Da jeg stiftede Danmarksdemokraterne, var det bl.a., fordi jeg oplevede, at forbindelseslinjerne imellem land og by, København og resten af landet, eliten og befolkningen, var blevet svækket. Den tid, der er gået siden da, har desværre ikke ændret min opfattelse af den sag. Tværtimod står vi her i dag til det, der jo sandsynligvis bliver den sidste åbningsdebat i Folketinget, før Venstre, Moderaterne og Socialdemokraterne og muligvis også andre partier indfører en CO2-afgift på landbruget, der kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser i vores landdistrikter. For Danmarksdemokraterne er kampen mod CO2-afgiften på landbruget en af de allervigtigste sager i den kommende folketingssamling.
For os markerer indførelsen af en CO2-afgift på landbruget endnu et øksehug mod sammenhængskraften i vores land. Og selv om stort set alle partier herinde holder skåltaler om, at Danmark skal hænge bedre sammen, så ser vi igen og igen, at der bliver truffet beslutninger, der trækker Danmark endnu mere skævt.
Regeringen startede med at annullere udflytningen af en række velfærdsuddanelser. I Rebild havde man sågar fundet nogle lokaler, som pædagoguddannelsen skulle være i, da regeringen med et pennestrøg besluttede at slukke drømmen. Man har vedtaget en vejafgift for lastbilerne, der gør det dyrere at drive virksomhed i landdistrikterne, og som rammer geografisk skævt. Lastbilsafgiften kommer til at koste Sønderjylland 800 mio. kr., mens regningen i København kun bliver 90 mio. kr. Man har lavet en postaftale, der gør, at man jo nu gør op med et flere hundrede år gammelt princip om, at man kan få bragt sin post ud i hele landet på ens vilkår. Nu bliver det sådan, at de ældre mennesker, som f.eks. ønsker at leve deres sidste år i et sommerhusområde, må stavre ned med deres rollator til et centralt postanlæg. Og bor man for enden af en grusvej, er det bare ærgerligt.
Regeringens finanslovsforslag er et sminket lig, når det kommer til landdistrikterne. Selv om Venstre på deres sommergruppemøde jo ellers lige havde fået støvet landdistriktsministeren af, som kom med et par opslag på sociale medier med løfter om flere penge til landdistrikterne, så holder det bare ikke ved et nærmere eftersyn. For nok afsætter man penge, men samtidig sparer man også på landsbyfornyelsen. Man sparer på bredbåndspuljen, og man sparer på udkantsgymnasierne og offentlig transport i landdistrikterne. Og snart kommer så regeringens massive angreb på dansk landbrug og vores landdistrikter, når regeringen kommer med sin CO2-afgift.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er særlig skuffet over Venstre i den her sag. At Moderaternes udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, går mere op i at gnubbe skuldre med kommissionsformand Ursula von der Leyen, end i, hvad der sker i Vejen, overrasker mig måske ikke så meget. Men at et parti med 150 års historie, som er født ud af landbruget, vil gå enegang i Europa og påføre vores gode danske landmænd en afgift, der i massivt omfang vil forringe deres konkurrenceevne og dermed også koste i tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne, synes jeg simpelt hen er så trist.
Det er jo nemt nok at sidde i Løvens Hule og mene, at vi alle sammen skal leve af bælgfrugter, men danskerne stopper altså ikke med at drikke mælk og spise kød og ost, fordi vi pålægger dansk landbrug en afgift. Det eneste, der med sikkerhed kommer til at ske, er, at udenlandske varer kommer til at fylde mere i køledisken, når danske landmænd drejer nøglen om.
Det er heldigvis ikke, fordi der ikke også er nogle fornuftige stemmer i Venstre, for det er der. De prøver også på at råbe ledelsen op. Jeg er f. eks. fuldstændig enig med tidligere formand for Landbrugsrådet og medlem af Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse, hr. Peter Gæmelke, når han siger, og jeg citerer:
Fødevareerhvervet er ikke kun den simple bondemand. Tre gange så mange er ansat enten med at køre foder, forarbejde produkter eller andet. Danish Crown lukkede i Sæby. Folk sad og græd, og jeg forstår dem godt. Hvis man indfører en CO2-afgift i morgen, kommer der mere af den slags, og det kan jeg ikke leve med.
Det kan Danmarksdemokraterne heller ikke leve med, og derfor kommer vi også til at sige blankt nej til en CO2-afgift på landbruget.
Jeg er også enig med Venstres europaparlamentariker Asger Christensen, når han siger, at det er en tudehamrende tosset idé at indføre en CO2-afgift på landbruget. Danmark er et landbrugsland. Det har vi været historisk set, og det skal vi også være i fremtiden. Der findes kun et eneste land på hele jordkloden, der også planlægger at indføre en CO2-afgift på landbruget – det er en New Zealand – og den er oven i købet mig bekendt blevet sat på pause, fordi den stort set er umulig at indføre. Den var i øvrigt meget, meget mindre i sin idé end det, der er lagt op til her.
Så hvorfor ikke slå koldt vand i blodet? Hvorfor ikke fortsætte ad den vej, som vi allerede er på, hvor landbruget frivilligt år efter år omstiller sin produktion til at blive mere klimavenlig. Ifølge statsministeren vælter vi os i penge, så hvis der er behov for investeringer i forskning og til flere konsulenter til at tage lavbundsjorder ud eller lignende for at gøre landbruget mere klimavenligt, kunne vi jo bruge det tilsyneladende astronomisk høje råderum, som vi har, frem for at jage vores landbrugsproduktion direkte ud af landet.
Dansk landbrug er allerede blandt de mest klimavenlige i hele verden, så vi får altså bare ikke et bedre klima i verden ved at nedlægge dansk landbrug. Vi sikrer bare, at den polske landmand, der udleder markant mere CO2 pr. kg oksekød, får kronede dage. Før valget kaldte Venstres formand den slags klimapolitik, hvor man kun kigger lige til sin egen landegrænse, for klimanationalisme, og jeg må sige, at jeg ikke forstod det som et eksempel, man sådan skulle efterstræbe. Men det gør man så nu, og det er selvfølgelig også derfor, at Asger Christensens ord om, at det er tudehamrende tosset, er så rigtige.
Nu har min tale handlet meget om den skadelige CO2-afgift på landbruget og også om det arbejde, som vi gør i Danmarksdemokraterne, for at kæmpe imod den, men jeg kunne jo sagtens have nævnt mange andre ting, som jeg kunne kritisere regeringen for: Den planlagte indskrænkning af vores ytringsfrihed, hvor man vil forbyde koranafbrændinger; SVM-regeringens planlagte opgør med hjemsendelsespolitikken; ekstrachecken til arbejdsløse indvandrere i ghettoområderne; handlingslammelsen i forhold til vores skrantende velfærdssamfund; et sundhedsvæsen, som jo er i dyb krise, og som jeg mener en bunden opgave at få taget fat; og psykiatrien. Der er mange ting at tale om; det tillader tiden desværre bare ikke, for sådan er taletidsreglerne herinde. Men så må vi jo tage det i debatten.
