Man skal vel egentlig starte med at ønske regeringen tillykke med de første 100 dage – og jeg tror mere, det gælder regeringen end befolkningen. Det er jo egentlig gået, som jeg havde forventet at det ville gå, når man baserer sin regering på en fortsættelse at den tidligere regerings magtfuldkommenhed og så lige garnerer det med et ekstra lille lag af løftebrud.
Taletiden begrænser mig jo i at kunne nå omkring alle løftebruddene i dag, så jeg vil nøjes med et område, som har meget stor betydning for os i Danmarksdemokraterne. Før valget garanterede statsministeren, at regeringen ville arbejde videre med et dansk modtagecenter i Rwanda, og vælgerne blev endda stillet i udsigt, at sådan et center ville være klar inden for et år. Udlændinge- og integrationsministeren rejste sågar til Rwanda, hvor han stolt skrev under på en politisk erklæring imellem Rwanda og Danmark om at udforske mulighederne for at transportere asylansøgere fra Danmark til Rwanda. Nu lyder det så fra regeringen, at modtagecenteret skal etableres af EU eller sammen med nogle andre lande, og så må vi åbenbart lige vente yderligere 5 år. Altså, vi taler om et center, som statsministeren lovede danskerne i valgkampen i 2019. Det er jo et rent vælgerbedrag.
Fra Venstre lød det før valget, at arbejdsløse udlændinge på ingen måde skulle have højere ydelser, men efter valget prioriterer Venstre så 300 mio. kr., der jo egentlig skulle være gået til en pulje til inflationshjælp, til i høj grad at gå til netop arbejdsløse indvandrere. I Venstres 2030-plan, der blev præsenteret i efteråret, lød det, at der skulle etableres et tredje udrejsecenter til at aflaste Kærshovedgård. Det bliver der heller ikke noget af – nu bliver naboerne i stedet spist af med en lillebitte økonomisk kompensation. Før valget lød det fra både Venstre og Socialdemokratiet, at IS-kvinderne slet ikke havde noget at gøre i Danmark. Nu vil man så åbenbart chartre et fly til at hente dem til Danmark.
Og så har jeg jo ikke engang nævnt, at regeringen vil lempe hjemsendelsespolitikken for flygtninge, som jo ellers ikke længere skulle have ret til at opholde sig i Danmark, og jeg har heller ikke nævnt deres planer om at lempe familiesammenføringsreglerne. Altså kort sagt: Det sejler. Og det sejler jo lige præcis, fordi, som vi i Danmarksdemokraterne sagde allerede fra dag et, at når man danner en regering, der går hen over midten, så kommer det til at smitte af på udlændingepolitikken, fordi det ikke er alle i regeringen, der bærer udlændingepolitikken i hjertet. Derfor kommer det til at sejle. Man fokuserer nu i højere grad på en politik, der kigger mod salonerne i København, men jo så altså også imod de bonede gulve i Bruxelles.
