For et par uger siden stoppede afstemningerne i Europa Parlamentet.
Foran venter et valg – derpå en sommerferie – indtil et nyt Parlament træder sammen i sensommeren.
Men det bliver en valgkamp uden Margrete.
Og for Margrete er det den første sommerferie i umindelige tider som civilist.
For et par uger siden trykkede Margrete for sidste gang på afstemningsknappen.
Nu er det et andet liv der venter. Uden at være folkevalgt.
Jeg har faktisk ikke fået talt med dig, Margrete, om hvordan det føles.
Men for mig – og for SF – der er det altså lidt mærkeligt.
Et Europaparlamentsvalg uden dig… Det er ikke alene uvant. Det er næsten naturstridigt.
[…]
På gangen ind til mit kontor hænger der et sort-hvidt foto af dig, Margrete.
Billedet er taget i Folketingssalen, du sidder med bare fødder og benene trukket op under dig, på stolen.
På den måde er jeg ikke bare dagligt blevet mindet om dig – hvis du mod sædvane ikke på anden vis skulle have gjort opmærksom på din eksistens… 😊
Men jeg er også – sammen med de andre billeder på gangen - af Gert Petersen, af Steen Gade, Ebba Strange, Aksel Larsen og flere andre, dagligt blevet mindet om vores fælles historie…
Mindet om den ubrudte kæde af politisk drivkraft og fælles forpligtelse overfor et demokratisk, venstreorienteret projekt, som vi hver for sig og sammen, er forbundne gennem.
Det gør mig både ydmyg og stolt.
Så når vores samtaler nu formentlig bliver lidt mindre hyppige…
Når der nu bliver lidt færre møder, hvor vi begge deltager…
… så vil du stadig have en central placering, lige dér på tærsklen til mit kontor.
Og derfra vil du også fortsat være mig en daglig påmindelse om SF’s historie.
Og om den betydning du har haft for SF – og for mig.
Og guderne skal vide at vi ikke altid er enige.
At vi har kunnet skændes så det bragede.
At jeg ikke helt sjældent har ønsket dig hen hvor peberet gror.
For så sekundet efter at knus-elske dig for din viden.
Dit ubestikkelige engagement.
Dit fuldstændig eminent klare blik for vigtigheden af den grønne dagsorden.
Du har haft en fuldstændig enestående og imponerende politisk karriere.
Og det vil ikke være muligt at opregne alle de politiske sager, du i Danmark eller i Europa, ikke har været dybt involveret i.
Eller alle de dagsordner som du var blandt de allerførste der så vigtigheden af – og som det ofte krævede både år og dag for resten af Verden at forstå uafviseligheden af.
På vores landsmøde for 1½ år siden sagde jeg – da du havde meddelt at du ikke genopstillede:
”Margrete, du er en urkraft så sjælden og så vild, at jeg aldrig har mødt din lige. Få mennesker bærer på så inderligt et engagement, så vild og determineret en dedikation, som du.”
Sådan er det. Punktum.
Man siger at sandheden er ilde hørt. Og det er ofte sandt.
Din ubændige trang til ikke at lade det ærlige være usagt – det har givet dig en troværdighed som få.
Det har givet dig en masse venner og beundrere og…
… om ikke fjender, så i alt fald en skare af mennesker, der kigger fortvivlet rundt i lokalet efter flugtmuligheder, når du først går i gang… 😊
Men jeg tror faktisk, at de fleste af dine kritikere alligevel nærer en dyb beundring for det engagement og den ild, der i alle disse år har brændt med uformindsket styrke.
Ingen, der har været i din nærhed – ikke politiske modstandere, politiske holdkammerater, medarbejdere, journalister – og ikke mindst fortvivlede ordstyrere – har undgået at blive påvirket af din tilstedeværelse.
Og du har sat dig dybe spor, hos alle os der har haft det privilegium at være i den nærhed.
Længe før der blev opfundet et ord som ”green-washing” havde du dit eget begreb for det:
”Pyntegrønt.”
Og man ser det næsten for sig: En lille, ussel, grøn dusk, hist og pist, sat frem for at foregive noget, som reelt ikke er.
Meget kan man sige om dig, Margrete: Men du har aldrig kun været til pynt.
Til gengæld er du grøn til benet.
Og for dét, er det ikke bare SF der skal være dig taknemmelig.
Det skal Danmark og det skal Europa så sandelig også.
Så – Margrete: Af hjertet tak.
