Your Royal Highnesses, Your Excellencies, dear colleagues, ladies and gentlemen.
A very special welcome to Mykhailo, ambassador of Ukraine. I am proud to call you my friend.
The first part of my speech will be held in English to make sure that my message of solidarity with the Ukrainian people will be heard.
In Ukraine and in the Kremlin.
The Denmark has supported Ukraine right from the beginning of the war.
You can rest assured that we will continue to do so.
The Ukrainian people are suffering. My heart goes out to them.
You have demonstrated great courage and strength in defending your country against the Russian aggressor.
You make tremendous sacrifices every day, and you stand firm.
On behalf of the 12 political parties in the Danish Parliament, I am pleased to say that you have our full support. Our full respect. Our deepest sympathy.
We believe that you will prevail in your endeavor.
Today, the proudest words a man in the free world can say to his fellowmen are “Slava Ukraini”.
I will now continue in Danish.
-----
-----
Alle lande har mørke og lyse mærkedage skrevet ind i deres historie.
I Danmark markerer vi 9. april som dagen for den tyske besættelse.
Dannebrog er på halv stang i respekt for de ofre, som danske mænd og kvinder bragte for Danmarks frihed.
Vi sætter lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, og vi fejrer den 5. maj som den dag, de tyske tropper overgav sig i Danmark. Dagen, hvor danskerne fik friheden tilbage.
Der er ikke længere så mange mennesker tilbage, som oplevede de lykkelige majdage i 1945.
Men vi andre har nemt ved at genkalde os de følelser, som befrielsen fremkaldte.
Fordi dagen betød, at det var slut med tyranni og undertrykkelse.
Den 24. februar er Ukraines 9. april.
Det var med forfærdelse, at Danmark og resten af den fri verden for et år siden fulgte det russiske angreb på Ukraine.
Det virkede uvirkeligt, at der igen var krig på europæisk jord.
Den russiske angrebskrig er et brud med den internationale retsorden. Putin lader hånt om Ukraines ret til selv at bestemme sin egen skæbne.
Når krigen berører os så dybt her i Danmark, er det, fordi vi ikke vil respektere rå magt.
Den russiske bølle skal ikke have lov til at terrorisere og bestemme, blot fordi han er større.
Sammen med Ukraine er vi de stærkeste.
Fordi kernen i vores styrke er de værdier, som gennem nyere europæisk historie har vist sig at føre til sejr.
Frihed. Demokrati. National selvbestemmelse.
Det er nogle af de værdier, vi deler med Ukraine.
Derfor er Ukraines frihedskrig også vores frihedskrig.
Vi får dagligt rystende meldinger fra kampene ved fronten.
Vi ser billeder af sønderbombede huse.
Vi føler med ukrainere, der må undvære varme, vand og strøm i den iskolde vinter. Eller sove nede i metro i Kyiv og krybe i ly i kældre for granater.
Sammen med vores allierede yder Danmark militær og civil hjælp.
Vi tager imod ukrainske kvinder og børn, der flygter fra krigens rædsler.
Det er vores pligt som civiliseret samfund.
Sideløbende med vores hjælp til Ukraine appellerer vi fortsat til Putin om at finde en fredelig løsning på konflikten.
En løsning, der respekterer Ukraines ret til at være en suveræn nation.
Det er Folketingets håb, at Ukraine snart kan fejre en ny mærkedag i landets historie.
En dag som Danmarks 5. maj.
En dag, hvor ukrainerne igen kan trække vejret frit.
Som samfund må vi aldrig tage demokratiet for givet. Gør vi det, er vi allerede på vej til at miste det. Det bliver vi nødt til at minde hinanden om hver dag.
Specielt på en dag som i dag.
Tak.