Merete Eldrups tale ved Københavns Universitets årsfest

Deres Majestæt
Kære Minister
Kære bestyrelse, ledere, medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere
Kære alle

Den 12. oktober i år skrev to professorer et åbent brev til de studerende på UC Berkeley. Brevet var affødt af, at grupper af studerende var begyndt at chikanere hinanden som følge af krigshandlingerne i Israel og Gaza.

Den ene professor er israeler, den anden palæstinenser og de indledte brevet med at konstatere, at de var uenige om stort set alt.

Men de var alligevel fundet sammen om én fælles sag: at Universitetet skal være et fristed baseret på tankefrihed og gensidig respekt
- og med nul tolerance for fysisk og psykisk vold og terror.

Det er desværre ikke kun i Gaza bølgerne går højt. Der er meget uro i verden og miljømæssige 100-års begivenheder er efterhånden blevet en årlig begivenhed.

Det føles som om bølgerne går højere og højere - både bogstaveligt og i overført betydning.

Så meget desto vigtigere er det, at vi har fristeder og bølgebrydere som universitetet.
- hvor den åndelige fane holdes højt og hvor der er plads til den frie tanke – så alle løsningsmuligheder kan komme i spil.

Derfor gør det mig glad, når jeg når jeg ser på Københavns Universitet udefra. For jeg ser umiddelbart et universitet der stortrives.

-  Vores forskere henter store bevillinger hjem og publicerer flittigt i de fineste tidsskrifter
-  Vores studerende brænder mere end nogensinde for at gøre en forskel i verden [se bare demonstrationen i dag]
-  Og de er stærkt efterspurgte af arbejdsmarkedet

Det gør mig naturligvis stolt som bestyrelsesformand, at det går strygende på mange fronter - Men der er alligevel noget der bekymrer mig.

Her tænker jeg på de mange unge mennesker, der mistrives i dagens Danmark.
Undersøgelser står i kø for at pege på, at den er gal; Alt for mange unge føler sig ensomme, magtesløse og utilstrækkelige.

Over halvdelen af kvinder og en tredjedel af mænd mellem 16-24 år oplever en høj grad af stress.

Det er ikke en nyhed. Men jeg vil gerne benytte dagen i dag til at fremhæve emnet, for det er et kæmpe samfundsproblem og det bliver kun større, hvis vi ikke fastholder fokus og finder løsninger.

Det handler først og fremmest om medmenneskelighed.

Men det handler også om kroner og ører. Og om at uddanne kandidater, der kan skabe værdi på det danske arbejdsmarked.

Dårlig trivsel giver dårlig læring.

Og det er altså svært at fixe den grønne omstilling eller bidrage til vækst i life science sektoren, hvis man har ondt i livet.

Jeg har selv været for længe om at forstå dybden i problemet. Jeg tænkte som klassisk økonom, at med fuld beskæftigelse, gratis uddannelse og SU, så kan man ikke have ondt nogle steder.

Jeg tænker ikke sådan mere.

Det er en kompleks samfundsudfordring, der omfatter hele uddannelsessystemet, sociale medier og meget andet.

På KU er der sat flere initiativer i gang, der skal forbedre de studerendes trivsel.
Vi ser det som en kerneopgave at skabe læringsmiljøer, hvor de studerende oplever, at de er en del af et socialt og fagligt fællesskab.

Men vi kan ikke løse det alene.
Alle myndigheder, virksomheder, fonde og organisationer bør i mine øjne have de unges trivsel højt på dagsordenen og spørge sig selv; Hvad kan vi gøre?

Jeg tillader mig at være forsigtig optimist.
For hvis vi kan arbejde sammen om at lave noget så komplekst som en kvantecomputer, så kan vi vel også samarbejde om at udbedre de systemfejl, der skader vores unge mennesker.

---||---

Vi fra Københavns Universitet vil i det hele taget gerne samarbejde meget mere med jer i vores nære omverden.

KU vil gerne være til gavn for flere

Vi er en del af det økosystem af viden, kapital og fremsynede myndigheder - og vi ser det spire flere steder.

Tag for eksempel historien om en gruppe forskere fra Københavns Universitet, der via grundforskning opdagede et nyt lægemiddel, som kan hæmme appetitten og øge kroppens kalorieforbrænding og insulinfølsomhed.

I stedet for at offentliggøre deres resultater i et videnskabeligt tidsskrift, valgte forskerne at tage patent på opdagelsen og i 2017 etablerede de virksomheden Embark Biotech - med støtte fra Innovationsfonden og BioInnovation Institute.

I sommer landede så nyheden om, at Embark er blevet opkøbt for knap 112 millioner kroner med mulighed for, at den samlede betaling kan løbe op i et svimlende milliard-beløb.

Det er en fantastisk historie og en virkelig god indikator for et økosystem der virker.

Og den gode nyhed er, at økosystemet kan blive endnu bedre: 
- hvis vi alle investerer mere i det
- og
- hvis vi formår at trække på [nogenlunde] samme hammel.

Der er så mange spændende retninger vi kan samarbejde om, hvor KU kan - eller rettere skal - byde ind med vigtig viden og verdensklasse forskning:

Grønne løsninger, Life Science, Kvanteteknologi, Sundhed og forebyggelse

Men vi får også brug for at samarbejde om andre ting:

Som I måske har bemærket, har regeringen i år landet en politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark - ”kandidatreformen”

Det er ikke nogen hemmelighed, at KU og de øvrige danske universiteter som udgangspunkt ikke var begejstrede tilhængere af forslaget.

Men nu er der en politisk aftale.
Den er heldigvis blevet bedre end det oprindelige udspil.

Og vi på KU har iført os arbejdstøjet.

Vi skal løfte den opgave vi har fået
men det kan vi kun gøre med hjælp fra jer - vores samarbejdspartnere i det offentlige og i det private erhvervsliv.

Vi er klar og jeg håber, at I også er indstillede på at iføre jer samarbejdstøjet - Så vi sammen får skabt plads til flere erhvervskandidater

- Og så vi er sammen om at udvikle relevant og kvalitetsbevidst efter- og videreuddannelse på universiteterne.

Det skylder vi vores unge mennesker og det danske samfund. 

---||---

Velkommen til Københavns Universitets årsfest 2023.