Kære venner. Danmarks befolkning.
I dag markerer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm.
Det var jeres drøm om frihed og fred. Den drøm gik i opfyldelse.
På denne dag sluttede de fem lange år, hvor jeres land var besat af nazisterne. De tabte, og friheden vandt. Livet vandt.
Danskerne og hele verden jublede og håbede, at denne grusomme krig ville blive den sidste krig, og at ingen ville ønske at bryde freden igen. Håbet var, af man aldrig mere skulle opleve den følelse af livsfare, og at man havde lagt de militaristiske uvaner bag sig. At vi ikke igen ville få brug for mørklægning for at skjule os for bomber. At luftalarmen aldrig mere ville gå for at advare os mod virkelige farer. At den kun skulle lyde en gang om året for at markere fortidens krig.
Men nu er krigen her igen. Den foregår her og nu i Ukraine. Der går ikke bare væk, og den er allerede blevet lige så brutal som den krig, vi markerer afslutningen på hvert år i maj.
Da jeg talte til jer og til Folketinget på den 34. dag af Ruslands fuldtonede invasion, sagde jeg, at Rusland havde affyret 1370 missiler. Nu er det 1993 missiler, der er blevet brugt imod os. Forestil jer, hvor mange liv disse missiler har taget. De fleste af dem har ramt ikke-militære mål.
29. marts sagde jeg, at den russiske besættelsesmagt havde ødelagt 773 uddannelsesinstitutioner i vores land. I dag er det tal fordoblet. Det drejer sig om børnehaver, skoler og universiteter. Det er den slags mål, den russiske hær kæmper imod i Ukraine. Besættelsesmagten har allerede dræbt 220 børn. Vi kender ikke situationen i de besatte områder og ved ikke, hvad der foregår der. Da jeg senest talte til jer, var antallet af dræbte børn 144. I kan se, hvordan antallet stiger. Dengang var det 144 børn, nu er det 220 børn, der er blevet dræbt. De fik slet ikke lov til at opleve, hvad livet er.
Den russiske stat er ikke indstillet på at standse krigen. Den drømmer om at erobre Ukraine og andre europæiske lande. Den drømmer stadig om, at friheden i Europa vil forsvinde. Men de drømme får ikke lov til at gå i opfyldelse. Drømmen om fred vil gå i opfyldelse. Jeres drøm og vores drøm, ligesom det skete for 77 år siden.
Det er lige nu i Ukraine, at fremtiden for vores kontinent afgøres. Hvorvidt ikke bare vi, men også vores naboer, os alle sammen, skal leve i fred.
Ondskaben kender ikke til landegrænser, tyranniet nøjes ikke med at indtage et enkelt land. I hjælper os allerede i vores kamp, og det er vi taknemmelige for. Vi kæmper med våben og med jeres støtte til, at vi kan opnå EU-medlemskab, med jeres ærlighed i spørgsmålet om sanktioner og med den oprigtighed, I viser vores befolkning. Vi ser ukrainske flag vaje på jeres gader og pladser, og det viser, at I er fuldt bevidste om, hvad der foregår. Ingen ved, hvor mange dage denne krig, som den russiske aggression udløste, vil fortsætte, men jeg tror, at vores befrielsesdag nærmer sig.
Ligesom jeg nu taler til jeres befolkning, mens I markerer årsdagen for jeres lands befrielse, tror jeg, at repræsentanter for jeres land en dag vil tale til den ukrainske befolkning, når vi markerer fredens årsdag hos os.
Ligesom hvert år på denne dag tænder I lys for at mindes jeres sejr over ondskaben, og når I gør det i år, vil jeg bede jer sende en tanke til de ukrainske børn, de 220 børn, hvis liv er blevet taget af denne krig. Husk på, at Europa er i stand til at sætte en stopper for det, der kostede disse børn livet. Lad det aldrig mere ske.
Tak til hver og en af jer. Tak, Danmark. Ære til Ukraine.
