Sofie Carsten Nielsens tale ved Folketingets åbningsdebat

Er kvinder og mænd i Danmark – lige?

Hvis du spørger min kollega, hr. Lars Boje fra Nye Borgerlige er svaret JA. Ligestillingsproblemer, er noget feminister tuller rundt og opfinder. De findes ikke i virkeligheden.

Hvis du spørger min kollega fru Marie Bjerre fra Venstre er svaret nok nærmere NEJ. For ingen mandlig kollega på tinge bliver udstillet for at tage deres baby med på arbejde, som Marie blev det.

...

Men kan begge dele egentlig ikke godt være rigtigt? På samme tid?

At vi både har fået markant mere ligestilling i Danmark de sidste 50 år – men stadig ikke er i mål?

Det tror jeg.

Jeg tror også, at vi om 50 år vil se tilbage på, at kvinder og mænd i 2021 fik ens barselsmuligheder, som lige så indlysende rigtigt – som det var, at vi holdt op med at slå vores børn… og begyndte at kræve samtykke før sex.

For mig er øremærket barsel til fædre en landvinding. For mænd – OG kvinder. Og et bevis på, at politik faktisk godt kan sætte mennesker fri.

---o0o---

Det seneste halve år har jeg ellers talt meget om, at politik er gået i stykker.

Fordi splittelsen dyrkes: Mand eller kvinde. Minkdrab eller retsstat. Barnebrud eller lovbrud. Og nuancerne forsvinder.

Fordi vi politikere jagter clicks og likes, mens klimaet raser, økonomien koger og hver sjette barn går ud af skolen uden at kunne læse, skrive eller regne.

Og fordi politik laves henover hovederne på folk. Som sjovt nok mister mere og mere tillid til politik.

Alt dét har desværre ikke ændret sig det seneste halve år.

Derfor må vi tænke nyt.

---o0o---

I juli lå Tyskland under vand. Mens resten af verden svedte i den varmeste sommer, mennesket nogensinde har målt på planeten jorden.

I august skar verdens førende klimaforskere det ud i pap: Klimaforandringerne er menneskeskabte. De sker hurtigere end forventet. Og de reducerer vores børns muligheder for at leve meningsfulde liv på jorden i fremtiden.

…

Klimaforandringerne er her!

Uanset, om vi herinde hylder individet eller fællesskabet. Tror på en stærk stat eller et stærk marked. Ønsker Danmark helt ind eller helt ud af EU. Så kommer vi ikke udenom, at klimaforandringerne er her.

Finder vi ikke en løsning på dét problem. Bliver alle andre problemer med tiden ligegyldige.

Netop derfor er klimakrisen stedet at starte, når vi skal genopfinde politik.

For her haster det mest.

---o0o---

Det tror jeg godt regeringen ved. Derfor er jeg skuffet over at se statsministeren skifte hockeystaven ud med en plan for – at lave en plan for – at nå de mål, vi har været enige om siden 2019 – men som allerede er forældede.

Venner, vi har brug for noget helt, helt andet.

Tænk hvis politik ikke bare var stedet, hvor vi lappede huller i det samfund vi har – men hvor vi faktisk turde drømme om at skabe et radikalt bedre samfund, hvor mennesker lever radikalt bedre liv?

Slut med skyttegravskrigene om vi skal satse på gode liv eller grønne liv. På at gøre det billigere eller grønnere at være dansker. Vi skal turde drømme om et samfund, der både er radikalt grønnere – og radikalt bedre!

Sådan en drøm har vi i Radikale Venstre. Vi kalder den ”110 pct. grøn”. Vores drøm handler om at gøre den grønne omstilling af Danmark færdig senest i 2040 og hjælpe resten af verden i mål. Så vi bliver et land, der giver mere til kloden, end vi tager.

I mange årtier har menneskeheden forsøgt at reparere skaderne efter 200 års industrialisering. Tiden er kommet til at reparere fortiden færdig. Så vi kan komme i gang med at bygge fremtiden:

Et grønnere Danmark. I en grønnere verden.

---o0o---

Det kræver, at vi tør gentænke politik.

Tænk, hvis vi opgav forestillingen om, at politik er al forandrings moder. Og i stedet brugte politik til at sætte de mennesker fri, der faktisk driver vores samfund fremad?

I arbejdet med vores drøm ”110 pct. grøn” er jeg blevet overrasket over, hvor langt byer, virksomheder, NGO’er og mange andre egentlig er i udvik-lingen af fremtidens grønne Danmark.

De er lysår foran Christiansborg.

Mens vi diskuterer reduktionsmål og sektorkrav i endeløse møderækker bygger de bogstaveligt talt den fremtid, vi taler om.

Skal vi løse klimakrisen skal politik da ikke stå i vejen for dem, som vi gør i dag. Hvor vores tempo vækker deres forundring. Og vores handlingslammelse deres forargelse.

Nej politik skal da i stedet sætte fri, bane vej og skabe rammer for succes. Så byer, virksomheder og mange flere kan skabe den grønne forandring, vi alle drømmer om.

Mange af de store forandringer, der har formet Danmark, er jo netop ikke skabt af stat eller politik. Men af mennesker – i fællesskaber – med en drøm – som de sammen gjorde til virkelighed.

Klimaborgertinget var starten. Men tænk, hvis politik kunne skabe en bred klimaalliance, der gjorde drømmen om ”110 pct. grøn” til virkelighed?

---o0o---

Det kræver, at vi tør gentænke samarbejdet på Christiansborg.

Tænk, hvis vi turde lægge rygmærkerne i døren om morgenen – så vi ikke kun delte os efter anskuelse – men faktisk også turde samle os efter anskuelse?

Jeg ved godt, at vi ikke er ens. At vores værdier langt fra er de samme. Og at vi ser forskelligt på verden og dens problemer.

Men vi har også noget helt grundlæggende til fælles.

Vi er valgt af Danmark... til at gøre Danmark bedre.

Det er det ansvar, der hviler på os: At løse problemer for hele samfundet, så vi efterlader et grønnere, friere og stærkere land, end det vi overtog.

Tænk, hvis vi oftere samledes om det? Fx i parlamentarisk forankrede partnerskaber. Hvor folketingets partier sammen med de mennesker, det handler om, har god tid til at foreslå gennemarbejdede løsninger på vores mest komplekse problemer.

Klimakrisen løses ikke kun af Christiansborg. Men den løses også af Christiansborg. Og uagtet vores forskellighed, så nægter jeg at tro, at vi er så forskellige, at vi ikke kan finde fælles vej her.

Vi må da kunne samles om at give en klode videre til vores børn, som de kan leve meningsfulde liv på. Det skal vi da kunne samles om.

For hvis politik ikke kan bidrage til at løse klimakrisen, hvad skal vi så egentlig med det?