Tak for ordet. En enkelt minister blev tilbage, men flere politikere var nødt til at haste hjem fra Dubai for at stemme i dag. De havde så travlt, at de kom til at pakke Mellemøstens blasfemilove med ned i kufferten. Mens der er knas på kommunikationslinjerne, når Vesten vil have oliesheikerne til at omlægge til grøn energi, er der krystalklar forbindelse den anden vej, når OIC kræver ytringsfriheden og religionsfriheden i Danmark indskrænket. Selv om der geografisk er langt fra de intolerante og undertrykkende regimer i Mellemøsten til vores ellers frie land her langt mod nord, virker de intolerantes magt alligevel helt ud i fingeren på de politikere, som i dag sætter fingeren på den grønne knap og støtter et koranafbrændingsforbud.
Fingrene, der om lidt trykker på den grønne knap og stemmer loven igennem, sidder på politikere, der underkaster Danmark islam, for et koranafbrændingsforbud vil ikke give mere sikkerhed, kun mindre frihed. Et koranafbrændingsforbud vil ikke øge sikkerheden, kun mindske friheden. Frihedens modstandere stopper ikke ved koranafbrændinger. De hader hele vores kultur og alt, hvad vi står for. De truede os, før der blev brændt koraner af, de vil true os efter. Og de politisk engagerede kunstnere og borgere, som hidtil har ødelagt koraner – vel og mærke deres egne trykte udgaver af Koranen – som en del af kritikken af islam, finder formentlig og forhåbentlig andre veje til at udtrykke deres kritik.
Hvad bliver så det næste? BLiver det nye trusler fra de voldsparate og nye politiske indskrænkninger af danskernes frihed? Det stopper jo aldrig. De undertrykkende og voldsparate helmer aldrig. Hvis vi vil bevare vores frie og trygge samfund, er der kun et rigtigt svar: at stå fast på friheden, at forsvare friheden – ikke at give køb på den.
Selv om modstanderne af lovforslaget her i Folketinget ikke umiddelbart udgør flertallet, har de tydeligt udtrykt deres bekymringer. Og Koranen er nu sat over grundloven, siger en. En anden påpeger: Det er vigtige og fundamentale principper i vores liberale demokrati, som er på spil; risikoen er, at dette bliver en glidebane mod yderligere begrænsninger af ytringsfriheden. Og en tredje argumenterer: Vi skal ikke ændre vores lovgivning, fordi nogle despotiske regimer, der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder, truer erhvervslivets eksportinteresser. En fjerde venter spændt på de næste krav fra disse lande.
Jeg vil gerne spørge medlemmerne af oppositionen her i dag: Skal vi gø hele dagen, eller skal vi også turde bide? Grundlovens § 42 giver et mindretal i Folketinget ret til at kræve, at forslaget sendes til folkeafstemning. Kun 60 mandater skal der til. Vi i Nye Borgerlige mener, at det er passende i denne sammenhæng, og det burde man også mene, hvis man udtaler sig så bombastisk, så kategorisk og så principfast, som modstanderne har gjort. Vælgerne fik aldrig mulighed til at tage stilling til en indskrænkning af ytringsfriheden før valget. Danskerne er ikke blevet spurgt, om de vil underkaste sig islamiske love. Tværtimod påstod de tre partier i regeringen, at de var de varmeste tilhængere af ytringsfriheden.
Jeg og Nye Borgerlige vil efter dagens lovbehandling samle underskrifter, så vi kan give danskerne det sidste ord. Jeg appellerer derfor stærkt til modstanderne af lovforslaget om at gå hele vejen. Vi kan ikke stoppe denne indskrænkning af ytringsfriheden parlamentarisk, men vi kan række ud til danskerne, og det skal vi gøre. Lad folkestyret tale, og lad os bede danskerne om hjælp til at stoppe denne urimelige lov med de ekstreme beføjelser den fremover giver magthaverne. Lad os give danskerne muligheden for at stemme ved en bindende folkeafstemning fuldstændig i grundlovens ånd. Tak for ordet.
