Bendt Bendtsens tale ved Dansk Industris konference

Kære venner

Tak for invitationen til at deltage i denne konference. Temaet for konferencen er "Lokale vilkår for vækst". Det er et meget relevant og aktuelt tema.

I gamle dage sagde nogle, at vi skulle "tænke globalt og handle lokalt". I dag tror jeg, at vi skal "tænke globalt og handle globalt!" Og det gælder både København og Kerteminde.

Jeg har netop været i USA. Her så jeg en økonomi, der virkelig har taget globaliseringen til sig. En økonomi, der gennemgår en voldsom forandring. En økonomi, hvor udflytning af produktionen er reglen – snarere end undtagelsen. Men det er også en økonomi, hvor der opstår ny produktion – nye muligheder.

Sådan er udviklingen i den internationale økonomi. Når produktionsomkostningerne er så meget billigere i nogle lande – samtidig med at transportomkostningerne falder. I dag koster det for eksempel kun 7 kroner at transportere en støvsuger med skib fra Korea til USA.

Det nye er, at landene i Østen efterhånden har et uddannelsesniveau, der ruster dem til nye opgaver. Et uddannelsesniveau, der gør dem i stand til at udføre en række servicefunktioner, som tidligere kun har været på "vestlige" hænder og hjerner.

Udbredelsen af Internet og telekommunikation til fjerne egne flytter grænserne for arbejdsdelingen. Måske kender I historien om callcentrene i Indien. Callcentre, hvor medarbejderne har navne som "Jack" og "Sam" og taler med amerikansk accent. Den udvikling er på vej til os. Tænk bare på SAS.

Men jeg vil gerne understrege: Historien om udflytning af produktion er ikke en dårlig historie. Vi skal huske på, at den middelklasse, der er ved at opstå i Indien og Kina netop vil bruge nogle af deres penge på blandt andet danske produkter. Derfor kommer ordrerne og arbejdspladserne "hjem igen" andre steder i økonomien. Og derfor er det i Danmarks interesse at Kina og Indien er veludviklede lande frem for fattige, risproducerende lande.

Det er vigtigt, at vi ser på Kina som en mulighed og ikke en trussel. på min USA-tur mødtes jeg med handelsminister Donald Evans. Han sagde: Taberne er dem, der ønsker protektionisme for at beskytte sig mod globaliseringen. Vi kan ligeså godt se i øjnene, at globaliseringen er kommet for at blive. Og jo før vi tager den til os – jo bedre.

Men hvis Danmark skal være med i det globale økonomiske kapløb, så skal vi også sætte fokus på innovation og fornyelse af den danske økonomi. Det er netop hensigten med "Nordsøfonden", der skal bringe Danmark tættere på målet om at blive et førende, højteknologisk samfund.

Men innovation skabes ikke kun i reagensglas på laboratorier af folk i hvide kitler. Innovation skabes også gennem gode ideer og sund konkurrence. Danmark er netop kendetegnet ved at have en bred underskov af mindre virksomheder. I har en meget vigtig rolle, når det gælder innovation. Dels kommer de gode ideer tit fra jer. Og dels skærper I konkurrencen og skaber ny dynamik hos de store spillere på markedet.

Uddannelse er en anden vigtig kilde til innovation. Men det er også en kilde til gode medarbejdere. De unge mennesker skal lære noget. Lære nogle færdigheder. Det er også hovedlinien i forligene for folkeskolen og gymnasiet, hvor vi har forstærket indsatsen i dansk, matematik, engelsk og de naturvidenskabelige fag.

Vi er også i gang med at vende den danske iværksætterkultur. De unge mennesker skal ikke opdrages som lønmodtagere i det offentliges tjeneste. Nej, jeg vil gerne have, at skolen inspirerer de unge til at drømme om livet som selvstændig. Derfor vil vi have danske virksomheder ind i klasseværelset – og klasserne ud hos jer.

Det er netop tankegangen bag "Young Enterprise", som regeringen netop har støttet med 2 mio. kr. til nye aktiviteter. Og det er tankegangen bag det Iværksætter-Akademi, vi vil stable på benene. Et akademi, hvor alle studerende – både økonomen, smeden og laboranten – kan tage kurser, der ruster dem til livet som selvstændig.

Konferencens tema er "Lokale vilkår for vækst". Men danske virksomheder har altså et fælles "grobed", som I alle henter næring fra. Det gælder både de store virksomheder og jer i de mindre virksomheder. Og med vækststrategien "Vækst med vilje" gøder vi hele den danske muld. Lad mig nævne et par stikord fra vækststrategien: skat, uddannelse, viden, innovation, konkurrence og færre administrative byrder.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved de administrative byrder. Det handler om, at vi vil skabe en offentlig forvaltning, der yder professionel service til virksomhederne.

De administrative byrder bremser produktivitet og virkelyst. I bruger alt for meget tid på papir. Tid, der i stedet kunne bruges til at udvikle nye ideer og produkter.

Det er hovedbudskabet i handlingsplanen "En mere virksomhedsnær offentlig sektor", som regeringen lancerede i efteråret. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer, der skal bringe os tættere på vores mål: at nedbringe de administrative byrder med op til 25 procent i år 2010.

Lad det være sagt med det samme: Jeg ikke den første minister, der erklærer krig mod de administrative byrder. Vi taler altså om en stor udfordring – om det lange seje træk. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en vanskelig proces. Derfor målretter vi nu indsatsen endnu mere.

Og derfor vil vi nu som noget nyt også skærpe og målrette indsatsen i de enkelte ministerier. Vi fordeler nu byrderne på de ministerier, som er ansvarlige for dem. Målet er, at hvert ministerium skal reducere deres egne byrder med 25 procent over de næste knap syv år. Vi lader altså ministerierne feje for egen dør. Det skaber nemlig ofte større ejerskab i forhold til problemerne.

Men lad mig nævne et par områder, hvor vi efter min mening skal koncentrere indsatsen.

Vi ved, at de administrative byrder rammer særligt hårdt i virksomhedernes første leveår. Derfor undersøger vi i øjeblikket mulighederne for at indføre en ordning, der friholder iværksættere for visse administrative pligter. Desuden er vi i gang med at finde svarene på nogle vigtige spørgsmål: Hvordan kan vi give et bedre overblik over love og regler? Hvordan kan vi forbedre adgangen til viden om administrative lettelser? Og hvordan kan vi øge jeres brug af digitale løsninger? Jeg forventer, at vi alle sammen bliver lidt klogere på disse spørgsmål, når vi kommer med et udspil til april.

Regeringen ser digitaliseringen som et redskab til at effektivisere virksomhedernes hverdag. Men effektiviseringer kommer ikke fra den ene dag til den anden. Ting tager tid. For eksempel har det taget mange år for bankerne at overbevise deres kunder om at droppe bankbøgerne og i stedet bruge netbank.

Jeg ser digitaliseringen som en investering i fremtiden. En investering, som nok skal bære frugt på den "lange bane". Og det er netop hensigten med www.virk.dk, som regeringen lagde ud på Internettet sidste år. Med www.virk.dk kan erhvervslivet finde over 100 offentlige internettjenester og mere end 1000 blanketter på et sted.

Lad mig nævne et eksempel fra www.virk.dk. Mange af jer kan sikkert nikke genkendende til bøvlet med refusion af sygedagpenge. Blanketten er så kringlet, at halvdelen af de danske virksomheder udfylder den forkert. Det er selvfølgelig ikke jer, der er til stede her i dag. Det er alle de andre!

Men når – de andre – udfylder blanketten forkert, får de den tilbage i hovedet igen. Blanketten er for besværlig at udfylde i hånden. Derfor har man nu på Virk.dk lavet en digital løsning, hvor man bliver guidet let og bekvemt igennem alle rubrikkerne på blanketten.

Det er et godt eksempel på, hvordan digitaliseringen kan gøre samspillet mellem virksomheden og det offentlige mere effektivt.

Et andet område er regelforenkling. Vi vil forenkle de mest tidsrøvende og snørklede love og regler. Det vil skabe mærkbare administrative lettelser.

I modsætningen til tidligere regeringer og ministre, som skød med spredehagl, har vi valgt at målrette indsatsen. Vi har lavet en "hitliste" over de mest tidskrævende regler. For eksempel er vi i gang med at se på reglerne om momsafregning og årsregnskabsloven. Et andet område, vi fortsat skal strømline, er de statistiske indberetninger.

I det hele taget vil jeg gerne have en offentlig sektor, der tænker mere i brugervenlighed. Den bedste måde at tilpasse det offentlige til brugernes behov er at spørge jer, hvilken service I ønsker. Derfor vil vi lave tilfredshedsmålinger. Og derfor bruger vi testpaneler, hvor I kan fortælle os, hvordan et lovforslag føles på jeres krop. Det offentlige system kan lære en del af det private. Det handler om at bruge ressourcerne effektivt. Det handler altså om at lytte til kundernes behov. Ligesom det foregår henover disken i købmandsforretningen.

Diskussionen om lokale vilkår for vækst er meget relevant. Ikke mindst i forhold til den aktuelle debat om fremtidens kommuner.

En af de varme politiske kartofler i 2004 er jo, hvordan vi tegner fremtidens administrative Danmarkskort. Målet er at skabe en mere effektiv og velfungerende offentlig sektor. En offentlig sektor, der kan være med til at give dansk erhvervsliv de bedst mulige vækstbetingelser.

Den 9. januar meldte Strukturkommissionen ud. Og jeg er glad for, at vi har fået en klar melding om, at der er behov for en kommunalreform. Strukturkommissionen siger også, at en reform bør indeholde 2 elementer: dels færre enheder, og dels opgaveflytninger. Det betyder større kommuner og væsentligt færre regionale enheder.

Strukturkommissionens betænkning er sendt i høring hos en lang række foreninger og organisationer. Og dansk erhvervsliv skal naturligvis også deltage i debatten. Høringsperioden løber til den 7. april. Derefter vil regeringen komme med et udspil, som vi forhåbentlig kan samle bred opbakning til i Folketinget.

Regeringens mål er at nå en politisk aftale inden sommer. Strukturreformen skal holde i mange år. Derfor er det vigtigt, at vi skaber en struktur, som er fremtidssikret.

En reform af den kommunale struktur skal tage hensyn til dansk erhvervsliv. Forudsætningen for gode vækstmuligheder i hele Danmark er, at I får et godt samspil med de lokale myndigheder.

Strukturkommissionen lægger op til, at der skal være en mere klar arbejdsdeling mellem de offentlige myndigheder. Med en klarere ansvarsfordeling vil borgere og virksomheder opleve en hurtigere sagsgang og en bedre og mere sammenhængende indsats. Opgaverne skal ligge der, hvor de varetages bedst. Derfor foreslår Strukturkommissionen også, at opgaverne så vidt muligt bør samles i kommunerne, så beslutningerne træffes tættere på borgere og virksomheder. Det er ikke kun godt for demokratiet. Det er i mine øjne også godt for effektiviteten.

Selvom mange kommuner er effektive, oplever mange virksomheder for lange sagsbehandlingstider. Det gælder for eksempel byggesager. Men det gælder også de "internationale" sager. Internationaliseringen stiller nemlig store faglige krav til kommunerne. I dag har mange virksomheder produktion udenfor Danmarks grænser. Det gælder både store og små virksomheder.

For mig er det vigtigt, at danske virksomheder får en god og ensartet service. Uanset hvor i landet I ligger.

Noget tyder på, at større kommuner har lettere ved at møde udfordringerne. Det siger sig selv, at større kommuner – i hvert fald op til en vis grænse – kan høste stordriftsfordele. Men større kommuner kan også bedre samle den nødvendige faglige ekspertise til at løfte opgaverne.

Men kommunerne kan også forbedre servicen på andre måder. For eksempel kan kommunerne blive bedre til at kommunikere. De kan skrive breve, der er til at forstå. Men de kan også fortælle virksomheder og borgere, hvor lang sagsbehandlingstid, de må forvente. Eller hvor langt sagen er kommet i systemet. På den måde kan I lettere planlægge ud i fremtiden.

Morgendagens kommuner skal altså være en kompetent partner til det lokale erhvervsliv. Det handler om kvalitet. Det handler om hurtig sagsbehandling. Og i Strukturkommissionens optik vil større kommuner være bedre rustet til at "levere varen".

Jeg er jo også minister med ansvar for at skabe vækst i hele landet. Det drejer sig – kort sagt – om at skabe et Danmark i økonomisk balance. Sidste år lancerede regeringen en regional vækststrategi, der netop skal sikre en balanceret regional udvikling. Det er et særligt hensyn, som også bør indgå i arbejdet med en ny kommunalreform. Altså: hvordan vi på det erhvervspolitiske område bygger bro mellem den nationale vækstpolitik og den lokale indsats i alle dele af landet.

Som økonomi- og erhvervsminister er det vigtigt for mig, at de lokale rammer for vækst også indgår med vægt i debatten om morgendagens kommunale Danmarkskort. Det kan være, at I præsenterer nogle ideer i dag. Men ellers vil jeg gerne sende en opfordring til jer ude i virksomhederne og jer i erhvervsorganisationerne: Engager jer i debatten! Jeg ser gerne, at I over de næste måneder også kommer med nogle bud på, hvordan vi sikrer den lokale vækstpolitiske indsats.

Med denne opfordring til at tage del i debatten om morgendagens lokale vækstpolitik, siger jeg tak for ordet.