Kære alle
Tidligere i dag begravede vi Ritt. På Vestre Kirkegaard. I kapellet talte vi for og om mennesket Ritt. Her på Christiansborg. I Folketinget. Her vil jeg tale om politikeren, debattøren og socialdemokraten Ritt Bjerregaard.
Og lad mig starte med et citat fra hende selv.
”Gode taler må godt gøre folk vrede”, sagde hun en gang. Jeg er enig.
Jeg tror, at vi begge har holdt en tale eller to, der falder i den kategori. Sådan en tale bliver det ikke i dag. Heller ikke selvom at dagens hovedperson måske havde foretrukket det.
Når jeg har citatet med, er det fordi, at det siger meget om Ritt. Hvem hun var som person. Og som politiker.
Ritt pakkede aldrig holdninger ind i glanspapir. Bandt en fin sløjfe om. Hvorfor skulle man dog det?
Det handler jo om at sige tingene lige ud. Komme ind til sagens kerne.
Det vil jeg efterstræbe i min tale i dag. Og det er svært andet.
***
For når det handler om hende, vi mindes i dag. Det politiske liv. Den store betydning, hun havde. Og stadig har. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for danskerne. Ja, så behøver jeg ikke pakke tingene ind.
Ikke alle mennesker har evnerne til at præge deres samtid. Færre også kraften til det.
Det havde Ritt. Lige fra starten.
Medlem af Folketinget, undervisningsminister, socialminister, gruppeformand, miljøkommissær, fødevareminister og overborgmester i København. Folkevalgt gennem 40 år. Listen er imponerende lang.
Og vidner om en enorm indsats for vores fælles parti. Og for vores fælles land.
Tak.
***
I Ritts erindringer beskriver hun, hvordan hun blev født ind i et klassesamfund. Men oplevede et velfærdssamfund blive til. Mulighederne blev flere for mange.
I alt det der er skrevet efter Ritts død, har der med rette været stort fokus på ligestilling. På hvordan Ritt gik forrest. Tog kampene for anerkendelse. På hvordan hun som kvinde skabte sig plads i en mandeverden.
Blev undervisningsminister. Blev kaldt Anker Jørgensens ’Pinup pige’.
Var taktisk. Blev kaldt beregnende. Konsekvent og analytisk. Blev til følelseskold og en is-dronning.
Alt det er rigtigt.
Og det er også rigtigt, at det aldrig rystede Ritt. Nok nærmere tværtimod. Og derfor blev hun et forbillede for mange – ikke mindst for kvinder i samfundsdebatten.
Men indimellem har det manglet, hvorfor Ritt gjorde som hun gjorde. Og hvad hun faktisk udrettede. Hvor afgørende en politisk forskel, hun leverede.
***
Metoden var igennem alle årene den samme. Få samlet så meget viden som mulig. Få samlet så dygtige mennesker som muligt. Analyser. Diskuter. Hvad er de største problemer? Hvad er de bedste løsninger? Uden at skele til dogmatik eller tabuer. Og vigtigst: Kom så i gang. Sæt så i værk.
Som undervisningsminister. Opgøret med den sorte skole. En skole som tilgodeså få. Men skræmte de fleste. En milepæl i udviklingen af det moderne Danmark. Og det er ikke mindst Ritts fortjeneste.
”Det som ikke alle kan lære, skal ingen lære,” blev hun påduttet. Men hun har aldrig sagt det. Det var ikke hendes syn på uddannelse. Det var en skole, der skulle være med til at gøre unge klar til ny verden. En skole, børn kunne glæde sig til. Ikke være bange for.
Som socialminister. Hvor hun uden omsvøb sagde, at de der kunne klare sig selv, skulle klare sig selv. Eller at ”det offentlige system ikke gør folk lykkeligere”. Politik og budskaber mange slog sig på. Men som indvarslede en debat om velfærdssamfundet, der trækker tråde helt frem til i dag.
Som kommissær. Klare politiske resultater. Skabt med solidt håndværk. Alliancer på tværs af landegrænser. Stærkest til Angela Merkel i Tyskland. Anna Lindh i Sverige. Svend Auken herhjemme.
Et vandrammedirektiv der har givet børn i hele Europa rent vand at bade i. Eller et forbud mod at eksportere vores dårlige samvittighed og farlige affald til tredjelande.
Som fødevareminister. Ritt stod fast på en hård kurs overfor forældede metoder i landbruget. Kogalskaben ramte Danmark og Europa. Med Ritt var der ingen slinger i valsen. Tilliden til det vi spiser, var vigtigst. Hun havde ret. En smiley ordning der den dag i dag let giver danskerne tryghed i dagligdagen.
Som overborgmester. De 5.000 billige boliger kom ikke. Men det var ikke Ritts skyld. Og hvor havde hun ret i udfordringen. Og det var rigtigt at insistere på store løsninger på store problemer. Befriende med en politiker der turde stille sig helt ud på planken. Tage tæskene. Have modet.
Til gengæld spiser ungerne på skolerne i København nu økologisk. Fordi Ritt ville have kvalitet ind i de tilbud vores velfærdssamfund leverer. Og hun lagde sporene ud for en grøn hovedstad, resten af verden fortsat lader sig inspirere af.
***
Det er ikke uden omkostninger at søge magten og indflydelsen, som Ritt gjorde. Særligt ikke, når man ikke er bleg for at sige sin mening. Også selvom den ikke er velanset. Heller ikke blandt sine egne.
Ritt valgte aktivt at være en kontroversiel politiker. Det lykkedes.
At skabe forandring var målet. Bringe vores samfund og Socialdemokratiet videre.
***
Ritt blev aldrig uaktuel. Helt til det sidste var hun vedkommende. Analyserende. Altid med blik for det vigtige.
Sidste år blev Ritt udfordret på hendes opbakning til en bred regering i dansk politik. Hun havde sagt, at tiden kaldte på ansvarlige partier satte sig sammen.
Så spørger journalisten: Ville du kunne have tillid til andre partier. Partier der havde været meget hårde i retorikken imod dig. I et regeringssamarbejde?
Ritt svarede: ”Ja, det tror jeg. Man bliver jo hærdet, når man er i politik.”
***
Kære alle,
Ritt sagde engang, at hun foretrak at blive set som en kælling frem for en kylling.
På søndag vil hun igen tone frem på skærmen. På TV2. For selvfølgelig vil Ritt få det sidste ord.
Hun skabte forandringer, som mange kun tør drømme om.
Satte spor som få er forundt.
Vi er taknemmelige for alt det hun udrettede. Hendes virke. Hendes måde at være på. For den tid vi fik med hende.
Tak for ordet.
