Overklassen og deres politiske allierede har et ældgammelt trick, som virker hver eneste gang: Del og hersk.
De distraherer os fra den sande ligestillingskamp ved at få os til at vende os mod hinanden over latterligheder som kagepersoner og lyskryds, så vi slet ikke har tid til at vende os mod vores chefer og kræve mere i løn og værdige arbejdsforhold.
De fifler med tallene og fremstiller muslimer i det her land som barbariske, kriminelle samfundsnassere, så en tilfældig gruppe almindelige mennesker kan tage tæskene fra dem, der virkelig ødelægger det her samfund: nemlig oliedirektørerne og deres venner i regeringen, som får os til at drikke af papsugerør, så de kan flyve i privatfly. De er den virkelige trussel i den her verden, fordi de får helt almindelige elever, lærlinge, studerende og arbejdere til at pege på hinanden, når vi i virkeligheden står på samme side af klassekampen. De deler og hersker. Og vi skal ikke falde for det.
Venstrefløjens og Rød-Grøn Ungdoms opgave er at stoppe dem fra deres kunstige splittelse. Vi skal kalde det ud, når sexisme og racisme bliver brugt som de riges våben i klassekampen. For der er ikke et os og dem blandt almindelige mennesker. Der er ét stort vi.
Lige nu er der et gigantisk momentum for vores kamp. Det blev tydeligt under skolevalget, hvor vi var stemmen, der sagde fra, da DFU udrullede deres racistiske kampagne. Men vi havde de unges ryg og tog kampen op, fordi vi ved, at herskerattituden kommer fra den yderste højrefløj — ikke fra skolebørn. Og vi vandt på det.
Hvis vi er mange nok, der peger på den snævre magtelite i stedet for på vores klassekammerater, kolleger og naboer, kan vi vinde en retfærdig fremtid, der tjener de mange i stedet for de få. Det er med det kompas, jeg stiller op som forkvinde.
Jeg har mange drømme for os det næste år. Jeg drømmer om at finde RGU’ere i alle ti storkredse, der vil tage kampen op og gøre sig klar til at indtage byråd og regionsråd, når vi skal til valg i 2025. Jeg drømmer om at tage lokalafdelingerne med på en stor kampagnetur rundt i Danmark. Jeg drømmer om, at vi sammen øver os i at holde brandtaler, der maler visionen for et bedre i morgen – og at vi bliver dygtige til at invitere os selv på scenen til 8. marts og 1. maj- arrangementer i hele landet. Jeg drømmer om at gøre os synlige for alle dem, der står på samme side af klassekampen som os selv.
Jeg håber, I vil give mig lov til at lede os igennem et år, hvor vi skal samle hvor andre vil splitte. Tak.
De distraherer os fra den sande ligestillingskamp ved at få os til at vende os mod hinanden over latterligheder som kagepersoner og lyskryds, så vi slet ikke har tid til at vende os mod vores chefer og kræve mere i løn og værdige arbejdsforhold.
De fifler med tallene og fremstiller muslimer i det her land som barbariske, kriminelle samfundsnassere, så en tilfældig gruppe almindelige mennesker kan tage tæskene fra dem, der virkelig ødelægger det her samfund: nemlig oliedirektørerne og deres venner i regeringen, som får os til at drikke af papsugerør, så de kan flyve i privatfly. De er den virkelige trussel i den her verden, fordi de får helt almindelige elever, lærlinge, studerende og arbejdere til at pege på hinanden, når vi i virkeligheden står på samme side af klassekampen. De deler og hersker. Og vi skal ikke falde for det.
Venstrefløjens og Rød-Grøn Ungdoms opgave er at stoppe dem fra deres kunstige splittelse. Vi skal kalde det ud, når sexisme og racisme bliver brugt som de riges våben i klassekampen. For der er ikke et os og dem blandt almindelige mennesker. Der er ét stort vi.
Lige nu er der et gigantisk momentum for vores kamp. Det blev tydeligt under skolevalget, hvor vi var stemmen, der sagde fra, da DFU udrullede deres racistiske kampagne. Men vi havde de unges ryg og tog kampen op, fordi vi ved, at herskerattituden kommer fra den yderste højrefløj — ikke fra skolebørn. Og vi vandt på det.
Hvis vi er mange nok, der peger på den snævre magtelite i stedet for på vores klassekammerater, kolleger og naboer, kan vi vinde en retfærdig fremtid, der tjener de mange i stedet for de få. Det er med det kompas, jeg stiller op som forkvinde.
Jeg har mange drømme for os det næste år. Jeg drømmer om at finde RGU’ere i alle ti storkredse, der vil tage kampen op og gøre sig klar til at indtage byråd og regionsråd, når vi skal til valg i 2025. Jeg drømmer om at tage lokalafdelingerne med på en stor kampagnetur rundt i Danmark. Jeg drømmer om, at vi sammen øver os i at holde brandtaler, der maler visionen for et bedre i morgen – og at vi bliver dygtige til at invitere os selv på scenen til 8. marts og 1. maj- arrangementer i hele landet. Jeg drømmer om at gøre os synlige for alle dem, der står på samme side af klassekampen som os selv.
Jeg håber, I vil give mig lov til at lede os igennem et år, hvor vi skal samle hvor andre vil splitte. Tak.
