Så min bøn til SF er: Når nu denne aftale rammer virkeligheden, når det viser sig, hvor hårdt disse besparelser rammer både de studerende og de faglige miljøer på universiteterne, vil SF så ikke overveje en anden finansiering sammen med os, så alle unge kan få udlevet deres drøm om en god uddannelse? Samme appel kunne jeg rette til Liberal Alliance, som vi har haft et fantastisk samarbejde med i KLAR-alliancen. Tak til LA for altid at sætte fokus på frisættelsen af det enkelte menneske. Der er meget fælles arvegods her. Frisættelsen af det enkelte menneske er afgørende for dets dannelse og evne til at vælge fællesskabet til og tage ansvar, og som hr. Alex Vanopslagh selv skriver i sin bog, handler den frisættelse om meget andet og mere end skattelettelser. Derfor er det mit fromme håb, at Liberal Alliance sammen med os vil stå vagt om de studerende på alle landets uddannelser og om deres faglige miljøer.
Tak til hr. Søren Pape Poulsen for også at kere sig om kontrakten mellem generationer. Det bør jo også gælde skyggesiderne af vores samfund. I årevis har parolen fra Konservative over for unge på vej ud i kriminalitet været strengere straffe, men bandeskyderier og ungdomsmiljøer, der flyder med stoffer, viser jo, at den tilgang ikke kan stå alene. Den bedste kriminalitet er den, der slet ikke bliver begået. Derfor er der brug for en ny tilgang, hvor vi i langt højere grad satser på forebyggelse, som vi ved virker, hvis den starter tidligt nok og kommer tæt nok på de unge. Skulle vi ikke sammen tage problemet ved roden og gøre det, vi ved virker? Vi vil meget gerne gå ind i de forestående forhandlinger med netop den tilgang sammen med De Konservative.
Til fru Inger Støjberg vil jeg igen gerne sige tak for en lidt utraditionel alliance for at bekæmpe regeringens besparelser på gymnasierne i Danmarks yderområder. Jeg håber, vi kan vinde den kamp sammen, og jeg tror, det vil have en utrolig stor betydning for de mange børn og unge i yderområderne. Vores tur til Lemvig fik mig til at tænke på, om vi altid behøver at opstille en så skarp modsætning mellem land og by. Måske vi i stedet skal forsøge at finde de økonomiske og menneskelige ressourcer til at satse på udvikling begge steder, så vi frem for at tvangsflytte uddannelser og arbejdspladser insisterer på at investere mere i uddannelse alle steder i Danmark og får skabt flere muligheder for alle unge uanset baggrund og bopæl.
Hr. Pelle Dragsted vil jeg gerne takke for den konsekvente kamp, Enhedslisten fører for de mennesker, der har mindst at gøre godt med i vores land. Jeg tror oprigtigt, at vi deler den samme frustration over, at vi trods 70 års velfærdsstat stadig er så dårlige til at bryde den negative sociale arv. Vi bliver nødt til at få langt, langt mere fokus på de tidlige og forebyggende indsatser, og vi bliver nødt til at finde både penge og mennesker til at foretage dem. Så lad mig spørge lidt direkte: Skal vi ikke tage fra de rige og give til de fattige her? Skal vi ikke bede de ressourcestærke ældre om at tage et nap mere, så vi kan investere i vores mest udsatte børn og unge?
Tak til hr. Morten Messerschmidt for igen og igen i gentagne debatter at påpege den aldersdiskrimination, som alt for mange danskere møder på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om den aldersdiskrimination også skyldes, at vi i dette land i modsætning til Norge og Sverige i årtier har sendt et forkert signal til de ældre ved at indføre ikke mindre end fire forskellige tilbagetrækningsordninger, som gælder, før man når sin pensionsalder. Hvad siger hr. Morten Messerschmidt til at holde fast i seniorpensionen, der er målrettet de nedslidte og til gengæld rydde op i resten?
Fru Pernille Vermund vil jeg især gerne takke for at være en af de første til at påpege, at vi skal skelne mellem udlændingepolitik og behovet for mere international arbejdskraft. Men vil fru Pernille Vermund så ikke også overveje, om dette kunne gælde de udlændinge, der allerede er i Danmark, f.eks. de syriske kvinder, som sidder i udrejsecentre, som taler flydende dansk, og som vi betaler for at uddanne sig til f.eks. sygeplejersker, og kunne vi ikke sammen give dem lov til at betale samfundet tilbage ved at tage et job og få mulighed for det at betale skat?
Endelig vil jeg til sidst til fru Franciska Rosenkilde sige tak til Alternativet for den vedvarende indsats for den grønne omstilling. Jeg tror jo ikke på negativ vækst, som Alternativet gør, for jeg tror, den grønne omstilling har brug for, at vi udvikler vores samfund og teknologier, og jeg tror også, at de 3 milliarder fattige mennesker på kloden har brug for vækst. Men jeg er helt overbevist om, at det bliver nødt til at være en bæredygtig vækst, og det vil jeg meget gerne samarbejde med Alternativet om.
Kære kollegaer, hvis noget kan holde mig vågen om natten, er det tanken om at give et dårligere liv videre til mine tre døtre. Det vil jeg ikke. Og hvis noget kan gøre mig i godt humør, er det visheden om, at det er der næppe heller andre i det her Folketing eller uden for Christiansborg der ønsker. Derfor vil jeg gerne sige til jer alle sammen i dag: Vi Radikale ønsker ikke at brænde nogen broer til nogen partier. Vi ønsker at bygge bro til alle, så vi sammen kan bygge en bro til fremtiden [...].
