Der er blevet sagt rigtig meget om den her sag, så mange af tingene vil jeg ikke gentage. Jeg vil også bare lige kommentere på, at der jo i dag ikke rigtig er nogen debat, fordi det kun er alle dem, der er kritiske, der ytrer sig, mens vi ikke har hørt fra alle dem, der vil stemme for. Så det er sådan lidt en bizar demokratisk situation.
Den pointe, jeg bare lige vil have fremhævet her på falderebet, inden det her lovforslag måske bliver stemt igennem, er at henvise til, hvad der skete i Polen for nogle uger siden. Da Polen fik et nyt parlament her for nogle uger siden, sagde den nye formand noget meget interessant. Han sagde: Nu skal det være slut med, at det polske parlament skal agere regeringens stemmekvæg. Det siger han i en artikel, man kan læse her i Politico.
Så kan man sige, når vi sidder her i Danmark, hvordan det kunne ske i Polen, at deres parlament agerede stemmekvæg. Kender de ikke deres konstitutionelle rettigheder? Ved de ikke, hvor vigtigt det er at holde fast på demokratiet? Hvorfor saver de grenen over, de selv sidder på? Hvorfor giver de ikke modspil til regeringen? Hvordan kan det ske?
Men måske er det sådan, at flere i den her sal faktisk har svaret på, hvad der kunne gå galt i Polen, for det er måske den frygt, det ubehag, der kan være, og som mange føler ved at stemme imod en partitop, en partileder eller regeringen. Så vil folk måske sige: Jamen er folk ikke voksne, kan de ikke træffe selvstændige beslutninger, kan de ikke sige fra over for dominerende mennesker, der undertrykker dem? Men nej, der er nok mange i den her sal, der ved, hvor svært det kan være.
Vi ved, at der er mange, der faktisk føler, at de ikke kan sige fra; at det ikke er muligt at praktisere deres grundlovssikrede rettigheder i den her sal, i danske partier, i dansk politik. Det vil sige, at vi er i den bizarre situation, at grundloven sikrer os nogle formelle rettigheder, men de er ikke sikret i praksis på grund af nogle sociale repressalier, man kan have i det her rum og i de rum, der ligger rundt omkring os.
Så jeg tænker lidt, at vi måske skal arbejde – og det har jeg så arbejdet lidt på i dag allerede – på at samle opbakning til at diskutere den her partidisciplin. Et sted, hvor vi måske kunne søge inspiration, er på diskriminationsområdet, hvor man f.eks. ikke må fyre folk på baggrund af deres køn og etnicitet. På samme måde kunne man måske sige, at det handler om at sige, at vi ikke må fratage folketingsmedlemmerne deres ret eller deres ordførerskaber, hvis de stemmer imod en partilinje, fordi det er en grundlovssikret ret. Vi ønsker at sætte grundloven højere end partidisciplinen.
For hvis vi skal tage os selv seriøse som lovgivere i det her samfund, hvis borgerne skal tage os seriøst, bliver vi altså nødt til at få genoprettet et ordentligt Folketing, der lever på grundloven og ikke på partierne, og hvor medlemmer ikke agerer stemmekvæg for en regering. Så vi har altså brug for at få genoprettet Folketinget, at få genoprettet retsstatssituationen, sådan at vi har et Folketing, som faktisk kan være en kontrollerende, kritisk modspiller til regeringens magtfuldkommenhed. Og så skal jeg lige minde jer om, hvad det er, vi laver her i Folketinget. Det er faktisk magtens tredeling. Opgaven her i dette hus er at udøve kritik, kontrol og begrænse regeringens magt – ikke at agere stemmekvæg.
Så det, jeg gerne vil appellere til alle jer medlemmer om her i dag, er, at I ser jeg selv som en samfundsfunktion. I sidder her ikke som private personer, som skal føle noget i et gruppelokale. Her handler det om at se, at vi varetager en samfundsfunktion, og hvis vi ikke i det her rum udfører den samfundsfunktion, så findes den ikke. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at så kan vi ikke længere kalde os for et demokrati i det her land, for demokrati betyder, at der er en magtens tredeling, hvor Folketinget giver modspil til regeringen og kan stemme uafhængigt. Hvis vi ikke har det, har vi måske noget et parti-oligarki i Danmark, hvor en elite bestemmer det hele, og det er typisk til deres egen fordel.
Mange af jer vil nok føle, at det her er et lillebitte skridt, og tænker, om det ikke er lige meget, og om det ikke bare er en lillebitte skovsnegl. Men som vi allerede har diskuteret tidligere i dag, er det de her mange skridt, de mange små snit, der gør, at vi lige pludselig faktisk har et nyt samfund. Og der vil jeg bare igen minde jer om, at det var det, der skete i Polen for få år siden. Der har man taget bid for bid og ligesom ødelagt retsstaten, domstolenes uafhængighed og parlamentets uafhængighed. Heldigvis er der nu kommet en regering, som vil forsøge at genoprette det, og det er det samme, jeg mener vi skal gøre i Danmark.
Så det handler om, at alle i den her Folketingssal skal føle et ansvar for vores demokrati, og de skal bevare deres integritet, for borgerne i det her samfund skal kunne stole på den her institution. Jeg vil bare appellere til jer alle sammen og sige: Stemt frit, stem efter jeres overbevisning, for jeg går ud fra, at der er ingen i det her rum, som har slidt og slæbt i politiske kampagner for at komme ind og stemme censur og kriminalisering af politiske aktivister og kunstnere igennem.
