Tak skal I have, tak skal I have. Jeg skal være helt ærlig, det er jo en fantastisk aften. Jeg har siddet de sidste par timer og håbet på, at det var Freja eller Lars, der vandt, fordi at i fortjener det, og også fordi jeg et eller andet sted ikke havde lyst til at komme herop igen, så det havde været rarere, hvis det var en af jer. Fordi jeg har sådan set aldrig rigtigt har bedt om eller ønsket at komme på forsiden eller blive smækket op i forresten række eller blive sat frem på scenen. Men det er så det, der er sket for mig, og det var det, der skete sidste år. Jeg skænkede det aldrig en tanke, at da jeg lige pludselig stod og blev eksponeret, at så står jeg selvfølgelig ved, at jeg er bøsse. Jeg skænkede det aldrig en tanke.
Og grunden til det er flere grunde. Altså det ene er, at jeg ikke kan finde ud af andet. Det med at prøve og stå og være noget andet, end det jeg er, det har aldrig fungeret for mig. Så hvis I bare vil have et råd, så vær jer selv, det fungerer bedst, også når I står i bedste sendetid.
Den anden grund er selvfølgelig også, at jeg vidste og ved, at folk står og kigger på mig. I står og kigger på mig. Og jeg ved, hvor vigtigt det er, at man kan sidde og kigge op og så sige, “okay, jeg er ligesom ham, og så skal det nok gå i mit liv.”
Men den allervigtigste grund, den aller allervigtigste grund, det er, at jeg sådan set har været stolt af at været bøsse, det har jeg altid været. Jeg er så gammel, så det snart er 40 år siden, at jeg først gang, faldt øh, blev forelsket i en ung mand. Bragende, sygeligt, totalt altopædende forelsket i en anden ung mand, og øh, det er det, det handler om, det er den stolthed. Og til alle de unge i salen, så kan jeg bare orientere jer om, at det bliver ved. Det holder ikke op. Selvom jeg efterhånden er ved at være en gammel mand, så bliver jeg stadigvæk forelsket i mænd. Det er ikke noget der stopper. Det er ikke noget, man kan blive kureret for. Det er ikke noget, man skal kureres for. Fordi det er noget, der er fedt.
Og derfor, så derfor: stolthed. Det er derfor, vi kalder det Pride. Det er derfor, vi fejrer Pride. Jeg skulle engang fortælle til min mor, hvorfor det hed Pride. Så sagde jeg, jamen det er stolthed. Og jeg forklarede hvorfor.
Stolthed det er meget mere end respekt og rettigheder. Det er det også. Selvfølgelig skal vi have vores rettigheder, vi skal ikke diskrimineres, vi skal være fuldstændig ligestillet i vores samfund. Og der er stadigvæk en kamp der skal kæmpes. Det er også respekt: selvfølgelig skal du ikke pisse på mig, du skal tale ordentligt til mig. Det er anerkendelse: du skal se mig for den, jeg er og så videre.
Men det er meget mere end det. Stolthed: det er meget mere end det, og det har det altid været for mig. Stolthed, det er: at hvis det er noget, jeg har valgt – hvad jeg ikke rigtig tror, det er, men lad os bare sige, det er et eller andet, jeg har valgt ubevidst – så vil jeg vælge nøjagtigt det samme igen.
Hvis det er noget, jeg er født med, og hvis det er sådan, at jeg bliver genfødt – hvad jeg ikke rigtig tror på, men lad os så bare sige, at jeg bliver genfødt igen – så vil jeg håbe, jeg bliver genfødt som bøsse i et nyt liv. Det er stolthed!
