”Min drøm er at se et fredfyldt og lykkeligt Mykolajiv – en by, som kun fugle flyver hen over – ikke raketter.”
Sådan har en ung, ukrainsk kvinde sat ord på sit håb for fremtiden.
Den drøm, det håb og det ønske om fred i Ukraine. Det er, hvad vi er samlet om i dag.
Deres kongelige højheder.
Kære ukrainere. Kære danskere. Kære alle sammen.
And a special greeting to you, mr. Ambassador.
Med fredsgudstjenesten markerer vi en dag, som ingen af os i virkeligheden har lyst til at mindes.
Den 24. februar 2022.
Rusland invaderede brutalt Ukraine.
Rusland invaderede brutalt Ukraine.
Krigen vendte tilbage til Europa.
På et splitsekund forandredes hverdagen og livet. For millioner af ukrainere.
På et splitsekund forandredes hverdagen og livet. For millioner af ukrainere.
Fra en normal hverdag som den, vi alle kender. Til et liv i krig.
For et år siden vågnede ukrainerne til lyden af sirener.
For et år siden vågnede ukrainerne til lyden af sirener.
Mens bomberne faldt over Kyiv. Odessa. Kherson. Kharkiv. Forvandledes byer til kamppladser.
Grønne marker blev skyttegrave.
Skoler blev ruiner. Børn blev myrdet.
Grønne marker blev skyttegrave.
Skoler blev ruiner. Børn blev myrdet.
Krigen er ubærlig.
Alligevel har I ukrainere båret krigens byrde hver eneste dag gennem et helt år.
Krigen er blevet jeres hverdag.
Hvad gør det ved mennesker?
Hvad gør det ved et menneske at leve i frygt?
Hvad gør det ved mennesker?
Hvad gør det ved et menneske at leve i frygt?
At flygte med alt, hvad du ejer, i en bærepose?
Hvad gør det ved et barn at tage afsked med sin far?
Hvad gør det ved en mor at sende sine drenge i krig?
Det er ikke lang tid siden, jeg selv var i Ukraine.
Det er ikke lang tid siden, jeg selv var i Ukraine.
Jeg mødte en kvinde. Mor til fire sønner.
Vi stod på gaden. Hun tog min arm, så på mig og fortalte, at alle hendes fire sønner er i krig.
Hun vaklede ikke i troen på deres deltagelse i krigen. Men det var en mor i sorg. De stille tårer ned ad kinderne fortalte mig det hele.
Der er den dobbelte følelse. Sorg – og stolthed. Frygt – og mod. Usikkerhed – og håb.
Der er den dobbelte følelse. Sorg – og stolthed. Frygt – og mod. Usikkerhed – og håb.
Når vi i Danmark ser på jer ukrainere. Så ser vi ikke et knækket folk.
Vi ser styrke.
I viser os det.
Ukrainerne og jeres modige, utrættelige præsident Zelenskyy – I kæmper ikke kun for jeres eget land. Men for hele Europa.
Ikke kun for jeres frihed. Men for vores frihed.
Derfor kan vi ikke svigte jer. Derfor vil vi ikke svigte jer.
Ikke kun for jeres frihed. Men for vores frihed.
Derfor kan vi ikke svigte jer. Derfor vil vi ikke svigte jer.
Til jer ukrainere, som er i Danmark, vil jeg sige: Vi vil passe på jer, så længe I har brug for det.
Og vi vil hjælpe med at genopbygge jeres land.
Danmark støtter Ukraine så meget, vi kan. Og vi gør det, så længe vi skal.
Og vi vil hjælpe med at genopbygge jeres land.
Danmark støtter Ukraine så meget, vi kan. Og vi gør det, så længe vi skal.
Der er dybt i os alle et behov for at hjælpe.
Som jer her i Danmark, der indsamler tøj, tæpper og legetøj. Jer, der pakker det i sække. Jer, som kører bussen fra Danmark til Polen med nødhjælp.
Som jer her i Danmark, der indsamler tøj, tæpper og legetøj. Jer, der pakker det i sække. Jer, som kører bussen fra Danmark til Polen med nødhjælp.
Jer, der har en ekstra seng, en udstrakt hånd, et venskab at give.
Tak til alle i Danmark, som hjælper det ukrainske folk. Af hjertet tak.
I er billedet på, hvordan vi står sammen som samfund.
Hver eneste handling gør os stolte.
* * *
I dag vil jeg også nævne tragedien, som har ramt Tyrkiet og Syrien.
Et historisk ødelæggende jordskælv.
Titusindvis af omkomne. Mange, mange kvæstede.
Hertil kommer ødelæggelserne. Hundredtusinder af menneskers liv ligger bogstavelig talt i ruiner.
Lad os sende de varmeste tanker til de mange ofre og deres familier.
Danmark hjælper de ramte områder i Tyrkiet og Syrien. Selvfølgelig.
* * *
Angrebet på Ukraine var et brud med alt det, vi europæere tog for givet.
At freden og friheden var kommet for at blive.
Sådan er det ikke. Det ser vi nu.
Sådan er det ikke. Det ser vi nu.
Vores verdensbillede er blevet rystet. Men måske har vi også fået rystet noget på plads.
Os selv. Europa, USA og vores allierede står stærkere og mere forenet end i mange, mange år.
Putin og Rusland troede, de kunne splitte os. Men han og de tog fejl.
Rusland vil ikke freden. Det vil vi. Og vi ved, det kræver, at vi kæmper for den.
Båndene mellem Ukraine og Europa er stærkere end nogensinde.
* * *
Kære ukrainere.
Ord kan ikke beskrive, hvad I går igennem.
Men I skal vide: Vi ser jer. Og vi er med jer.
Jeg indledte med den unge, ukrainske piges drøm.
Drømmen om et land, hvor kun fugle – ikke raketter – flyver hen over himlen.
Drømmen om et land, hvor kun fugle – ikke raketter – flyver hen over himlen.
Den drøm må ikke være forgæves. Det er vores løfte til jer.
Så længe håbets flamme brænder, vil Ukraine bestå.
Så længe håbets flamme brænder, vil Ukraine bestå.
Freden vil komme tilbage.
Friheden vil vinde.
