Tak fordi I er her – tak for invitationen til at deltage sammen med Jer.
Da SF indtil for nylig sad og forhandlede om et muligt ny regeringsgrundlag, var der selvfølgelig nogle ting, vi ikke kunne gå på kompromis med.
Der var nogle røde linjer. Og nogle grønne linjer.
Én af de røde linjer var spørgsmålet om SU.
Jeg synes det er et grundlæggende forkert sted at forringe vilkårene i vores velfærd.
Lad mig give et par eksempler på hvorfor:
Der er stadig rigtig mange i Danmark, der vokser op uden tradition for bøger og uddannelse.
Det gjorde jeg selv.
Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at havde det ikke været for det danske SU-system – så havde jeg nok aldrig fået færdiggjort en lang, videregående uddannelse.
For SU’en sikrede en økonomisk basis, som mine forældre ikke kunne hjælpe med.
Men selv hvis de havde kunnet det, så former vores liv sig jo på forskellige måder.
Og vores individuelle historier og vores behov er forskellige.
Nogle knækker først sent koden til det akademiske – men de kan vise sig lige så vigtige for forskning, undervisning og resten af arbejdsmarkedet.
Nogle slås med ordblindhed. Men det gør ikke deres studieengagement hverken mindre eller ringere.
Nogle oplever sygdom eller ulykker undervejs – enten dem selv, eller hos nogen der står dem nær.
Nogle finder ud af, gennem deres studietid, at interessen og engagementet faktisk ligger et andet sted – og får brug for et studieskifte undervejs.
Og andre er bare så glødende engageret i deres fag, at de slet ikke kan få fordybelse nok.
Uanset: SU’en i Danmark har medvirket til at vi har ét af Verdens mest veluddannede og produktive samfund.
Og jeg synes det er fuldstændig bagvendt, at skære i én af de søjler, der om noget har bidraget til at gøre Danmark rigt.
Så beskæringer af SU’en var én af SF’s røde linjer ved forhandlingerne.
Men vi havde også en anden rød linje.
Ingen i dansk politik har i de seneste mange år kæmpet så hårdt for at få børns og unges mistrivsel op på den politiske dagsorden, som SF.
Det gjorde vi også inde ved forhandlingsbordet.
Og det står fuldstændig klart for mig, at SU’en også er relevant for trivslen.
For når man siden børnehaven er blevet presset mere og mere af krav og blevet målt og vejet, på både sociale og boglige kompetencer…
Når man skal erklæres skoleparat og presses ind i formater, man ikke er klar til…
Når man fra en tidlig alder skal tage ansvar for valg af fag, der kommer til at have indflydelse på ens muligheder mange år ud i fremtiden…
Og når tests og karakterer og konstante bedømmelser hele tiden presser én…
Så er det en helt forkert vej at gå, også at presse yderligere tempo og flere krav om at succes kun kan opnår på normeret tid, ned over hovedet på en generation af unge – der allerede mistrives i alt for stort omfang.
Jeg synes simpelthen det er en helt forkert vej at gå.
Og selv om pengene måske nok passer i et finansministerielt regnestykke om et fremtidigt arbejdsudbud…,
Så er jeg temmelig sikker på at det er skudt helt forbi målet.
Som studerende lever man med tårnhøje boligpriser…
Med vanskelighederne med at få fodfæste på boligmarkedet, som i årevis har været vildt opskruet.
Og som studerende lever man med, at ungdomsboligerne er alt for få – og de billige andelsboliger for længst er forsvundet fra det åbne marked.
Og i øjeblikket slås alle – ikke mindst studerende – med de tårnhøje regninger for el, varme og mad.
Og jeg kan ikke forestille mig noget mere tåbeligt, end at ønske sig, at studerende skal gældsætte sig, for at komme gennem studietiden.
Og jeg synes ærlig talt at hykleriet er til at føle på, når dem der står bag regeringsgrundlagets forslag om SU-forringelser, alle sammen har lukreret på netop dét – men i en tid med langt færre krav, langt mindre tempo, og langt bedre vilkår for at trække tiden, skifte studie eller rejse undervejs.
Man sidder lidt med følelsen af, at de har glemt de fornuftige vilkår, der har bragt dem til hvor de selv er i dag.
Og at de nu forventer af Jer, at i skal yde mere for mindre.
Hør her: Jeg tror vi alle er klar over, at vi er presset fra mange sider:
Fra klimaet og naturen. Sikkerhedspolitisk. Økonomisk. En skrantende velfærd. Verden har lige stået en pandemi igennem.
Vi må alle tage et ansvar i den proces, der ligger foran os. Og ingen kommer til at gå fri.
Men jeg fatter simpelthen ikke, at man i så presset en situation vælger at bruge flere milliarder på skattelettelser.
Jeg fatter ikke at man udskyder vigtige investeringer, for at give skattelettelser for 4-5 milliarder.
Og at man i den proces vil spare på dét som Danmark lever af – nemlig viden.
Og det er Jer! Det er jeres viden, jeres dannelse og jeres uddannelse, jeres myndiggørelse, som er Danmarks vigtigste ressource – og derfor Danmarks fremtid.
Og det er derfor SF har kæmpet for at de her planer blev taget af bordet, kæmpet for at vi tager trivslen blandt børn og unge alvorligt og kæmpet for et uddannelsesniveau i verdensklasse.
Derfor er jeg glad for at vi er her i dag, i en fælles kamp for at bevare SU’en.
Så: Tak fordi jeg måtte være med Jer her i dag.
