I vinteren 2015-2016 stod vi med en historisk stor katastrofe på dansk jord. Migranter i tusindvis var strømmet ind over vores grænser, op ad vores motorveje.
Vi havde, fandt man ud af, barnebrude i Danmark, på danske asylcentre.
Et ramaskrig lød. Ikke bare blandt de borgerlige partier, men også blandt den venstrefløj, som åbenlyst er for kujonagtige til at møde op og tage debatten i dag.
Alle ønskede handling. Ingen ville acceptere, at vi havde barnebrude i Danmark.
Det fastholder man stadig. Man lagde et gigantisk pres på regeringen: Løs det! Vi kræver handling.
Nu sidder man så her og insisterer på, at det her, det kan bære en rigsret.
Ærligt talt, hvad tænker I på? Hvordan skal vi nogensinde kunne få bugt, med det, som vi ikke vil have i Danmark med Islamiske tilstande, med et pres på vores kultur og vores værdier, hvis hver eneste gang, hver eneste gang, der er fejl, der bliver begået på det her område, jamen, så betyder det, at man fører en politisk hetz mod den minister, som tør stå fast, som tør kæmpe for danske værdier.
Jeg begriber det ikke.
Der er gudskelov gode folk i folketingssalen i dag, som af forskellige årsager stemmer imod en rigsretssag.
Folk, som mener, det er ude af proportioner. Folk, som har tillid til fru Inger Støjberg og fru Inger Støjbergs udtalelser om, at der ikke er blevet begået noget ulovligt.
I Nye Borgerlige stemmer vi imod beslutningsforslaget om en rigsretssag, vi er glade for, at DF gør det samme, at der er otte medlemmer af Venstre ud over fru Inger Støjberg selv, der stemmer imod, og at hr. Lars Løkke Rasmussen, som er her som løsgænger også har besluttet at stemme imod.
I, der stemmer for, I begår en fejl. En historisk og alvorlig fejl. Jeg håber, at historien kommer til at dømme jer hårdt.
