Kæmpestort velkommen til Rød-Grøn Ungdoms landsmøde 2024.
Det her en weekend, hvor vi skal hygge os, diskutere politik og møde gamle og nye venner.
Landsmødet er på mange måder den vigtigste begivenhed i RGU-året.
Da vi besluttede, at det var mig, der fik lov til at holde åbningstalen, blev jeg glad. Det er ligesom statsministerens nytårstale. 20 minutter, hvor man kan snakke om, hvad man vil. Jeg kommer ikke til at snakke i 20 minutter, det helt sikkert, men jeg kommer til at snakke om det, som jeg synes er vigtigt. Hvad synes jeg, så er vigtigt? Det er ret svært at konkretisere, faktisk. Hvad snakker man om i åbningstale? De kloge mennesker siger, at man skal tage udgangspunkt i sig selv. Ja, det godt du.
Men jeg begyndte at brainstorme lidt og tænke over, om der er noget specielt ved dette landsmøde, som jeg kunne tage udgangspunkt i. Og det er der. Og det afspejler det vokseværk vores organisation har haft de sidste års tid.
Rigtig rigtig mange af jer, faktisk næsten halvdelen af jer, der sidder her, har ikke prøvet at være på vores landsmøde før. Så meget af alt det, der kommer til at ske hen over den her weekend, vil være nyt for mange herinde. Og der fandt jeg mit emne. At være ny. For er der noget jeg ved noget om, så er det at være ny. Jeg er nemlig ikke en af dem, som sad i elevrådet i gymnasietiden, eller frivillig i alle mulige råd og jeg sad i hvert fald ikke til hovedbestyrelsesmøder, som 17-årig, en lørdag aften – det helt fucking sikkert. Jeg var derfor rigtig rigtig ny til alt, hvad der hed organisatorisk arbejde, da jeg meldte mig ind i Rød-Grøn Ungdom som 21-årig. En ny verden blev lukket op og måske, efter den her weekend, er der nogen som sidder med den samme følelse, som jeg også gjorde. En ny verden.
Så..
Velkommen til jer, der har prøvet det før
Og et endnu større velkommen til jer, der er her for allerførste gang.
Lad os lige se:
Hvor mange her er på deres første landsmøde. Prøv lige at rejse jer op. Lad os lige give jer en hånd og byde jer velkommen.
Jeg hedder Mille og med det ekstraordinære landsmødet sidste år, fik mig og otte andre tillid til at lede organisationen året frem. Men hvis I spurgte mig for to år siden, hvor jeg var til mit allerførste landsmøde, om jeg nogensinde skulle sidde i forretningsudvalget, så ville mit svar være, hvilket de skarpe i lokalet nok kan regne ud: Hvad fuck er forretningsudvalget?
Så, nu får I den alle sammen.
Forretningsudvalget, som også bliver kaldt FU, er dem der står i spidsen for organisationen.
Forretningsudvalget består af 9 medlemmer, hvoraf tre af dem sidder i dagligledelse. Vi tager dem lige fra toppen. I daglig ledelse sidder: Frederik, som er formand, Selma, som er generalsekretær, Sarah, som er næstforkvinde. Det resterende forretningsudvalg består af Emil, Emmeline, Markus, Olivia, Stine, Mig.
Det her er mennesker, der ved en masse om en masse ting, så hvis I har nogle spørgsmål, er I til hver en tid velkommen til at komme over til bordet.
Vi er en stor organisation og en kompleks en med mange demokratiske strukturer. Det vigtigste i vores organisation er fællesskabet og det handler i høj grad om vores gode lokalafdelinger. Nogen af jer har allerede mødt hinanden igennem lokalafdelingen, men der er også nogen, som ikke har. Derfor skal I nu hilse på begge sidemarkere og personen overfor. De mennesker I lige har hilst på er også rigtig kloge mennesker, så hvis I har spørgsmål, så er det også en god ide lige at høre dem omkring jer.
Men ja, meget er sket siden mit første landsmøde, hvor jeg fik stukket et tilfældigt nummer og 2 tykke hæfter med vedtægter og ændringsforslag i hånden, og hvor det gik op for mig, at jeg ikke anede, hvad jeg havde meldt mig til.
Så det okay derude. Det er okay, hvis ikke forstår alting og det også okay, hvis I ikke forstår noget.
For se mig nu, to år senere fra, hvor jeg forstod ganske ganske lidt.
Jeg har til gengæld forstået rigtig meget sidenhen- heldigvis da. Det er da mange grunde til, men tillad mig at give jer tre grunde, som måske også kan tages med som råd.
Første råd: undrer jer
Spørg eller lign en der gider at blive spurgt! Guderne skal vide, hvor mange gange jeg ikke har spurgt dem omkring mig om de samme ting. Nu kigger jeg rigtig meget ned på de otte mennesker, som sidder herover, for det er i hvert fald gået udover dem det sidste år. Men spørg din siddemarker eller hiv fat i en, der ligner, at de ved noget.
Andet råd: Vær modig og gør andre modige. Er der noget jeg fortryder fra mit første landsmøde, er det, at jeg ikke gik op på talerstolen, da jeg følte, at jeg havde noget på hjertet. Så selv, hvis du føler, at der er nogen, som kan sige det klogere end dig, så gør det alligevel. Hvis ikke for organisationen, men for dig selv. Og jer der sidder rundt ved bordene, som har gjort det en masse gange, jer der overvejer at gøre det og jer der har noget på hjertet, men føler det er et alt for skræmmende sted at være – gør hinanden modige.
Jeg synes også, at det skræmmende at stå heroppe, men folk har gjort mig modig nok til det.
Tredje råd: Hav visioner
Hav visioner og del ud af dem. Jeg tror, alle sidder her, fordi de mærker en uretfærdighed i maven. Nogen har noget mere konkret, andre har en følelse. Men det er alle visioner, så del dem med hinanden.
Visioner er også den hovedsagelig grund til at vi er her denne weekend.
Vi skal nemlig have vedtaget organisationens visioner og løsninger. Det er nu på landsmødet, hvor vi samler os, tager de allermest tungtvejende beslutninger og diskuterer retningen for vores organisation.
I år skal vi vedtage tre nye kapitler og de handler allesammen om klima.
Hvordan vi indretter et samfund, der er bæredygtigt langt ude i fremtiden.
Både ved at reducere vores co2 udslip, sikre os mod klimaforandringer, bevare biodiversiteten, og på mange punkter skabe et mere retfærdigt samfund.
Vi skal samtidig også have valgt, hvem der skal lede vores organisation det næste år.
Vi mødes dog også i skyggen af nok den mest grusomme begivenhed, som har fundet sted i hvert fald imens, jeg har været i live og det er naturligt at være berørt af. Det er frustrerende at være til, mens vestens ledere lader det stå til. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste herinde som er frustreret, chokeret og bange. Vi kommer til både at diskutere vores linje i forhold Israel og Palæstina, vi kommer også til at lave en markering i solidaritet med de levende og døde i Gaza også håber jeg, at det her landsmøde også kan være et rum for omsorg for hinanden. Nogle af os i det her rum bor ved steder, hvor man kan gå til demonstrationer, hvor andre af os ikke har så mange, hvor man kan dele det med. Jeg håber, at det her landsmødet kan give fornyet styrke til vores kamp for at stoppe Israels folkedrab på palæstinenserne i Gaza.
Det næste år er et vigtigt et af slagsen.
Når vi pakker vores ting sammen på søndag, så går der ikke længe før den første vigtige kamp melder sin ankomst. Nemlig Europa parlamentsvalget. Vi ser højrefløjsbølgen med deres hegn mod flygtninge og grænsekontrol svømme ind over Europa. I, RGU, vil vi en anden vej. Vi skal være den stemme der aldrig dukker nakken og altid står på den medmenneskelige side. En stemme på os og Enhedslisten er en stemme på en retfærdig og solidarisk fordeling af flygtninge i EU.
Men det er en hård kamp. Vi har derfor brug for alle jer.
Tillad mig derfor at vende tilbage til mine tre råd.
For en organisation med undren, mod og visioner er en stærk organisation, en organisation der ændrer dagsordenen og en organisation jeg er stolt at være en del af.
Så...
Spørg og lign en der vil blive spurgt. Vær modig og giv mod. Og hav visioner og del dem med alle os i rummet her. Sådan udvikler vi os, sådan bliver vi klogere og sådan bliver vi stærkere.
Sådan blev jeg modigere, stærkere og klogere og tak for det, da.
Vi i RGU er måske lidt kendt for at være søde og bløde og det er jeg jo helt enig i. Vi har skabt en organisation, som passer på hinanden.
Lytter til hinanden.
Vi har haft mange sejre sammen og et par nederlag og vi bliver ved, trods modstand. Og det gør os mere end søde og bløde. Det gør os fandme også seje, handlekraftige og dygtige. Jeg glæder mig til den her weekend og jeg glæder mig til at kæmpe kampe sammen med jer, side om side med den politik vi har vedtaget, når vi siger farvel og tak til hinanden på søndag.
Rigtig godt landsmøde allesammen.
