Mohammad Saad Faqrodins tale om integration til Nordisk Talefest

Nej, hvor kommer du rigtigt fra? Ja…. hvad svarer man egentligt til det spørgsmål? Hvis du havde spurgt mig om det her for et par år siden havde jeg ærligt nok bare ignoreret dig. Men i dag har jeg egentligt ikke noget mod det spørgsmål, da det visser en vis interesse for min baggrund, men det giver det mig alligevel en speciel følelse i kroppen.

Dette er en helt unik følelse. Denne følelse er unik men mange af os har alligevel oplevet den på en eller anden måde. Denne følelse som jeg vil fortælle jer om er nemlig følelsen af ikke at føle sig hjemme.

Dette er følelsen af at være fremmedgjort i et miljø og en kultur, en følelse af isolation og ensomhed i en gruppe, eller en følelse af ikke at passe ind på en arbejdsplads. Uanset årsagen kan det være en udfordrende og smertefuld oplevelse, som kan påvirke vores trivsel og mange af os har oplevet det om det så er en enkel gang eller om vi oplever det på daglig basis. Idag vil jeg så tale om, hvad det betyder ikke at føle sig hjemme, hvorfor det er vigtigt at tale om det og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, der føler sig sådan. 

For mange i vores samfund i dag oplever dette på daglig basis. Dette kan skyldes mange forskellige faktorer, som sprogbarrierer, kulturelle forskelle, hudfarve osv. Det kan altså være svært for nogle mennesker at føle sig som en del af samfundet, hvis de oplever diskrimination eller fordomme på grund af deres etniske baggrund. 

Dette kan føre til segregation, altså at disse mennesker søger tilflugt i grupper med samme etniske baggrund. Dette skaber parallelle samfund, hvor de føler sig mere accepteret og trygge. Dette er ikke godt for samfundet, da det kan føre til en opdeling af samfundet og manglende integration. 

Dette er et problem jeg tit ser folk i dag klage over, at indvandre ikke integrere sig hurtigt nok og ikke optager de danske værdier og normer hurtigt nok, men hvordan kan vi forvente at folk integrere sig når vi ikke giver dem de rette muligheder for det.

Det er vores ansvar som samfund at sikre, at alle føler sig velkomne og inkluderet. Vi skal stræbe efter et samfund, hvor forskellighed er en styrke og ikke en hindring. Det gør vi ved at arbejde på at fjerne barrierer og skabe muligheder for alle. 

For vi skal altså være bevidste om de barrierer, som mennesker med en anden etnisk baggrund kan støde på, når de forsøger at integrere sig i samfundet. Vi skal sørge for, at de har samme adgang til uddannelse, arbejde og andre ressourcer, som kan hjælpe dem med at opbygge en følelse af tilknytning og identitet i vores samfund. 

Og som søn af 2 1. generationsindvandre kan jeg være for evigt være taknemmelig for at mine forældre opgav alt hvad de kendte som hjem, venner og familie for at give mig og mine søskende muligheden for at have alle disse ting. Og jeg føler at jeg har fået en mulighed for at få en god fremtid som det er mit job at opfylde, (selvom jeg slacker lidt nogen gange, men det snakker vi ikke om). Jeg ser det derfor også som mit ansvar at sikre at indvandre som kommer hertil i dag får samme mulighed som jeg har fået, derfor emnevalget i dag.

Og selvom mine forældre opgav alt de kendte ved hjem, så opgav de ikke deres kultur og religion. For tit når vi tænker på integration søger vores hjerne direkte mod at folket det kommer hertil skal optage alle normer og værdier som samfundet har. Vi glemmer tit at integration er en to-way-proces. Og jeg står her også og opfordrer til at vi ikke stræber efter et samfund med assimilation, men at vi i stedet omfavner nye kulturer og normer da det ville være en fordel for alle.

For at det kan ske betyder det også, at vi som samfund skal tage aktivt afstand fra intolerance og diskrimination. Vi skal være opmærksomme på vores egen adfærd og sprogbrug. For det er ikke selve spørgsmålet ”hvor er du rigtigt fra” der er problemet bliv endelig ved med at være nysgerring men når man bruger ordene ”rigtigt fra” indikerer man at personen ikke kan være dansk. Så vær opmærksom på jeres egen sprogbrug så vi ikke ubevidst bidrager til at ekskludere nogen.

Og selvom jeg stadig ikke ved hvad jeg skal svare til spørgsmålet om ”hvor jeg rigtigt er fra” så synes jeg at vi alle burde arbejde sammen for at skabe et inkluderende samfund, hvor alle føler sig hjemme, om det så er ens etniske hjem eller et hjem vi er kommet til. Lad os starte i dag ved at vise åbenhed over for dem, der føler sig ekskluderet, da dette kan gavne vores samfund som helhed. Jeg står altså her i dag og har en efterspørgsel og det er at ”jeg kræver at alle kan følge sig hjemme”