Skip to content

Pernille Vermunds tale ved Folketingets åbningsdebat

Om

Taler

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

Dato

Sted

Folketingets talerstol, Christiansborg

Optagelse

Tale

Tak for det. I Nye Borgerlige er vi ikke bange for at sige, hvad vi mener, og med en socialdemokratisk statsminister er der som regel nok at kritisere. Men jeg vil gerne indlede med det positive og rose statsministeren. Ikke for at statsministeren i dag er mere blå end grøn eller rød, men for statsministerens forslag om at frisætte folkeskolen.
At sætte folkeskolen fri har jo været Nye Borgerliges politik fra begyndelsen, selvfølgelig med fagligheden på plads og undervisning baseret på danske værdier. Frie og velfungerende folkeskoler er værdifulde institutioner i vores samfund, men at sætte folkeskolen fri handler for mig ikke om at udskammede forældrene, som statsministerens tale bar en lille smule præg af. Og jeg må sige, at den der moraliserende pegefinger, som statsministeren løfter, når danskerne ikke lige lever, som statsministeren vil have det, og når vi ikke tilpasser os det socialdemokratiske velfærdshamsterhjul, bryder jeg mig simpelt hen ikke om.
I Nye Borgerlige ønsker vi et samfund med respekt for familiernes frihed og de forpligtende frivillige fællesskaber, hvor flid er en værdi, der belønnes og ikke brandbeskattes. Kære statsminister, vi danskere er ikke og skal ikke være skaffedyr for velfærdsstaten. Vi skal være frie borgere med ret til at bestemme over mere af vores egen tid og flere af vores egne penge. Det skaber værdi og mening i tilværelsen at have tid til at være noget for andre. Og ja, det skaber naturligvis også værdi at arbejde og gøre nytte, men forskellen på statsministerens lidt moraliserende løftede pegefinger og Nye Borgerliges politik er, at vi foretrækker et samfund baseret på frihed og ansvar, ikke på tvang og udskamning.
Med Nye Borgerliges økonomiske plan vil endnu flere få lyst til at arbejde og gøre nytte, og med vores forslag om at lukke jobcentrene, privatisere DR og sikre en gennemgribende regelforenkling, vil tusindvis af medarbejdere blive frigivet til vigtige job i kernevelfærden og de private virksomheder. Det handler om mindre pisk og mere gulerod.
Jeg vil i dag gerne komme med en appel til Moderaterne og til Venstre. Jeg håber, at I vender hjem, i stedet for at gå videre med statsministeren med kurs mod røde kyster. Slut jer til de blå partier, og lad os genrejse det borgerlige Danmark, et Danmark, hvor det er familierne og de frivillige forpligtende fællesskaber, der er hovedhjørnesten, hvor vores fælles arv og værdifællesskab binder os sammen som folk, og hvor statens rolle er at understøtte det gode og frie liv for borgere i alle dele af landet og beskytte os og vores værdier.
Vi blå partier er ikke enige om alt, men jeg tror, at der trods alt er mere, vi er enige om, end der deler os, særlig når det handler om i højere grad at basere vores samfund på værdier som tillid, frihed og ansvar, ikke på frygt, kontrol, mistillid og offergørelse, men på en grundlæggende tro på, at vi danskere kan meget mere selv, og at forudsætningen for et velfungerende velfærdssamfund fremover er, at vi får lov. Velfærdsstaten har udviklet sig fra at være en hjælpende hånd til de svageste til at være et kontrollerende magtmiddel for politikerne. Det er tid til at give friheden og ansvaret tilbage til familierne, til de nære samfund og til de dygtige fagfolk, der leverer kernevelfærden. Det er tid til et opgør med ensretningen og centraliseringen, der gør borgerne til klienter af staten.
Vi skal lade pengene følge den enkelte borgere. I det borgerlige velfærdssamfund skal kernevelfærden stadig betales over skatten, men den enkelte skal kunne vælge frit mellem private og offentlige leverandører og vælge gode institutioner til og dårlige fra. Vi skal med andre ord kunne stemme med fødderne. Vi skal væk fra den socialdemokratiske velfærdsstat, hvor borgerne skal tilpasse sig et system, som politikerne styrer og ensretter oppefra langt væk fra de mennesker, der skal leve med konsekvenserne. Vi skal hen imod det borgerlige velfærdssamfund, der gennem borgernes frie valg udvikles nedefra og tilpasser sig borgernes behov. Der er behov for grundlæggende forandringer fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Det tror jeg vi på lange stræk vil kunne blive enige om, hvis Venstre og Moderaterne vendte hjem. Indtil det sker, vil vi i Nye Borgerlige brug vores stemme på at trække Danmark i en mere borgerlig retning med flid og med omhu.

Flid og omhu kunne jeg også godt tænke mig fra regeringen, når det kommer til vores havmiljø. Den seneste uges dokumentation af iltsvind i vores hav og fjorde er forstemmende, men ikke overraskende. Det har længe stået skidt til, og med regeringens nøl bliver det næppe bedre lige foreløbig. Det er nu 2 år siden, vi vedtog landbrugsaftalen, der bl.a. ved udtagning af lavbundsjorder skal sikre, at der fremover udledes mindre kvælstof fra landbruget. Danske landmænd er blandt verdens bedste, også til at omstille sig, og masser af landmænd har søgt om at udtage jord. Men alligevel er vi kun nået i mål med 2 promille af den jord, der samlet set skal udtages, fordi myndighederne mangler ressourcer til at behandle sagerne. Det er under al kritik.
Under al kritik er også, at vi stadig leder urenset spildevand direkte ud langs vores kyster, ikke mindst fordi vi også her har indgået en politisk aftale om en ny havplan, der åbenbart ikke bliver handlet på. I årets lovprogram står der ikke et eneste ord om, at udledningen af urenset spildevand skal stoppes. Hvad er forklaringen på det, og hvorfor er forbuddet mod trawl med bundslæbende redskaber i Flensborg Fjord og Vejle Fjord eller nogle af de andre gode initiativer fra havplansaftalen heller ikke med i lovprogrammet? Med alle Folketingets mandater i ryggen kunne regeringen i morgen sætte gang i masser af tiltag, der kan vende udviklingen for vores havmiljø. Det er faktisk allerede aftalt, men regeringen sidder på hænderne. Den sløsede tilgang til vores fælles naturværdier er under al kritik.
Det gælder også, når regeringen vil plastre landet til med kæmpevindmøller og solcelleørkener på bekostning af naboerne, naturen og vores smukke danske landskaber. Lad os nu få vindmøllerne ud på havet, solcellerne op på tagene og atomkraft inkluderet i den danske energiplanlægning. Så kan vi bevare vores smukke kulturlandskaber, få mere plads til vild natur og sørge for rigelig, stabil, sikker og grøn energi uden at genere danskerne. Og drop så den tåbelige idé om at placere et nyt testcenter for kæmpevindmøller ved Vadehavet! Tænk, at man overhovedet kan overveje at opsætte vindmøller, der er en halv kilometer høje, i et dansk naturlandskab, der er så enestående, at det er udnævnt til UNESCO verdensarv. Det er jo helt blæst.
Blæst er også den udlændingepolitik, der sender værdifulde udlændinge ud af landet, imens kriminelle udlændinge får lov til at blive, som den seriekriminelle somalier, som bl.a. er dømt for voldtægt, og som for nylig fik sin femte dom for kriminalitet og slap med endnu en advarsel om udvisning. Hvordan kan et flertal her i Folketinget føre en politik, der lader det ske? Og det er samtidig med, at selvforsørgende og lovlydige kvinder smides ud som argentinske Sabrina fra København og thailandske Tucktack fra Kolding. De var begge i arbejde, og ingen af dem havde brudt loven, men begge blev de i sidste måned smidt ud. I Hjørring frygter cubanske Nena, at hun bliver den næste. Hun er sosu-assistent og gift med Arne og mor til to teenagepiger. Men også hun risikerer at ryge ud. Havde de her tre kvinder været somaliske voldtægtsforbrydere med fem domme bag sig, ville de åbenbart have været bedre stillet. Det er helt galt. Lovlydige og selvforsørgende udlændinge er velkomne. De kriminelle skal ud konsekvent og efter første dom.
Men er det så nok, at man udlænding forsørger sig selv og overholder vores lovgivning. Nej, det er vreden over koranafbrændingerne et godt eksempel på, og regeringens knæfald for de voldsparate og islamistiske regimer i Mellemøsten er en skændsel. Det er et tilbageskridt for Friheden [sic]. Selvfølgelig skal vi i Danmark kunne kritisere såvel magtfulde politikere som magtfulde religioner og regimer, og selvfølgelig skal man have lov til at brænde sine egne bøger, også selv om der står noget i dem, som andre tror på eller sympatiserer med. Den slags må man tåle, hvis man vil leve her i et samfund, hvor religion ikke skal diktere lovgivning. For mig og for Nye Borgerlige handler det først og sidst om at passe på vores værdier. Tak for ordet.

Kilde

Kilde

ft.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret