Jeg hedder Signe Færch og er fungerende Næstformand i Dansk socialrådgiverforening
Tak til Dansk kvindesamfund for denne her vigtige demonstration.
Tak til sygeplejerskerne, som lige kæmper en kamp, der rækker udover deres egen faggruppe.
Og tak til alle jer der er her.
Vi har diskuteret ligeløn i årevis. Men kære venner: men nu rykker vi!
Tak til sygeplejerskerne, som lige kæmper en kamp, der rækker udover deres egen faggruppe.
Og tak til alle jer der er her.
Vi har diskuteret ligeløn i årevis. Men kære venner: men nu rykker vi!
For ti år siden var ligeløn også et problem, men dengang ville jeg ikke have turdet tro på, at vi i dag kunne nå hertil hvor vi er i dag. Hvor et borgerforslag om så kedeligt et ord som ”tjenestemandsreformen” kan samle over 50.000 stillere på en uge. Hvor diskussionen for alvor er braget ind i mødelokalerne på Christiansborg. Hvor en samlet fagbevægelse endelig er gået sammen og har sagt, at vi bliver nødt til at få set på, hvad tjenestemandsreformen og det kønsopdelte arbejdsmarked betyder for lønninger. Og ikke mindst: hvad vi kan gøre ved det!
Det mine venner, er en kæmpe bedrift.
Det mine venner, er en kæmpe bedrift.
Og det er vigtigt! I den offentlige debat hører jeg tit, at løn handler om det ansvar man har, og vigtigheden af ens arbejde. Det kan godt være lidt provokerende at høre på, når man som mig er socialrådgiver. Jeg har arbejdet 8 år med udsatte børn. Jeg har utallige gange siddet med ansvaret for tunge beslutninger: Som fx hvorvidt vi nu er sikre på, at en psykisk udfordret ung mor ikke vil skade sit barn, hvis hun får barnet med hjem, i stedet for at blive anbragt. Eller beslutningen om, hvor meget samvær en 7- årig anbragt dreng skal have med sine forældre, der tit drikker alt for meget. Beslutninger, der haft varige konsekvenser for rigtige mennesker.
Så hvis løn faktisk handlede om ansvar og om vigtigheden af ens arbejde, så tør jeg godt sige, at jeg ville være millionær i dag.
Så hvis løn faktisk handlede om ansvar og om vigtigheden af ens arbejde, så tør jeg godt sige, at jeg ville være millionær i dag.
Virkeligheden er desværre, at socialrådgivere er markant dårligere lønnet end fx lærere eller bygningskonstruktører. Folk med samme længde uddannelse. De har også vigtige jobs med ansvar – men de har traditionelt været mandefag. Derfor er de lønnet bedre. Det er hamrende uretfærdigt. Det skal vi gøre noget ved!
Uretfærdigheden har rødder 50 år tilbage. I tjenestemandsreformen der er politisk besluttet. Og det er ikke noget, der alene kan løses ved det bord, hvor overenskomsterne forhandles. Ved det bord, skal alle faggrupper have del i lønstigningerne, og vi løfter lønningerne med i samme takt.
Nej, det er en uretfærdighed som skal løses politisk. Og politikerne på Christiansborg SKAL løse den opgave. Fordi vi har et kæmpe problem, når vi i fremtiden kommer til at mangle. Ikke bare socialrådgivere, men også pædagoger og sygeplejersker. Fordi det på tværs af faggrupper - fra socialrådgivere, over ergoterapeuter til jordmødre - lyder samlet: vi er mere værd!
Politikerne vender tilbage fra sommerferie med denne her kæmpe opgave på deres skrivebord. Men os der står her i dag, har også en opgave. Vores opgave er at fastholde presset og opmærksomheden. Vi skal sikre, at den politiske debat og komiteens arbejde ikke bare bliver løs snak og lange rapporter - at det også kommer til at udløse kolde kontanter!
Diskussionens tid er forbi. Nu kommer handlingens tid. Denne her gang, så skal det lykkes at få gjort op med de lønmæssige uretfærdigheder, der har 50 år på bagen.
Tak for ordet!
