Vi lever i landet med verdens højeste skattetryk, og ser man ud af vinduet for tiden, så er det næppe det danske vejr, der løfter humøret for danskerne. På den baggrund kan det undre, at selv borgerlige partier aktivt kæmper for at få skatten op, så temperaturen kan komme ned. Vi lever på mange måder i besynderlige tider, men trods det høje skattetryk, det triste klima og udsigten til, at nominelt borgerlige partier vil beskatte den luft, der får alt grønt til at gro, så lever vi danskere i verdens bedste land. Vi lever med frihed, med velstand og en unik tillidsbaseret kultur, som vi har fået i arv. Se ud i verden, hvis du er i tvivl. Vi er priviligerede i Danmark.
Men vores værdier er ikke bare dumpet ned fra himlen. Danskere før os har kæmpet for, at vi kan leve gode liv i dag, og vi skylder hinanden, vores børn og de, der skal komme efter, at værne om den arv. Det er derfor, at vi for godt 7 år siden stiftede Nye Borgerlige. Kommentatorerne spåede os ikke mange chancer. Vi vidste, at vi havde alle odds imod os, men vi følte os forpligtet til at handle. Vi så, hvordan den daværende Venstreregering med hr. Lars Løkke Rasmussen i spidsen og DF som det største parti i blå blok sad på hænderne, da migranterne strømmede ind over vores grænser og op ad vores motorveje. Et svigt, der vil forandre Danmark, vores tillidsbaserede kultur, vores frihed og vores velstand for evigt.
Vi så, hvordan den offentlige sektor sandede til i regler og bureaukrati som en konsekvens af årtiers forfejlet centralisering. Strukturreformen, sundhedsreformen, politireformen og domstolsreformen har ført til svækkede lokalsamfund med færre lokale arbejdspladser, øget kommunal udligning, flere offentligt ansatte og ikke mindst højere offentlige udgifter. Vi så, hvordan den grønne omstilling fokuserede ensidigt, ja, nærmeste ideologisk, på vindmølleindustrien, og hvordan teknologiforskrækkelse og et reaktionært syn på atomkraft stadig den dag i dag udelukker en af nutidens reneste, sikreste og mest stabile energikilder. Og vi så, hvordan syge og nedslidte blev pisket og plaget rundt i systemet af jobcentre, der årligt belaster økonomien med milliarder af spildte danske skattekroner. Derfor stiftede vi Nye Borgerlige og siden 2019 har vi taget kampen op her i Folketinget. Og hvor står Danmark så i dag?
Da vi stiftede partiet i 2015, tabte mange underkæben, når vi talte for et nyt asylsystem, der kan stoppe tilstrømningen af spontane asylansøgere. Som borgerligt parti stod vi også ret alene i kampen for decentralisering. Det var uhyre kontroversielt at tale om atomkraft, og det var vist de færreste af jobcentrenes ofre, der dengang troede på, at man som borgerlig vitterligt ønsket at stoppe de lidelser, jobcentrene påførte de syge, de udsatte og de nedslidte. Siden er vi gudskelov på alle områder kommet langt, og vi skal videre.
Vi i Nye borgerlige får aldrig 90 mandater, men med en stærk stemme i debatten, vedholdenhed, ærlighed og flid, så tror jeg på, at vi kan være med til at flytte dansk politik, at vi kan gøre en positiv forskel for kommende generationer af danskere. Jeg er som udgangspunkt et optimistisk og konstruktivt menneske. Troen kan flytte bjerge. Men som borgerlig kan det være svært at bevare troen i disse tider.
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre og Moderaterne varsler bestemt ikke positive tider for vores dejlige land. Vælgerbedrag og løftebrud gør det svært at bevare troen på demokratiet. Hr. Jakob Ellemann-Jensen gjorde Mette Frederiksen til statsminister, og med Venstres mandater blev advokatvurderingen af statsministerens ansvar i minkskandalen begravet. Hr. Jakob Ellemann-Jensen havde før valget og gennem hele valgkampen gjort det klart, at det var ultimativt for Venstre aldrig at gøre fru Mette Frederiksen til statsminister. Men magt for magtens skyld blev endnu engang resultatet. Og nu, hvor man har indtaget ministerkontorerne og de dertil hørende privilegier, så vil man i Venstre gennemføre politik og indgå aftaler, som man var imod før valget. Jeg kan godt forstå, hvis Venstres ekstreme løftebrud har skadet danskernes tillid til politikerne mere, end den allerede var i forvejen.
Mens danskernes retsfølelse er blevet udhulet af minkskandalens uskønne forløb og eftervirkningerne deraf, fortsætter den nye regering i sit regeringsgrundlag med udhulingen af vores danske værdier og dermed grundlaget for et borgerligt Danmark – et regeringsgrundlag, hvor teknokrati og globalisme har vundet over vores nationale selvbestemmelse og det danske værdifællesskab. Og konsekvensen vil være endnu mere af det, som vi har set i årtier; det vil være mere stat og mindre menneske.
Uden vores frihed, kultur og værdier har borgerligheden trange kår. Og man kan undre sig over, hvordan et nominelt liberalt og borgerligt parti som Venstre kan se sig selv i sådan en teknokratregering. Det er en regering, der fortsætter med at komplicere det i forvejen komplekse skattesystem ved at indføre en ny mellemskat, hvor dem, der i dag betaler mere mere, skal betale mindre mere, samt en ny toptopskat, så dem, der i dag betaler mere, skal betale mere mere. Det er en regering, der vil skrinlægge planerne om et asylcenter i Rwanda, hæve ulandsbistanden, give flere syrere lov til at blive i Danmark, åbne for nye kvoteflygtninge, indføre en CO2-afgift på dansk landbrug og fortsætte hyldesten af internationale konventioner og forpligtelser. Det er en regering, der sidst, men ikke mindst, vil afskaffe store bededag, som for mange af os danskere er forbundet med vigtige traditioner.
Alt det er vi i Nye Borgerlige imod. Og jeg er glad for, at en samlet opposition fra venstre til højre står fast og siger klart og tydeligt til regeringen, at den ikke skal føre revolverpolitik med store bededag som ammunition. Vi vil ikke finde os i, at regeringen lukker døren for Folketinget og kræver afskaffelsen af store bededag som entrébillet, hvis man vil deltage i forhandlingerne om forsvaret. Det er ikke godt for tilliden til vores folkestyre eller til gavn for vores forsvar og soldater, som i en historisk sikkerhedspolitisk krise har brug for bred opbakning i Folketinget og i befolkningen.
Jeg håbede, at vi havde set toppen af magtfuldkommenheden med fru Mette Frederiksens første regering, men det ser desværre ud til, at den dårlige magtkultur fortsætter. Tænk, at flertalsregeringen allerede på så kort tid har udviklet sig til et flertalstyranni. Det minder mig om Bjarne Reuters »Zappa«: Hvis ikke man vil æde den skovsnegl, det er, at danskerne skal miste en helligdag, så må man ikke være med i hulen. Det hører ingen steder hjemme.
Selvfølgelig skal forsvarsbudgettet så hurtigt som muligt hæves til NATO-forpligtelsen på 2 pct. af vores bnp, hvilket har været Nye Borgerliges politik, siden partiet blev stiftet, men det skal ikke ske ved at tage vores kultur og vores traditioner som gidsel. Det er rent nonsens at bruge Putins forfærdelige angreb på Ukraine som grunden til at afskaffe store bededag, at tage en dyrebar og tiltrængt fridag fra danske lønmodtagere og udvande vores danske kulturarv. Vi har et offentligt budget på mere end 1.100 mia. kr., og der er masser af andre muligheder for at hente de blot 3 mia. kr., som en afskaffelse af store bededag bidrager med til det tiltrængte øgede forsvarsbudget.
Sammen med alle andre oppositionspartier har vi i Nye Borgerlige i dag fremlagt et forslag til en anden finansiering, så store bededag kan fredes. Regeringen bør kigge på det forslag og tage det alvorligt. Og jeg garanterer, at hvis regeringen ikke holder fingrene fra store bededag, så vil vi i Nye Borgerlige med grundlovens § 42 i hånden kræve en folkeafstemning om spørgsmålet. Hvis det kommer så vidt, håber jeg, de andre oppositionspartier i Folketinget vil støtte os, så Folketingets og folkets stemme kan blive hørt. Vi danskere er ikke bare velfærdsstatens skaffedyr; vi er et frit folk med fælles kultur, traditioner og værdier, og sådan skal det også være fremover. Vores danske kultur og værdier skal styrkes, ikke svækkes, for det er vores værdifællesskab – kulturen, traditionerne, tilliden imellem os – der skaber forudsætningen for den borgerlige solidaritet, de frivillige fællesskaber og vores stærke erhvervsliv.
Danmark har ikke brug for en teknokratregering, der afvikler vores frihed, kultur og værdier. Danmark har brug for en borgerlig kulturkamp. Danmark har brug for Nye Borgerlige. Tak for ordet.
