Indledning: Øresundsregionens vækstudfordring
Allerførst tak for invitationen til konferencen.
Globalt set klarer Øresundsregionen sig fint. Men hvis vi ser på Nordeuropa alene, tegner der sig et mindre positivt billede.
Øresundsregionen halter efter de stærkeste nordeuropæiske vækstregioner. Værdiskabelsen pr. indbygger i regionen er på små 200.000 kroner – omtrent halvdelen af Amsterdams.
Desværre ser ud til, at Øresundsregionen taber terræn. I perioden 1995-2001 har den gennemsnitlige vækst i Værdiskabelsen ligget på 2 procent i regionen. Mens den i regioner som for eksempel Helsinki og Stockholm har ligget på 5 procent.
Hvordan omsætter vi regionens potentiale i konkrete resultater, så vi får skabt en vækstregion, der kan måle sig med de bedste nordeuropæiske vækstregioner? Det er vores fælles udfordring.
Der er flere forklaringer på, hvorfor Øresundsregionen halter efter. I sommer blev der lavet en analyse, der sammenlignede Øresundsregionen med Amsterdam, Berlin, Hamborg, Helsinki, Oslo og Stockholm. Analysen viser, at regionen især har problemer med at skabe resultater inden for innovation, iværksættere og menneskelige ressourcer.
Øresundsregionen klarer sig generelt dårligere end de øvrige regioner på disse områder. Områder, som er helt centrale for en regions evne til at skabe vækst. Men hvad er det, vi skal blive bedre til? Hvor er udfordringerne bag de fine ord – innovation, iværksættere og menneskelige ressourcer?
Når det gælder innovation, skal vi blive bedre til at bygge bro over det, jeg kalder "Dødens gab" mellem forskningen og erhvervslivet. Det drejer sig for eksempel om at gøre gode patenter til gode forretninger. Men innovation opstår ikke kun i reagensglas og laboratorier. Derfor drejer innovation sig i høj grad også om at bruge den viden og de ideer, som underleverandører og kunder ligger inde med.
Når det gælder iværksættere, slår devisen "jo flere, jo bedre" ikke til. Tallene peger for eksempel på, at vi har for få højtuddannede iværksættere. Jeg mener, der skal en holdningsændring til. Skoler og universiteter skal blive bedre til at inspirere de unge mennesker – til at drømme om at starte egen virksomhed. Men holdninger er ikke nok. Det er også nødvendigt at se på, hvordan vi kan forbedre markedet for risikovillig kapital – på tværs af regionen.
Menneskelige ressourcer handler kort sagt om kvalificerede medarbejdere. Her er viden et nøgleord. Og regionen har gode forudsætninger for at tage vidensudfordringen op. Den samlede arbejdsstyrke i regionen er på 2 millioner. Desuden har vi nogle gode universiteter, som skaber morgendagens menneskelige ressourcer. Men udfordringen er at få endnu flere højtuddannede i regionen. Samtidig skal det være mere naturligt at tage over sundet for at studere eller arbejde.
Rammerne på plads – nu skal de udfyldes
Øresundsregionens udvikling frem til i dag minder meget om en virksomhedsfusion. Først skal infrastrukturen på plads. Dernæst skal de fælles spilleregler fastlægges.
Og så kommer den kritiske fase, hvor fusionen skal bære frugt. Forudsætningen, for at de samlede kompetencer udnyttes optimalt, er, at vi samarbejder på en målrettet måde. Først da kan vi høste gevinsterne af fusionen.
De to første faser i fusionen har Øresundsregionen overstået. l Infrastrukturen og spillereglerne er ved at være på plads.
Nu er broen der. Og de seneste tal peger på, at der er kommet gang i trafikken over broen. Det lover godt for fremtiden.
Vi har også etableret fælles uddannelser.
Forskningssamarbejder.
Et fælles universitet.
Og virksomhedsnetværk.
Og med skatteaftalen har vi styrket fundamentet for en sammenhængende region.
Nu står vi foran den kritiske fase, hvor vi skal samle kræfterne. Og hvor vi skal udnytte ressourcerne og kompetencerne i regionen rigtigt. Vi har alle muligheder for at komme op i eliten blandt Nordeuropas vækstregioner.
Vi bør for eksempel kunne høste de oplagte gevinster inden for forskning. Tilsammen beskæftiger Øresundsregionen nemlig flere forskere og bruger flere midler på forskningen end nogen anden region i Nordeuropa.
Jeg opfatter forskning som en af de vigtigste vækstmotorer i regionen. En vækstmotor, som regeringen gerne vil fylde ekstra brændstof på med Nordsøfonden.
De regionale aktører skal selv gøre en indsats
Gode nationale strategier er en vigtig forudsætning for at skabe gode vækstvilkår. Men hvis regionen for alvor skal løfte sig, skal der andet og mere til.
Erfaringer viser, at regioner, der skaber størst vækst, også er kendetegnede ved dynamiske partnerskaber mellem erhvervslivet, regionale og lokale myndigheder og videninstitutionerne.
På den måde har flere regioner i USA bragt sig forrest i vækstfeltet. I starten af 1990'erne mistede en af staterne på østkysten (Massechussets) for eksempel hundrede tusinder af arbejdspladser. Virksomheder, regionale myndigheder og forskningsinstitutioner – som for eksempel MIT – tog sammen udfordringen op og gjorde en fælles indsats for at styrke de regionale vækstvilkår.
Massachusetts har i dag en stærk videnbaseret økonomi med styrker inden for blandt andet IT, biotek og medicinalindustrien.
Californien har en lignende opskrift på succes. Her har Silicon Valley ved San Francisco i mange år været et mønstereksempel på partnerskaber mellem forskning og erhvervsliv.
Regeringen gør en indsats for at bygge bro mellem de forskellige aktører. Mit ministerium har netop sammen med de 3 andre parter – det svenske Utrikesdepartement, HUR og Region Skåne – afholdt en Vækstshop for Øresund.
Målet var at samle 60 centrale aktører for at udvikle ideer til, hvad vi sammen kan gøre for at sikre Øresundsregionen en plads blandt de stærkeste nordeuropæiske vækstregioner.
Vækstshoppen havde fokus på centrale vækstvilkår som innovation, iværksættere og menneskelige ressourcer. Vækstvilkår, hvor der er plads til forbedringer. Men ikke desto mindre vækstvilkår, som regionen selv har indflydelse på.
Vækstshoppen var en succes, og der blev født mange gode ideer. Med Vækstshoppen har de fire parter sammen sat en proces i gang.
I første omgang kommer vi med en handlingsplan for vækst i Øresund – baseret på ideerne fra Vækstshoppen.
Men hvis vi for alvor skal udnytte mulighederne i Øresundsregionen, kræver det, at regionens virksomheder, myndigheder og videninstitutioner sammen tager fat og gør Øresundsregionen til en stærk vækstregion.
Afslutning: Amager kan gøre en forskel
Her kan Amager selv være med til at gøre en forskel. Amager har allerede gjort meget for selv at udnytte regionens muligheder og bidrage til dens fortsatte udvikling. Amager Erhvervsråd arbejder aktivt for at styrke erhvervssamarbejdet på tværs af Sundet. Det er et godt eksempel på den vej, jeg mener, at vi bør gå.
Forudsætningerne for at indgå endnu flere frugtbare partnerskaber er bestemt til stede.
Ørestaden danner rammen om den største satsning siden Christian den 2. inviterede hollænderne til Amager for at opdyrke øen i 1500-tallet. Her ligger universiteterne, Danmarks Radio og Det Kongelige Bibliotek side om side med virksomhedsdomiciler. Her er det nærliggende at blive partner med naboen.
Men Amager er meget mere end Ørestaden. "Amagerkanere" har vidst det i lang tid. Nu har hele landet efterhånden også opdaget det: Amager er et godt sted at bo.
Islands Brygge og Amagerbro er et moderne bymiljø med cafeer og gallerier. Og mens den nye strandpark bliver bygget, skyder ligusterhækkene op i Sundby – som efterhånden er ligeså mondænt som Dragør.
Nu ved jeg, at "amagerkanere" er meget lokal patriotiske. I værner om jeres kultur. Men jeg ved også, at I er åbne for nye indtryk – nye muligheder. Ligesom dengang i 1500-tallet, da hollænderne opdyrkede Amagers marker og skabte et spisekammer for København.
Om små to måneder vender lande som Polen, Letland, Estland og Litauen tilbage til den europæiske familie. Jeg er sikker på, at Øresundsregionen og Amager tager godt imod de nye medlemslande. Og jeg er sikker på, at I forstår at udnytte de muligheder, som udvidelsen medfører.
Nu gælder det om at dyrke fremtidens afgrøder – forskning og innovation og menneskelige ressourcer – i frugtbare partnerskaber mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Mellem danskere, svenskere, baltere og polakker.
Det er vejen til vækst.
Tak for ordet.