Mette Frederiksens tale ved arrangementet »Et lys i mørket«

Kære danskere. Kære ukrainere.

I aften for 77 år siden kom den nyhed, som alle danskere havde ventet med længsel: De nazistiske tropper overgav sig. Danmark var atter frit.

Forestil jer Rådhuspladsen. Lige her, hvor vi er nu. En smuk aften i maj.

Her samledes mennesker i tusindvis. Dengang i 1945.

Folk dansede. Kravlede rundt på sporvogne. Kastede sig i hinandens arme. 

Med grin og gråd. Kys og kram.

Der blev viftet med dannebrog. Danmark var igen et rigtigt land. Et frit land.

Præcis 77 år efter den bedste aften i moderne Danmarkshistorie står vi her igen. Tusindvis af mennesker samlet på Rådhuspladsen.

Tak! Til alle jer, der er mødt frem.

* * *

I aften vifter I med ukrainske flag.  

For denne gang er krigen tilbage i Europa. Brutal. Umenneskelig. Ubærlig.

Krig i Europa. Tænk, at vores generation igen skal konfronteres med det.

I al sin gru. Så minder det os om, at frihed forpligter.

At demokrati ikke kommer af sig selv.

Og at vi europæere har et skæbnefællesskab.

På ruinerne af Anden Verdenskrig rejste vi de institutioner, som gjorde, at Europa vandt freden. FN. NATO. Og EU.

Putin troede, at han kunne splitte Europa. Men hans brutale fremfærd har ført til det modsatte. Båndene mellem os er stærkere end nogensinde før.

Og lad mig gøre det helt klart:

Ukraine tilhører ingen andre end Ukraine.

* * *

For to uger siden rejste jeg til Ukraine.

Jeg glemmer det aldrig. Så meget ødelæggelse. Så meget smerte og sorg. Boliger, der aldrig igen bliver til at bo i. Sønderskudte hjem. Hele bydele smadret af Putins krigsmaskine.

Men det værste var beretningerne om forbrydelser mod mennesker.

Grusomme voldtægter. Brutale mord.

Kvinder. Mænd. Unge. Gamle. Små børn.

Det vil jeg aldrig glemme. Det vil vi aldrig glemme. Det må verden aldrig glemme.

Vi bliver nødt til at love hinanden. At de ansvarlige bliver stillet til regnskab.

* * *

Midt i mørket er også et lys. For på trods af smerten kæmper I ufortrødent videre mod Putins overmagt.

Vi har netop hørt den ukrainske nationalsang. ”Vi giver krop og sjæl for vores frihed.” Sådan synger I.

Som folk kan I ikke synge noget andet. Opgiver I jeres frihed, så har I intet. Intet!

Når friheden er under angreb, er det ikke nok, at vi fortæller hinanden om vigtigheden af den. Vi skal også være klar til at forsvare friheden.

Derfor sender vi våben og militært udstyr. Og vi bliver ved med at gøre det.

Derfor har vi vedtaget sanktioner. Og vil blive ved med at gøre det.

Derfor hjælper vi med humanitær bistand. Og kære Danmark, skal vi ikke blive ved med også.

Vil Danmark være med til at genopbygge Ukraine? Det spørgsmål stillede Zelenskyy mig i Kyiv.

Mit svar og Danmarks svar er selvfølgelig: Ja! De første danske gravemaskiner er allerede på vej.

Ukraine kan regne med Danmark og danskerne.

* * *

Dengang i 1945 – i aften for 77 år siden – betød befrielsen, at de, der var flygtet fra Danmark, kunne vende hjem til Danmark igen.

I de følgende dage og uger kom de hjem – de tusindvis af jøder, som var sejlet over Øresund til sikkerhed i Sverige.

Langt de fleste danske jøder overlevede krigen. Danske jøders skæbne er et lys i det nazistiske folkemords mørke.

Hundredvis af danske familier hjalp deres jødiske medmennesker med husly og mad. Skjulte de forfulgte. Organiserede flugten til Sverige.

I aften vil jeg gerne rette en særlig tak til alle i Danmark, som hjælper de ukrainske flygtninge. Jeg er dybt taknemmelig over den store gæstfrihed, I viser. Tak for den.

Og en helt særlig hilsen til jer ukrainere, som er flygtet til Danmark.

Vi ved, at I for kort tid siden levede et helt almindeligt liv derhjemme. Som os. Fulgte ungerne i skole. Gik på arbejde. Købte ind. Tog til fodbold. Besøgte venner.

Nu har I behov for at være her. Genfinde så normal en hverdag som muligt.

I skal vide, at I er velkomne.

Danmark passer på jer.

* * *

Om aftenen den 4. maj sætter vi lys i vinduerne for at fejre, at Danmark blev frit. Det har vi gjort i 76 år.

Men i aften – den 4. maj 2022 – der tænder vi lys for Ukraine.

Lysene er vores vartegn for, at håbet og freden vil sejre. For vores modstand mod uret og krig, som Vesten samles om.

Kære danskere. Kære ukrainere.

Jeg er beæret over, at præsident Zelenskyy i aften vil tale til det danske folk.

Det er Zelenskyy, der lige nu viser os, hvordan nationalt sammenhold og modstandskraft ser ud i vores tid.

Han bærer ukrainernes smerte i sig. Og den giver ham styrke. Kampgejst. Mod.

Kære alle.

Tag rigtig godt imod Ukraines fantastiske præsident Zelenskyy, der vil tale til os lige om lidt.