Uanga Mikaalimik ateqarpunga, Inuuvunga, Nunatsinnilu Ilulissaninngaanneerlunga, Københavnimi najungaqarlungalu ilisimatusarfimmi ilinniartuuvunga, ullumikkut ICC sinnerlugu oqaaseqassuunga.
Mit navn er Michael, jeg er Inuk fra Nunarput i byen Ilulissat, jeg er medborger i København og studerer på Københavns Universitet og er her hvor jeg taler på vegne af Inuit Circumpolar Council Greenland. Jeg er også næstforperson i Sabaah, Sabaah er her også i dag, de har ligesom alle andre været med til at forme handleplanen, men som sagt er jeg her i dag som repræsentant for Inuit.
Kære Inuit, Oprindelige Folk, Ministre, Borgmestre, Lokalrådspolitikere og ikke mindst medborgere samt alle jer der deltager her på Københavns Rådhus.
Inuit er en befolkning på omkring 180.000 globalt opdelt af 4 nationalstater, hvor over 17.000 bor i Danmark.
Vi har nu fået en handleplan mod etnisk diskrimination, racisme og hadforbrydelser i Københavns Kommune. Og det er med stor glæde, at Inuit, os oprindelige folk i den danske stat er med i handleplanen. Måske for første gang i historien. Det er stort!
Jeg er personligt glad for at Inuit og oprindelige folk er med i budgetaftalen for 2024 særligt i forhold til uddannelses- og beskæftigelses initiativer, medborgerskabsundersøgelser med fokus på Inuit og ikke mindst de sociale indsatser for Inuit-befolkningen i kommunen samt etableringen af et venskabsbysamarbejde mellem Nuuk og København.
Inuit er i handleplanen anerkendt på lige fod med etniske minoriteter i København. Selvom vi er en etnisk minoritet, så er det vigtigt at distinktere Oprindelige Folk, da vi Inuit i Danmark har baggrund som koloniserede folk i Danmarks Rige og har ikke vores Inuk-nationalitet anerkendt. Hvor andre oftest allerede kommer med en anerkendt nationalitet når de kommer til Danmark. Det er derfor vigtigt, at man inkluderer og inddrager os Inuit i al arbejde dvs. alt der vedrører os som folk (Inuit) og som borgere når det handler om os - vi skal selv repræsentere os i det arbejde der gøres, uden at nogen taler på vores vegne. I arbejdet er det vigtigt, at vi sammen gør det der skal til for at implementere Oprindelige Folks rettigheder som Danmark har forpligtiget sig til.
FN's Specialrapportør har i sin rapport til FN's Menneskerettighedsråd anbefalet at man i Danmark implementerer ILO Konvention 169 samt FN’s Deklaration for Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP). Han gør opmærksom på, at Danmark allerede er forpligtede til dette i forhold til beskyttelse af Inuit-rettigheder i Danmark. Disse instrumenter er således allerede til stede og Nunarput og Danmark har tilsluttet sig dem, og de bør derfor allerede nu implementeres for at komme de problematikker og den diskrimination Inuit i Danmark møder til livs, det gælder også i kommunerne. Ikke mindst også til de dele der omhandler Oprindelige Folk i Børnekonventionen samt andre konventioner der vedrører Oprindelige Folk for at beskytte borgere med Inuit-baggrund bedre her i kommunen. I børnekonventionen benævnes vi som ”urfolk”, hertil gør jeg opmærksom på at ordet kan virke primitiviserende når den definerer os. Jeg ser gerne, at arbejde der kan udføres af Inuit helst også udføres af Inuit i kommunen også på poster som kommunen udpeger til diverse organisationer.
Mange der kommer til Danmark er ikke udsatte når de kommer hertil, men bliver gjort udsatte bl.a. grundet systemet. Ser vi på arbejdsmarkedet er det op mod 80 % af den arbejdsdygtige befolkning i Danmark som er fra Nunarput (Grønland) der er gjort arbejdssøgende. Der findes eksempler på, at arbejdsgivere ikke vil ansætte grønlændere fordi man er indforstået med at de er alkoholikere.
Derfor er det også vigtigt, når der arbejdes med mennesker i kommunen, at vi som borgere bliver mødt i øjenhøjde, ligeværdigt med respekt for vores kulturelle og sproglige barrierer. Oversættelse og tolkning er oftest ikke nok - arbejde for Inuit bør så vidt muligt udføres af Inuit eller personer der taler og forstår og har indgående kendskab til Inuit, vores sprog og levemåde/kultur som er helt anderledes fra den danske - vi kan f.eks. se det ift. mimik, negationer (når danskerne bruger ordet “ik”) så bruger vi den ikke på samme måde i Inuit-sproget – Inuit har et helt andet sprog og kosmologi end den den danske.
På boligmarkedet ser jeg gerne fællesskabs- og trivselsfremmende initiativer hvor vi som folk kan stå stærkere sammen – altså for os der ønsker det. Det kan eksempelvis være på kollegier for Inuit eller personer fra Nunarput (Grønland), når vi er på uddannelse i København eller i området.
På uddannelsesområdet bør der undervises om Inuit-sproget til Inuit-børn for vi ser de mister deres sprog og dermed en vigtig del af deres identitet. Der bør også undervises retvisende om Inuit og Oprindelige Folks rettigheder samt Inuits egen historie (ikke mindst for kommunens medarbejdere) – Jeg ser derfor så vidt muligt også at vores historie fortælles af Inuit for at fremme en mere nuanceret og rigtig historie - for igennem historien har vi ikke selv haft lov til at fortælle den.
Tusind tak for alle de initiativer som kommunen i København står for og støtter og giver midler til. Der er behov for initiativer for almene borgere hvor vores oprindelige Inuit-kultur og identitet kan spejle sig, hvor det ikke omhandler udsathed. For at skabe en sund identitet er det vigtigt at opretholde vores kultur og identitet som inuit igennem kulturelle arrangementer for vores velbefindende.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at midler afsat til Inuit ofte udnyttes af vestlige hjælpeorganisationer eller foreninger som udsatliggør Inuit og gør det på deres egne betingelser. Midlerne ser jeg helst gerne adresseres Inuit der arbejder for bedre vilkår for Inuit og at Inuit tilgodeses i arbejdet.
Jeg er meget glad for den større imødekommenhed overfor Inuits individuelle og kollektive rettigheder som oprindelige folk i kommunen og glæder mig over samarbejdet det har bragt. Jeg ser derfor også frem til det videre samarbejde.
Jeg håber at arbejdet med Den Danske Regerings handlingsplan mod etnisk diskrimination og racisme videreføres. Derfor er jeg også glad for, at Ministeren nævner dette.
Jeg takker alle der har været med til at forme handleplanen, organisationer, civilsamfundsaktører samt byrådet som har været med til at godkende den.
Jeg takker alle der har været med til at forme handleplanen, organisationer, civilsamfundsaktører samt byrådet som har været med til at godkende den.
Til sidst vil jeg gerne sige: ‘Intet om Inuit uden Inuit’.
Qujanaq!
