørgsler på fjerkræområdet. I forhold til havbrug og rejefiskeri. På mejeriområdet. Og på en række andre områder, hvor det nu er op til jer på virksomhederne at tage handsken op.
Hovedindtrykket er, at Danmark har en betydelig goodwill at trække på. For alle de politiske drøftelser, jeg førte, gælder det, at isen var brudt på forhånd. Vi blev utroligt venligt modtaget. Denne goodwill vil selvfølgelig også bidrage til at gøre det konkrete eksportarbejde lettere.
Samtidig mødte vi meget velforberedte og meget målrettede ministre. I hvert fald i Saudi Arabien. Jeg tror, at man i Emiraterne nok er lidt mere afslappede i forhold til besøg fra udlandet. Sikkert fordi der er flere af dem ... besøgene altså.
"Hvem er det nu i dag ... nå, er det Danmark ... ja, men så lad os da tage en snak med dem".
Emiraterne fremstår som et fantastisk vækstområde. Og det er bestemt ikke en opdagelse, som vi danskere står alene med. Sjældent har jeg set så mange byggekraner som i Dubai. Og sjældent har jeg set så mange internationale virksomheder samlet på et sted.
Fra starten af fremstødet var det min klare ambition at benytte den høje danske fødevaresikkerhed og veterinære standard som murbrækker. Og jeg var spændt på, hvor meget netop sikkerheden betyder, når man spørger lokale ministre og embedsmænd.
Og svaret er: meget ... rigtig meget.
Faktisk kan den danske standard i endnu højere grad, end jeg som udgangspunkt havde forventet, danne grundlag for øget dansk eksport.
Når vi i Saudi Arabien underskrev en hensigtserklæring, der skallede til en samarbejdsaftale, er det ikke mindst fordi Sauderne på den måde kan og vil – lære af vore metoder.
Men det skal ikke forlede nogen til at tro, at niveauet i dag er lavt i Saudi Arabien og Emiraterne. Tværtimod så vi ved selvsyn ved besøg på for eksempel de store mælkefarme, at standarden er høj.
Vi skal altså ikke tro, at vi rent fødevaresikkerhedsmæssigt er kommet til bananrepublikker. De kan allerede meget. Så forventningerne til sikkerheden knyttet til danske fødevarer er naturligvis tårnhøj.
I Danmark har vi jo i mange år haft et godt og konstruktivt samarbejde mellem erhvervsliv om myndigheder i forhold til fødevaresikkerhed. Men der har dog nok været eksempler på at erhvervslivet har protesteret og fundet, at vi er gået for langt ... eller??
Men der må jeg sige, at besøget i Saudi Arabien og Emiraterne har bekræftet mig i, at vi har valgt den rigtige kurs i Danmark.
Jeg kan se, at netop vores skarpe fokus på fødevaresikkerhed kan blive et af dansk fødevareindustris vigtigste trumfkort i den internationale konkurrence i årene fremover.
I en årrække har vi i Danmark sat fødevaresikkerheden i højsædet. Målet har været at beskytte forbrugerne mod fødevareforgiftninger, og midlet har blandt andet været at forbygge udbredelsen af de husdyrsygdomme, der kan overføres til mennesker. Og på det felt har vi skabt store landvindinger.
I den forbindelse er jeg glad for, at det under det danske EU-formandskab lykkedes at få vedtaget et direktiv, der sætter rammerne for indsatsen på europæisk plan i forhold til zoonoser. Det siger sig selv at vi i et åbent marked er nødt til at se også fødevaresikkerheden i et internationalt perspektiv. Dermed imødegår vi også den omkostningsmæssige ulempe, det unægtelig er for danske virksomheder, at Danmark er et foregangsland i forhold til fødevaresikkerheden.
Men i mellemtiden skal vi vide at udnytte den konkurrencefordel, som vi helt klart har i forhold til de lande, der måske er nået knapt så langt med hensyn til fødevaresikkerheden.
Og vi skal gøre det ved at forblive helt fremme i forreste linje, når det gælder kvalitet og fødevaresikkerhed.
Det handler IKKE bare om at producere billigere varer, for der får vi kamp til stregen af ikke mindst de nye medlemslande i EU. Men også af lande i Østen, Sydamerika og på længere sigt sikkert også lande i Afrika.
Nej – nøgleordet er BEDRE fødevarer. Vi skal sørge for hele tiden at finde på nye produkter, vi skal være i front – det er dér, vi virkelig har vores styrke. Det skal vi sørge for at holde fast i, så vi hele tiden er et skridt foran, når det gælder kvalitet, sikkerhed og nye produkter.
I Danmark har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder. Her er der mange ideer til at udvikle nye fødevarer og stor smidighed i produktionen. Til gengæld er der ikke så mange ressourcer til at udvikle produkter eller få en stærkere position på markedet.
Heldigvis giver den danske innovationslov mulighed for at søge tilskud til udvikling og markedsføring, så sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og dyrevelfærd får en større prioritet.
Alt sammen for at fødevareindustrien kan imødekomme de nye krav som forbrugerne stiller både i Danmark og altså i høj grad også i udlandet.
De politiske drøftelser under besøgene i Saudi Arabien og Emiraterne havde selvfølgelig det primære formål at understøtte selve erhvervsfremstødet.
I den forbindelste drøftede vi blandt andet med de relevante ministre i begge lande perspektiverne for at få ophævet forbuddet mod import af dansk oksekød.
Det er et forbud, der skyldes BSE-sagen i 2000. Men faktisk har man i mere end 10 år ikke kunnet eksportere dansk oksekød til Saudi Arabien. Skylden for dette ligge hos en eksportør, der snød på vægten og blandede svinekød i noget, der officielt var oksefars.
Vi har nu inviteret deres eksperter til Danmark for at se på vore metoder i forhold til BSE. Dermed er en køreplan i hvert fald sat på skinner, og jeg er optimist i forhold til at få åbnet markedet igen. Men man må også erkende, at vanskelige tekniske forhandlinger udestår, og derfor er det svært at forudse, hvornår der igen åbnes for det danske oksekød.
Forhistorien viser imidlertid med meget stor tydelighed, hvor vigtigt det er, at man som eksportør på markeder, der er så følsomme som de arabiske, er sig sit ansvar uhyre bevist. En enkelte virksomheds fejl – bevidst eller ubevidst – kan koste hundredevis af millioner kroner – ja, milliarder.
Og i bedste musketerstil er det ganske ofte "en for alle og alle for en". Det er ikke bare en enkelt virksomhed men hele dansk erhvervsliv, der må bøde for fejlen.
Derfor er disse markeder heller ikke lette at gå til, og jeg er glad for at konstatere, at både Dansk Industri og Landbrugsrådet giver råd og vejledning på området. Det er der god brug for. Ikke mindst hvis nye virksomheder skal forsøge sig. Og det håber jeg da, at mange vil have mod på – ikke mindst på baggrund af det nye overståede fremstød. Mulighederne er helt sikkert til stede.
De muligheder skal vi selvfølgelig holde fast i. Og det er da ikke mindst derfor, at jeg har inviteret min modpart, Saudi Arabiens landbrugsminister, til at besøge Danmark. Og som H.K.H. Prins Joachim rigtigt gjorde opmærksom på i sin tale, så har landbrugsministeren fået et vink med en vognstang om at tage imod invitationen.
Jeg har også inviteret hans kone og børn. Om vinket fra Saudifamilien også gjaldt dem, skal jeg lade være usagt. Men det vil glæde mig meget om hele familien kommer.
Med disse ord, vil jeg slutte og blot endnu en gang takke de af jer, som var med på turen, for godt selskab på rejsen og alle øvrige her i dag for at have lyttet opmærksomt.
Tak for ordet.