Skip to content

Pia Olsen Dyhrs tale ved Folketingets åbningsdebat

Om

Taler

Pia Olsen Dyhr
Formand for Socialistisk Folkeparti

Dato

Sted

Folketingets talerstol, Christiansborg

Optagelse

Tale

Tak, formand, og tak til statsministeren for åbningstalen forleden. Det er godt at se, at regeringens partiformænd er tilbage – om end de ikke er i salen lige nu, er det dejligt at vide det.
Jeg kan jo forstå, at regeringstoppen har været ude på busturné med Anders Breinholt for at møde danskerne. Jeg er sikker på, det har været en fest, men tilbage står et indtryk af, at danskernes velfærd undervejs er blevet smidt under kampagnebussen. Så jeg vil gerne tage os alle sammen med på en lidt anden landsturné lige nu og her, for mens regeringstoppen har rejst rundt med Anders Breinholt og et kamerahold, har en lang række ikke mindst socialdemokratiske borgmestre forsøgt at komme til orde.
Lad os starte vores turné i den anden ende af landet. Nogle kommuner genåbner nu for anden gang i år deres budgetter. I Sønderborg er 24 medarbejdere i hjemmeplejen udpeget til fyringer på grund af besparelser, selv om alle prognoser viser, at Sønderborg kommer til at mangle velfærdsmedarbejdere, og borgmesteren er citeret for at sige:
»Jeg synes simpelthen, det er ufatteligt, at nogen kan finde på at snakke om yderligere skattelettelser i denne situation.« 
Jeg kunne ikke have sagt det bedre. I Silkeborg skal de finde 78 mio. kr., hvis jeg ikke husker det forkert, og her siger borgmesteren:
»Det er absolut ikke luksusydelser, vi fjerner nu. Det bliver noget af den helt borgernære velfærd og den forebyggende indsats.« 
I Rødovre Kommune, kort herfra, har man skrevet ud til alle skolebørns forældre, at der ikke er råd til vikartimer og skoleudflugter resten af året; de skal til at have lærerfri timer. Hvad betyder det så? tænker jeg, der lytter med. Tadaa! Det betyder undervisning uden lærer, altså en situation, hvor læreren fra lokalet inde ved siden af i bedste fald kan kigge forbi, hvis larmen bliver for høj. Jeg får lyst til at spørge regeringstoppen, som jo er repræsenteret ved statsministeren alene, om det blev vendt ved jeres samtaler rundtomkring i landet med bl.a. Anders Breinholt på jeres turné. Jeg er ikke sikker.
Nuvel, i Guldborgsund indstiller kommunens direktion nu til at spare tre plejehjem væk – tre plejehjem! På Stevns mener borgmesteren, som er socialdemokrat, at det er et mærkeligt signal at give skattelettelser, når velfærden er så presset. Jeg tænker det samme. Måske er det bare mig, men jeg synes, der tegner sig et billede.
Så er der Kerteminde på Fyn. Her siger borgmesteren det meget ædrueligt:
»... jeg forstår simpelthen ikke, at den socialdemokratiske del af regeringen kan være med til, at det overhovedet skal drøftes«.
Så tager vi turen til Lolland. Og jeg beklager – jeg ville jo gerne have haft Anders Breinholt med i ånden for at gøre det lidt sjovt, men Lolland er en af landets i forvejen fattigste kommuner. Her står man til at skulle spare omkring 85 mio. kr. Heller ikke her synes den lokale socialdemokratiske borgmester, at tiden er til skattelettelser. Faktisk taler borgmesteren om, at kommunen er ved at gå konkurs. I løbet af få år risikerer de at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Helt akut står man med et meget konkret dilemma. De har påbud mod en daginstitution, der er 50 år gammel og har skimmelsvamp. Den vil de gerne skifte ud, men det er jo ikke sikkert, det kan lade sig gøre. Altså, kommunen står med valget, om man skal sende raske børn i en daginstitution med skimmelsvamp, eller om de skal skære et andet sted i velfærden.
Nødråbene fra landets regioner og sygehuse tikker ind. Nødråbene fra landets kommuner og fra alle steder i den kommunale velfærd tikker ind. Ungdomspsykiatrien skriger på flere sengepladser og behandlingstilbud, og imens det her sker, fyrer man velfærds- og omsorgsmedarbejdere på grund af besparelser. Man skiller sig altså af med lige præcis den arbejdskraft, som regeringen har udnævnt til den nye valuta i dansk politik. Man afskediger dem, som man lige har sagt man stod og manglede, fordi man skal spare.
Det giver jo ikke mening. Eller måske er det, fordi skattelettelser prioriteres over velfærd? Det er jo det, der er sagens kerne, og selv den største charmeoffensiv kan ikke dække over det faktum. Det efterlader, hvis man skal sige noget positivt, danskerne med et klart valg, et valg, der engang blev opsummeret i et valgslogan: Velfærd eller skattelettelser.
Hør nu her! Drop skattelettelserne, og invester i vores velfærd. Invester i et samfund i balance; et samfund, hvor børnefamilierne kan få enderne til at mødes, og hvor man ikke slås med stress og mistrivsel; et samfund, hvor man ikke ser sine kollegaer blive fyret, så man selv skal løbe endnu hurtigere.
SF foreslår derfor et saltvandsdrop til kommuner og regioner i form af et varigt løft af økonomien derude – 2,5 mia. kr. med virkning fra 2024. Signalet fra SF er meget klart: Drop de skæve skattelettelser og skattelettelserne til de familieejede virksomheder, og sæt i stedet prop i, hvor vores fælles velfærd siver ud af sprækkerne. Pengene skal tilføres via bloktilskud, så kommunerne har frihed til selv at disponere over de områder, der er under særlig hårdt pres.
Der er én betingelse for os i SF. Det er, at pengene skal bruges direkte på den borgernære velfærd, på alt det, der kommer børnene, de ældre, de syge, mennesker med handicap til gavn. Og vi skal give mulighed for fuld tid, ja. Men vi skal ikke udskamme eller moralisere over sosu'en, pædagogen eller sygeplejersken på deltid. At passe på sig selv og sin familie har også værdi for samfundet. Ærlig talt mangler jeg en tilsvarende fordømmelse af f.eks. elmellemhandlerne, der har scoret 54 mia. kr. i overskud, mens danskerne ikke kan betale deres inflationsregninger. Det er helt, helt skævt at lange ud efter danskernes arbejdsmoral, mens man ser igennem fingre med spekulationsøkonomiens gevinster.
Lad os styrke vilkårene på professionsuddannelserne, på de arbejdspladser, der står for kernevelfærden. Der er løbende givet massive skattelettelser i Danmark i snart to årtier. Vi har aldrig været rigere.
Alligevel smuldrer velfærden omkring os, og vi viger tilbage for at gøre det nødvendige for vores natur og klima. Vi bevidner lige nu de voldsomme effekter af klimaforandringer i hele verden. I Danmark er vores drikkevand truet af sprøjtegifte og PFAS. Fiskebestandene er ramt af det elendige havmiljø. I sidste uge fik vi syn for sagen. Vores hav og indre farvande er døde. Det står jo lysende klart for enhver, der har set billederne af det i går, at frivillige aftaler med landbruget er det samme som intet at gøre, intet ansvar at tage. Vi skal have en CO2-afgift på landbruget, og vi skal have en naturgenopretningslov for vores hav også.
SF ser frem til det kommende arbejde med en dansk naturlov, men med regeringens signaler er forventningerne faktisk noget blandede hos os. Men lad os nu gøre det rigtige, og lad os gøre det ordentligt, for dansk økonomi er solid. Der ligger kæmpe opgaver foran os: skrantende velfærd, mangel på kollegaer, stress og mistrivsel, naturkrisen, klimakrisen og ikke mindst krigen i Ukraine – store vanskelige problemer, men vi må hverken falde i den fælde, at vi bliver opgivende eller ty til trætte og forlængst udtjente idéer fra dovenlisten, der altid ligger øverst i blå blok: at skattelettelser er et mirakelmidlet, der fikser alt. Det rækker ikke, og situationen er slet ikke til det nu.
Vi må og skal prioritere vores velfærd. Vi må og skal og prioritere vores natur og klima, og vi må og skal investere i vores forsvar og sikkerhed. Tiden er ikke til skattelettelser, men til at investere i vores fælles fremtid. Det samarbejder SF gerne om, og jeg ser frem til debatten [...].

Kilde

Kilde

ft.dk

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags

Relateret