Jeg er IKKE i tvivl.
Vi danskere lever i verdens bedste land.
Med frihed, velstand og en unik tillidsbaseret kultur, som vi er givet i arv. Se ud i verden. Vi er privilegerede.
Men vores værdier er ikke bare dumpet ned fra himlen. Danskere før os har kæmpet for, at vi kan leve gode liv.
Vi har alle et ansvar for at værne om den arv. Det skylder vi hinanden, vores børn og de, der skal komme efter.
Det er derfor, vi for godt syv år siden stiftede Nye Borgerlige.
Vi så, hvordan et borgerligt flertal med DF som det største parti i blå blok sad på hænderne, da migranterne strømmede ind over vores grænser og op af vores motorveje.
Et politisk svigt, der vil forandre Danmark, vores tillidsbaserede kultur, vores frihed og vores velstand for evigt.
Vi så, hvordan den offentlige sektor voksede og sandede til i regler og bureaukrati som en konsekvens af årtiers forfejlet centralisering og djøf’isering.
Vi så en inhuman social- og beskæftigelsespolitik.
Syge, udsatte og nedslidte, der piskes rundt i systemet.
Håbløse jobcentre, som årligt belaster økonomien med milliarder af spildte skattekroner.
Vi så, hvordan den grønne omstilling fokuserede ensidigt – ja nærmest ideologisk - på vindmølleindustrien, og hvordan et reaktionært syn på kernekraft stadig den dag i dag udelukker en af nutidens reneste, sikreste og mest stabile energikilder.
Og vi så, hvordan vores sikkerhed blev svækket af politikere, der udsultede og nedprioriterede det danske forsvar.
Vi kunne have vendt det blinde øje til det hele.
Vi kunne have prioriteret tiden med vores familier og kommenteret den skæve samfundsudvikling fra sofaen.
Men personligt mærkede jeg, at jeg ville have meget svært ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg bare lod stå til og skubbede problemerne videre – til mine børn og måske mine børnebørn.
Takket være Peter Seier Christensen og Svend Pedersen, så handlede vi.
Vi tog ansvar, stiftede Nye Borgerlige og stillede op.
Vi har hver især en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at passe på vores dejlige land i den tid, vi lever.
Som formand for Nye Borgerlige gennem mere end syv år har jeg gjort mit bedste for at leve op til den forpligtelse.
Vi skylder hinanden, vores børn og de, der skal komme efter at levere et tryggere, rigere og friere land videre til kommende generationer.
Jeg er stolt over at have været med til at tænde et lys i mørket for de danskere, der – ligesom jeg selv – elsker vores dejlige land og tror på folkestyret, men som ser værdierne, friheden og vores tillidsbaserede fællesskab smuldre.
Og det har været en ære at gøre det med dig som politisk næstformand, Peter Seier Christensen. Du er en modig og intelligent mand, der elsker dit land.
Tak for din indsats for partiet og for Danmark.
Lad os give Peter en hånd.
***
Vi skabte historie i 2019, da vi kom i Folketinget. Ikke siden 1987 havde et parti – uden medlemmer af Folketinget – opnået valg i første forsøg.
Kan I huske, hvad journalister og kommentatorer sagde om os, da vi stiftede partiet?
At vi ikke ville blive opstillingsberettiget.
Og da vi blev det, sagde de, at vi ikke ville komme i Folketinget.
Da vi kom i Folketinget, sagde de, at vi ikke ville overleve mere end en valgperiode.
Men vi overlevede ved folketingsvalget i 2022, og vi endda gik endda frem med mere end 50 %.
Jeg synes, det er ret vildt, hvad vi har opnået de seneste syv år.
Vi er er et ungt parti, men vi har allerede skabt vores egen identitet.
Lokalforeninger, ungdomsorganisation, sekretariat, folketingsgruppe, regions- og byrådsmedlemmer - og politik på alle hylder.
Jesper Hammer, du har i alle årene påtaget dig opgaven som organisatorisk næstformand.
Ved siden af dit civile arbejde har du loyalt løftet en central opgave i vores fælles parti.
Nu står du i spidsen for at udvikle organisationen gennem ’Forandring og fornyelse’. Tak for det, og tak for din indsats for partiet, organisationen og Danmark gennem årene.
Der er så uendeligt mange andre, jeg også skylder en tak.
Min familie. Min far og min søster Mia.
Min kære Claus, der rejser landet tyndt med mig og er en uvurderlig støtte for mig i hverdagen – i medgang og modgang.
Mine tre drenge Viggo, Bjørn og Storm, som har taget ansvar i en hverdag, hvor berømmelse, berygtelse og en tid med livvagter har skabt et noget andet børneliv end så mange andres.
Dorte Noer for at påtage sig opgaven som min kampagneleder.
Min sekretær Birgitte Møller, der trods alvorlig sygdom og flere operationer har holdt styr på min hverdag – og gør det endnu.
Lis Thyra Hansen, der dagligt holder styr på vores interne facebook-side, og som har forsødet min og børnenes hverdag – ikke mindst i de første hårde år.
Tre stærke kvinder, som blandt mange andre har fået en særlig plads i mit hjerte.
Vores kandidater, medlemmer, folketingsgruppe, regions- og byrådsmedlemmer, hovedbestyrelse og medarbejdere gennem alle årene.
Dem, der har bakket op og støttet partiet økonomisk. Og ikke mindst alle de danskere rundt omkring i landet, der har stemt på os.
Det, vi har skabt sammen og som nu skal bæres videre, hviler på en fælles indsats og bidrag fra tusindvis af engagerede danskere – heriblandt jer.
Tak!!!
***
Med jeres tillid og opbakning i ryggen har vi kæmpet konstruktivt for at trække Danmark i en mere borgerlig retning.
Jeg er bedst til at se fremad. Men når jeg nu ser tilbage, så har vi skabt resultater, sat dagsordener og skubbet debatten i den rigtige retning på væsentlige områder.
Jeg er stolt af, hvad vi har opnået ved at stå fast. Trods shitstorme og twitter-segmentets utallige forsøg på udskamning.
Fra vi i 2015 stiftede partiet, har vi argumenteret for at stoppe tilstrømningen af spontane asylansøgere. Mange tabte dengang underkæben.
I dag er der bred politisk enighed om, at vi skal have et nyt asylsystem.
Vi har fra første dag været imod centraliseringen, der har lagt mange små bysamfund øde, skabt detailstyring og djøf’isering i den offentlige sektor og øget de offentlige udgifter. I dag taler de fleste på Christiansborg for decentralisering sammen med os.
I mange år har vi stået mere eller mindre alene med ønsket om at lukke jobcentrene, som pisker syge, udsatte og nedslidte danskere rundt i systemet. Nu er der flertal for at gøre det.
Vi siger ja tak til atomkraft, fordi det kan være med til at sikre danskerne ren, sikker og stabil energi i rigelige mængder.
Det var ”farligt” at sige for blot få år siden. I dag er der flere danskere, der er for end imod atomkraft.
Nu mangler vi bare, at de reaktionære politikere på Christiansborg slipper deres teknologiforskrækkelse og finder modet til at handle.
Og så er der vores forsvar. I en artikel i Politiken sagde jeg i 2016 følgende:
”Dét, der er vores største trussel og også er årsagen til, at det er vigtigt, at vi betaler vores regning i forhold til NATO, er de spændinger, der længe har været mellem Rusland og de vestlige lande - det er dét, der geopolitisk er truslen”.
Jeg fik på sørgelig vis ret.
Vi har stadig ikke et forsvarsbudget, der lever op til vores NATO-forpligtelser. Men i det mindste er der nu enighed i Folketinget om, at vi skal derop.
***
Vi har opnået meget på få år. Ikke kun i debatten og på de store linjer, men også konkret i vores daglige arbejde på Christiansborg – endda som oppositionsparti.
For blot at nævne nogle få sager, så var det Nye Borgerlige, der fik idéen om at frigive de indefrosne feriepenge til danskerne.
Det var os, der fik indført en udrejsekontrol for at stoppe de udenlandske tyvebander.
Vi sikrede ved lov, at udlændinge, der kører vanvidskørsel, skal udvises.
Vi fik også overtalt regeringen til at etablere en specialenhed i politiet, der skal afsløre svindel med offentlige ydelser.
Vi spillede en afgørende rolle i forhandlingerne om en ny landbrugsaftale. Dansk landbrug skal udvikles – ikke afvikles.
Vi sikrede, at Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund blev betalingsfri. Næste mål er Storebæltsbroen.
Og da Corona brød ud, var vi det eneste parti, der kæmpede imod, da Folketinget hastede en ny epidemilov igennem og fjernede virksomhedernes ret til erstatning ved tvangsnedlukning.
***
Vi har nået meget, og nu skal vi videre.
Selvom både kommentatorer, journalister og politiske modstandere formentligt ville elske det, så er denne tale hverken min eller Nye Borgerliges svanesang.
Vi har den seneste tid mødt modstand. Også fra folk, vi betragtede som vores egne. Sådan er det ind imellem i politik.
Men hverken modstanden eller kommentatorernes hede drømme om at skrive vores nekrolog slår mig ud.
Tværtimod.
Den seneste tids modstand har tændt en ny ild i mig.
En fanden-i-voldskhed, der giver mig lyst til at kæmpe endnu hårdere for at bevise, at kommentatorerne undervurderer os - igen.
Som svanen i vores logo, der rejser sig til kamp.
Jeg har derfor valgt at påtage mig en række ordførerskaber, som er vigtige for det borgerlige Danmark.
Som retsordfører, skatteordfører, erhvervsordfører, landbrugsordfører, medieordfører, kultur- og kirkeordfører samt forsknings- og uddannelsesordfører vil jeg tage kampen op mod de kriminelle udlændinge, mod teknokraterne, mod socialisterne og ikke mindst mod de kulturnedbrydende woke-typer.
Jeg kommer ikke til at læne mig tilbage.
***
Der er nok at tage fat på.
Den nye regering lægger med sit regeringsgrundlag op til at forsætte udhulingen af vores danske værdier – og dermed grundlaget for et borgerligt Danmark.
Teknokrati og globalisme har desværre vundet over vores nationale selvbestemmelse og det danske værdifællesskab.
Og konsekvensen af en regering, der føles som et ekko af teknokraterne i Bruxelles, vil være endnu mere af det kedelige, vi har set i årtier: mere stat og mindre menneske.
***
Uden vores frihed, kultur og fælles værdier har borgerligheden trange kår.
For det er friheden, kulturen og vores tillidsbaserede samfund, der skaber fundamentet for det borgerlige liv, hvor de frivillige fællesskaber, familierne, foreningslivet og et virksomt erhvervsliv får plads til at blomstre.
Det borgerlige liv kvæles, når danskerne holdes nede af teknokratisk statsstyring, brandbeskatning og planøkonomi.
Danmark har ikke brug for en teknokratregering, der afvikler vores frihed, kultur og værdier.
En regering, der vil køre hen over den danske model og afskaffe Store Bededag, som for mange af os danskere er forbundet med vigtige traditioner.
En regering, der vil komplicere det i forvejen komplekse skattesystem ved at indføre en ny mellemskat, hvor dem, der betaler mere-mere, skal betale mindre-mere og ved at indføre en top-topskat, så dem, der betaler mere, skal betale mere-mere.
En regering, der vil skrinlægge planerne om et asylcenter i Rwanda, hæve ulandsbistanden, give flere syrere lov til at blive i Danmark, åbne for nye kvoteflygtninge, indføre en CO2-afgift på dansk landbrug og fortsætte hyldesten af internationale konventioner og forpligtelser.
Danmark har brug for en borgerlig kulturkamp. Danmark har brug for et borgerligt parti, der står fast på en borgerlig økonomisk politik og en klassisk, konservativ værdipolitik – også når shitstormene raser og de røde tyer til udskamning. Danmark har brug for Nye Borgerlige.
Vi er danskernes borgerlige vagthund. I samfundet og på Christiansborg.
Vi siger, hvad vi mener, og vi gør, som vi siger. Og vi holder partierne op på det, de siger og gør.
Fundamentet for Nye Borgerliges politik er respekten for vores unikke, tillidsbaserede værdifællesskab: for friheden, kulturen og traditionerne.
De værdier, der skaber forudsætningen for den borgerlige solidaritet, de frivillige fællesskaber og vores stærke erhvervsliv.
Jeg ser frem til, at vi med Lars Boje Mathisen som kommende formand nu kan bygge videre på det stærke fundament, som vi i de forgangne år har støbt.
Personligt har jeg fra første dag lovet danskerne, at jeg ikke ville gro fast på Christiansborg. Det løfte holder jeg. Og en naturlig følge deraf er, at jeg - i tide - giver stafetten som formand videre.
Jeg er overbevist om, at det ville gavne vores folkestyre, hvis flere politikere havde erhvervserfaring – også i frisk erindring.
Når jeg i dag overdrager formandsposten, så håber jeg at bidrage til, at vi i Nye Borgerlige kan skabe en kultur, hvor vi giver plads til nye kræfter. Hvor vi ikke gror fast.
Vi har med Nye Borgerlige skabt et politisk hjem for mange danskere. Vi har givet dem en stemme. Vi har tændt et lys.
Nu skal flammen bæres videre med dig, Lars Boje Mathiesen i spidsen – ikke som solorytter, men med et engageret hold omkring dig.
Lars Boje, du er en bulderbasse, der på alle måder er svær at vælte omkuld. Du tør, hvor andre tier. Som den lille dreng i kejserens nye klæder, der siger det åbenlyse, når ingen andre vover.
Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at du kan passe på Danmark og på partiet.
Husk også at passe på dig selv og på din familie. Det er hårdt arbejde. Og det kan til tider være en utaknemmelig tjans at stå i front, når slagene vælter ind.
Men det er en vigtig opgave, du nu påtager dig. Og du har min fulde opbakning.
Så længe du passer på Danmark og lover, at du holder den borgerlige fane højt, så lover jeg, at din kamp ikke bliver ensom.
Lad os allesammen give Lars Boje et stort bifald for at ville tage stafetten herfra.
***
Jeg er som altid sikker på, at vi kan, hvis vi vil – sammen.
Tak for ordet. Tak for årene. Og tak for jer.
