Kære venner
I dag er det præcis tre år siden, at mørket sænkede sig over Ukraine og kastede lange, dybe skygger ind over det europæiske kontinent.
Selv tre år efter er det ikke til at begribe, hvad der sker i skyttegravene så tæt på Danmark. Det er ikke til at forstå, hvor mange tusinde børn, der ikke længere skal omfavnes af deres far eller mor. Ikke til at fatte, hvor mange tusinde forældre der ikke længere skal kysse deres børn.
Det er ikke til at begribe al den gru. Men midt i mørket er der også lys. Og det lys er det, som I tænder i aften. Ukraine er ikke alene.
Lyset kommer også fra det ufattelige mod og den vilje, som Ukraine udviser i kampen for deres frihed, et lys der skinner på hele Europa.
For nu, hvor der også trækker mørke skyer sammen i Vest og der er sået tvivl om, hvor vi har USA, må én ting stå fast: Lyset skal også komme fra Europa. Det er Europa, der skal bringe lys til Ukraine.
Og jeg er stolt over, at EU allerede har sendt 1.000 milliarder kroner til Ukraine i støtte. Men der er også noget, som jeg ikke er stolt over. Jeg er ikke stolt over, at EU i samme periode har sendt 1.500 mia Euro til Putin gennem vores import af hans olie og gas.
Det er en skamplet på Europa. Det må og skal stoppe, inden vi mødes her om et år igen, hvad vi forhåbentlig ikke skal.
Lad dette være vores løfte. Vi vil bringe håb og lys til Ukraine. Vi tror på et liv i frihed for ukrainerne.
Ukraine skal vinde freden.
Tak for ordet.
