[...]. Det borgerlige Danmark skal genrejses. Jeg indrømmer, at det som borgerlig og også som Nye Borgerlige er svært i øjeblikket. Havde det ikke været svært, havde jeg ikke stået her i dag. Men jeg står her. Jeg står her, fordi jeg føler en pligt over for vores land, over for det borgerlige Danmark og over for den bevægelse af borgerlige danskere, som Nye Borgerlige er. Efter årtier, hvor såvel liberale som socialdemokratiske regeringer har udhulet vores værdifællesskab, ensrettet samfundet og centraliseret magten, er det tid til en borgerlig værdikamp. Vi skal genopbygge respekten for de grundlæggende værdier, vi med vores land, kultur og velstand er givet i arv. Vi skal give magten, friheden og ansvaret tilbage til de danske familier, til de nære samfund og til de frivillige, forpligtende fællesskaber.
I det borgerlige samfund er familierne og de frivillige, forpligtende fællesskaber hovedhjørnesten, og vores kulturelle værdifællesskab er det kit, der binder os sammen som folk. Det er forudsætningen for det borgerlige samfund. I en tid, hvor globaliseringen, kompleksiteten og hastigheden kan have tendens til at rive os fra hinanden og skabe mistrivsel, knytter vores kultur, normer og værdier os sammen. Det skal vi værne om. Men hvad betyder det helt konkret?
I det borgerlige samfund er familierne og de frivillige, forpligtende fællesskaber hovedhjørnesten, og vores kulturelle værdifællesskab er det kit, der binder os sammen som folk. Det er forudsætningen for det borgerlige samfund. I en tid, hvor globaliseringen, kompleksiteten og hastigheden kan have tendens til at rive os fra hinanden og skabe mistrivsel, knytter vores kultur, normer og værdier os sammen. Det skal vi værne om. Men hvad betyder det helt konkret?
For uddannelsespolitikken betyder det, at respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kulturhistorie skal genintroduceres. Den danske historie, litteratur, kunst og arkitektur vidner om idéer, som giver perspektiv og en forståelse af vores baggrund. Den viden skal deles og formidles i undervisningen.
For kulturpolitikken betyder det, at vores historiske kulturarv skal prioriteres og formidles. Statens rolle over for kulturen er ikke at skabe eller politisere kunst og kultur, men at gøre kulturen tilgængelig med kulturtilbud og skabe selve efterspørgslen gennem formidling allerede fra barnsben af.
For erhvervspolitikken betyder det, at vi i højere grad skal skabe rammerne for, at erhvervslivet og kulturen kan bidrage positivt til hinandens udvikling. Vi danskere skal ikke reduceres til skaffedyr af velfærdsstaten. Vi er også ånd og sjæl, og det minder kulturen os om.
På lang sigt betyder kulturen alt. Derfor er der brug for en borgerlig kulturværdikamp efter alt for mange år, hvor det borgerlige Danmark har fokuseret på samfundsøkonomi og overladt kulturen og fællesskaberne til venstrefløjen. Det er her, det er nu, det er i dag, den borgerlige værdikamp begynder. Tak for ordet.
