Det er en historisk dag i dag. Og det er det, fordi det er yderst sjældent, at Folketinget træffer en beslutning om, hvorvidt man skal stille en minister eller tidligere minister for en rigsret.
Det er sådan noget, der sker måske én eller to gange for hvert 100 år, eller hvad? Det er i hvert fald mange år siden sidst. Og derfor bør det også have en ordentlig behandling og en god debat.
Sagen er jo, når vi skal vurdere, om der bør rejses en rigsret, om man skal stemme for det beslutningsforslag, vi har foran os lige nu, så synes vi jo i Dansk Folkeparti, man skal gå tilbage at se, hvad var det for en situation, vi stod i tilbage i starten af 2016.
"Barnebrude i Danmark, jeg troede, det var løgn, da jeg hørte det, det er selvsagt helt uacceptabelt, og det skal stoppes nu." Det var Socialdemokratiets Dan Jørgensen, som var meget chokeret over, at det foregik i Danmark. "Tænk sig, at sådan noget kan foregå i Danmark," siger Socialdemokratiets udlændigeordfører Dan Jørgensen og fortsætter: "Der må jo være folk i systemet, der har vidst det her, og jeg har tænkt mig nu at indkalde Inger Støjberg i samråd i Folketinget, så hun kan forklare præcist, hvor meget hun har vidst, hvor meget hendes ministerium har vidst, og hvordan sådan noget her overhovedet kan foregå."
Det var også i starten af 2016, januar måned, hvor De Radikales Sofie Carsten Nielsen, der nu er partiformand for De Radikale, siger til TV2: "Det skal stoppes omgående. Der skal ikke være barnebrude i Danmark," siger de Radikales udlændigeordfører. Hun er ligeglad med i øvrigt om ægteskabet er lovligt i hjemlandet, citat: "Det er juridisk på linje med misrøgt af børn." Citat slut.
Det er også der, hvor Dan Jørgensen, som jeg nævnte før, i øvrigt indkalder til samråd, men hvor Sofie Carsten Nielsen synes, at det er fuldstændig omsonst.
Og hun siger til det faktum, at Dan Jørgensen har kaldt ministeren i samråd om barnebrudene, citat: "Jeg er meget enig med ministeren for en gangs skyld. Og jeg er mere optaget af, at hun får gjort noget ved det, end at få tv-tid på et samråd." Citat slut.
Det var også der, hvor Unicef blandede sig i debatten, 26. januar: "Det er et problem for ligestillingen og for kvinders rettigheder, når piger under 18 år bliver bortgiftet til ældre mænd. Barnebrude er i strid med FN's børnekonventioner, så holdningen er krystalklar: Det er af det onde," siger Unicef, i slutningen af januar af 2016.
"Det er ikke nødvendigvis børn, der er tale om, og man kan jo fint være kærester, så det er ikke, fordi vi vil blande os i folks privatliv, men vi kan se, at piger, der bliver gift, når de er under 18, har større risiko for at dø i barselssengen og få flere børn, end hun måske ville," siger generalsekretæren for Unicef på det her tidspunkt.
Ministeren der så, altså Inger Støjberg, vi har til behandling her i dag, hendes opgør med reglerne for udlandske ægteskaber vækker glæde hos Socialdemokraternes socialordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, der mener, det er på tide, man får ændret praksis på området, den 28. januar til Jyllandsposten, 2016, siger fru Pernille Rosenkrantz-Theil: "Det er mig komplet uforståeligt, at det ikke altid har været sådan i vejledningen, det er absurd at forestille sig, at man i 2016 kan finde på at tillade, man har barnebrude på den måde," siger hun.
Ja, man skulle jo synes efterhånden, det stod klart. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil, hun siger også i MetroXpress 10. februar, dagen for den her famøse pressemeddelse, som vi diskuterer. Der står: "Socialdemokraterne mener slet ikke, man skal have lov til at få asyl, når man har haft sex med en under den sexuelle lavalder, de vil også have stoppet den hidtidige praksis, hvor asylansøgere mellem 15 og 17 automatisk får lov til at bo med den mand, de kom med," forklarer socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil og siger, citat: "Det er jo pædofili og strafbart, og så skal man da slet ikke kunne få asyl. Vi skal have stoppet den hidtidige praksis i mindreårige ægteskaber, hvor man bare har anerkendt dem," siger hun.
Mindre overraskende er det måske, at den konservative Naser Khader siger: "Det er jo, hvad man kalder pædofili, når man har gjort en 14-årig gravid. Vi kan give asyl til den 14-årige, men vi bør sparke deres voksne mænd ud." Citat slut.
Når jeg nævner de her ting i dag under slutbehandlingen af det her spørgsmål, så er det bare for at genkalde alle folketingsmedlemmers erindring på, hvad var det for en situation, vi stod i i starten af 2016. Hvad var det for et politisk klima, vi havde? Hvad var det, partierne forlangte af den siddende minister? Det var, at der skulle gribes ind, der skulle gribes ind hurtigt. Vi kunne ikke have den situation, vi havde omkring barnebrude her i landet.
Og så en minister, der rent faktisk greb ind, der rent faktisk gjorde noget ved sagen, præcis som det store, store flertal her i Folketinget – hvis ikke nærmest alle i Foketinget på daværende tidspunkt – ønskede. Det er gjort klart, at der er sket fejl, ja. Det er også klart, at fejl jo ikke er noget, vi ønsker, vi ønsker, at loven skal holdes osv. Men man bliver nødt til at sætte sig ind i, hvad det er for en sammenhæng, det her foregår i i 2016, når man skal vurderer om de fejl, der i givet fald er blevet begået, har en karakter, så de kan begrunde en rigsretssag.
Og der bliver vi nødt til at se på, hvad har praksis været for rigsretssager. Hvad er det for nogle omstændigheder, der har gjort, at man tyer til våbenet "rigsretsag" her fra Folketingets side?
Og må jeg ikke bare lige sige: det der med, at der bliver begået fejl i regeringen af ministre, i centraladministrationen, i fredags, i fredags, der får vi her i Folketinget en rapport, der viser, at da statsministeren den 11. marts lukkede Danmark ned, da gav hun offentligheden og os her i Folketinget et andet billede, end det, der var belæg for. Det siger rapporten ganske klart, som vi fik i fredags. Er det en fejl? Ja. Dét er en fejl.
Ligesom det var en fejl fra statsministerens side, da hun tilbage i november lukkede minkerhvervet. Var det en fejl? Ja, fordi hun havde ikke lovhjemmel til det. Det finder hun ud af i starten af en weekend, hvor hun ikke stopper nedslagtningen af minkene, de fortsætter. Fejlen fortsætter. Lovbruddet fortsætter. Er det sådan, at der nu er fuldstændig enighed her i Folketinget om, fra det flertal, der nu stemmer i dag for en rigsret mod fhv. minister Inger Støjberg, at så kommer Mette Frederiksen selvfølgelig også i rigsretten? Nej.
Undervejs i den her behandling og i den offentlige debat, der har været. Der er der tværtimod massive, jeg havde nær sagt mængder, af de folketingsmedlemmer, som stemmer for i dag, som allerede er i gang med at forklare, hvorfor denne her sag omkring Mette Frederiksen og de fejl, der er blevet begået, de ikke nødvendigvis kan bære en rigsretssag. Og det viser jo om noget, det her, det handler ikke om, hvorvidt fejl skal tolereres, og om man skal gribe ind over for fejl, selvfølgelig skal man da det. Det handler om, hvad for en type fejl, der begrunder hvilken sanktion. Og denne her sag, den kan ikke begrunde en rigsretssag imod Inger Støjberg. Det er jo det, der er sagens kerne.
Det, der også gør sig gældende, det er, vi ved ikke engang endnu, hvilket ansvar embedsmændene sidder tilbage med. Vi ved, at undersøgelseskommissionen – på et senere tidpunkt – instrukskommissionen, på et senere tidspunkt kommer med vurderingen omkring embedsmændenes rolle. Hvis det er klokkeklart, at der bliver begået noget i et ministerium, der er ulovligt, ja så skal embedsmænd selvfølgelig sige fra over for ministeren, det siger sig selv.
Men hvis ikke, man kan komme igennem over for ministeren, så er det også lige så klokkeklart, at så skal man stadigvæk råbe op, man skal stadigvæk gøre indsigelser. Nu skal man så gøre det op igennem embedsmandssystemet, hvor det jo så lander hos statsministeriets departementschef til syvende og sidst, som så selvfølgelig skal sørge for, der bliver grebet ind, jo, normalt vil det jo foregå vha. en statsminister, som man så orienterer om, at tingene er galt.
I denne her sag, der har vi fået blotlagt, at instrukskommissionen jo ikke finder, der er grundlag for at kritisere daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det har vi jo fået blotlagt.
Det kunne være ret interessant, inden man griber til en rigsretssag mod daværende minister Inger Støjberg, at vide, hvad søren der så er sket i embedsapparatet. Fordi hvor er der så tilgået en klar besked op igennem systemet om, at det her er åbenbart ulovligt, det må ministeren da forstå.
Eller kunne det tænkes, at man måske ikke var så klar over, i det her politiske miljø, der var i starten af 2016, at det var så klokkeklart ulovligt, det, der foregik? Men at man er kommet til at adskille nogle asylpar, fordi vi allesammen ønskede det i starten af 2016, og at der derfor selvfølgelig bagefter, kan man se, er begået nogle fejl, i forhold til det lovgrundlag, man så må vurdere, der er. Men det er da ikke en fejl, der kan begrunde en rigsretssag. Det er da ikke en fejl, der begrunder, at man skal bruge et eller andet sted mellem 50 og 100.000.000 kr. nu på at sætte 15 højesteretsdommere ud af 18 i gang med en rigsretssag.
Enhver kan da høre, det er fuldstændigt ude af proportioner.
Og derfor vil vi i Dansk Folkeparti endnu en gang appellere til det her folketing om at lade være at stemme for den her rigsretssag. Vi synes, der er så mange gode grunde til IKKE at starte en rigsretssag. Men hvis Folketingets flertal alligevel vælger at gøre det, så vil jeg bare afslutningsvis sige, så har Folketingets flertal altså også et ansvar for, at man så har sat en ny barre for, hvornår man rejser rigsretssager i fremtiden. At man har sat en ny barre for, hvilke fejl fra en ministers side, der resulterer i en rigsretssag. Man kan ikke lave en rigsretssag mod Inger Støjberg og så senere sige, de fejl, den nuværende statsminister har begået, dem fejer vi bare ind under gulvtæppet. Så må de også vurderes i forhold til, at en rigsret skal sidde og tage stilling til, hvordan hun skal ifalde det ansvar, som vi jo ved, hun må have, på baggrund af de fejl, der jo er sket, og de ulovligheder, der allerede er sket. Det er ikke til diskussion, det er noget, vi ved, er foregået.
Og med de her bemærkninger vil jeg bare bede Folketingets medlemmer om virkelig at være sig deres ansvar bevidst og vide, at hver enkelt af os, der stemmer, vi stemmer ud fra, om vi synes, det er rimeligt at lave en rigsretssag i dag mod fhv. minister Inger Støjberg. I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl, vi mener ikke den her sag kan bære en rigsret, vi stemmer selvfølgelig nej.
