Pernille Vermund
Politiker, arkitekt
3. dec 1975 (49 år)
Marie Hald / Folketinget
Profil
Pernille Vermund er en dansk politiker, medlem af Folketinget siden 2019. Hun var i 2015 medstifter af Nye Borgerlige og partiets formand fra partiets stiftelse frem til den 7. februar 2023 og igen fra den 28. oktober samme år til den 10. januar 2024, hvor partiets folketingsgruppe blev opløst. Den 17. januar meldte hun sig ind i Liberal Alliance, hvorefter hun repræsenterer dette parti i Folketinget.
Pernille Vermund er uddannet arkitekt og har været selvstændig erhvervsdrivende. Hun har tidligere været medlem af, valgt for og kandidat for Det Konservative Folkeparti. Hun sad 2009-2011 for dette parti i Helsingør Byråd, men måtte trække sig af personlige årsager. Ved folketingsvalget i juni 2015 stillede hun op som kandidat i Helsingørkredsen, Nordsjællands Storkreds.