Mange tak formand. Det har været et svært valg, hvad man skulle tale om i dag. Man kunne tale uddannelse, som hr. Søren Pape Poulsen gjorde, og man kunne tale sundhed, som flere gjorde, men de to temaer forventer jeg også at vi får rig lejlighed til at diskutere her over de kommende dage, så jeg ender alligevel med at komme tilbage til klimaet, og det er der to grunde til.
Den ene grund er alvorlig og er – kan man sige – det, at vi har fået en IPPC-rapport, der jo endnu en gang understreger, hvor uhyggelig kort tid vi har tilbage: Det er en halvering af de globale udledninger af drivhusgasser, vi skal nå inden for de næste 7 år. Vi må konstatere, at vi stadig væk poster milliarder af kroner ind i Putins krigsmaskine, fordi hverken Danmark eller andre europæiske lande gør nok for at gøre sig fri af gas. Og som om det ikke var nok, har Klimarådet jo nu offentliggjort, at de ikke kan se, hvordan Danmark skal nå sine egne klimamål. Så vi kan jo godt her diskutere, om regeringen gør nok eller den ikke gør nok, men Klimarådet er sådan set klar i sin konklusion: Vi er ikke på vej mod en målopfyldelse, som sagen står nu.
Men man kan også godt blive træt af alle de kriser og af al den negative snak, så jeg vil tage den anden hat på og sige, at der selvfølgelig også er en anden grund til, at vi skal i gang med mere energieffektivitet, mere vedvarende energi og hele omstillingen af det danske samfund, og det er, at det er en omstilling, der rummer nogle utrolig store perspektiver for os, for dansk erhvervsliv, for Danmark, for vores sikkerhed. Vi kan få billigere energi, vi kan få ren energi, og vi kan få sikker energi; det hele ligger og venter på os. Vi har unikke kompetencer i Danmark, og jeg tror, der er en grund til, at de danske erhvervsorganisationer har været så utrolig vokale i den seneste tid, som de har. Man kan nærmest mærke frustrationen i de forskellige kontorer derude og hos danske virksomheder, der er specialiseret i det her, og det skyldes jo, at de i andre dele af verden, i USA f.eks., har indført historisk store støttepakker til at indføre – kan man sige – en grønnifisering eller en grøn omstilling af deres industrier. Danske virksomheder vælger i øjeblikket at flytte produktion til USA, fordi Danmark og EU ikke kan tilbyde det samme.
Det er mig utrolig svært at forstå, at regeringen ikke har mere travlt med at gribe alle de muligheder, der er for dansk erhvervsliv, at det ikke er højere på dagsordenen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for det, når vi går ind i finanslovsforhandlingerne. For vi vil gerne takke ja til at være med i de forhandlinger, og jeg kan jo allerede nu afsløre, at en af de ting, vi kommer til at bære til bordet, er et forsøg på at afsætte nogle flere midler til det grønne område, så vi kan få sparket gang i noget af det her, også omlægningen til grøn fjernvarme, omlægningen af hele vores landbrug, skovdrift osv. Der er så mange fantastiske ting at tage fat på, som vi gerne vil i gang med og håber vi kan inspirere regeringen til at komme i gang med nu. Vi synes, det haster, både af de meget alvorlige grunde, men også på grund af de kæmpe muligheder, der ligger lige foran os. Tak.
Den ene grund er alvorlig og er – kan man sige – det, at vi har fået en IPPC-rapport, der jo endnu en gang understreger, hvor uhyggelig kort tid vi har tilbage: Det er en halvering af de globale udledninger af drivhusgasser, vi skal nå inden for de næste 7 år. Vi må konstatere, at vi stadig væk poster milliarder af kroner ind i Putins krigsmaskine, fordi hverken Danmark eller andre europæiske lande gør nok for at gøre sig fri af gas. Og som om det ikke var nok, har Klimarådet jo nu offentliggjort, at de ikke kan se, hvordan Danmark skal nå sine egne klimamål. Så vi kan jo godt her diskutere, om regeringen gør nok eller den ikke gør nok, men Klimarådet er sådan set klar i sin konklusion: Vi er ikke på vej mod en målopfyldelse, som sagen står nu.
Men man kan også godt blive træt af alle de kriser og af al den negative snak, så jeg vil tage den anden hat på og sige, at der selvfølgelig også er en anden grund til, at vi skal i gang med mere energieffektivitet, mere vedvarende energi og hele omstillingen af det danske samfund, og det er, at det er en omstilling, der rummer nogle utrolig store perspektiver for os, for dansk erhvervsliv, for Danmark, for vores sikkerhed. Vi kan få billigere energi, vi kan få ren energi, og vi kan få sikker energi; det hele ligger og venter på os. Vi har unikke kompetencer i Danmark, og jeg tror, der er en grund til, at de danske erhvervsorganisationer har været så utrolig vokale i den seneste tid, som de har. Man kan nærmest mærke frustrationen i de forskellige kontorer derude og hos danske virksomheder, der er specialiseret i det her, og det skyldes jo, at de i andre dele af verden, i USA f.eks., har indført historisk store støttepakker til at indføre – kan man sige – en grønnifisering eller en grøn omstilling af deres industrier. Danske virksomheder vælger i øjeblikket at flytte produktion til USA, fordi Danmark og EU ikke kan tilbyde det samme.
Det er mig utrolig svært at forstå, at regeringen ikke har mere travlt med at gribe alle de muligheder, der er for dansk erhvervsliv, at det ikke er højere på dagsordenen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for det, når vi går ind i finanslovsforhandlingerne. For vi vil gerne takke ja til at være med i de forhandlinger, og jeg kan jo allerede nu afsløre, at en af de ting, vi kommer til at bære til bordet, er et forsøg på at afsætte nogle flere midler til det grønne område, så vi kan få sparket gang i noget af det her, også omlægningen til grøn fjernvarme, omlægningen af hele vores landbrug, skovdrift osv. Der er så mange fantastiske ting at tage fat på, som vi gerne vil i gang med og håber vi kan inspirere regeringen til at komme i gang med nu. Vi synes, det haster, både af de meget alvorlige grunde, men også på grund af de kæmpe muligheder, der ligger lige foran os. Tak.
