Sofie Carsten Nielsens tale ved Folketingets åbningsdebat

”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.”

Sådan malede Aakjær Danmark i 1916 imens Første Verdenskrig rasede i Europa. 

I dag er Danmarks rolle i verden og i Europa en anden.

Vi er tættere forbundet. Og I dag hverken hygger vi os i smug eller pusler rundt i vuggen.

Militært er vi en del af en fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen.

Danmark deltog i oprettelsen af FN i 1945 og vi har deltaget i over halvdelen af alle FN's fredsbevarende operationer lige siden.

1. juni afskaffede næsten 7 ud af 10 danskere vores forsvarsforbehold.

Vi er en del af et internationalt samfund. Vi er en del af Europa. Vi er en del af Nato.

Og tænk, hvis vi ikke var en del af sammenholdet.

… Den tanke vil jeg ikke engang tænke til ende. 

—oOo—

Hr. Jakob Ellemann Jensen. Din far, Uffe Ellemann, var og er en stor inspiration for mig.

Han gentog Aakjærs ord på Venstres landsmøde i 2011.

En tale, jeg har set mange gange.

”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.”

Med citeringen af Aakjær fulgte Ellemanns refleksion og spørgsmål:

”Hvordan skal et lille land tage vare på sig selv?”

Det skal vi, ved at vise åbenhed, som din far også sagde.

—oOo—

Kære Venstre-folk.

Skal vi ikke trække i Uffe Ellemanns sokker, når vi i Danmark skal tage de næste skridt?

Lad os vende blikket ud og invitere verden ind. Vi har brug for den, og den har brug for os.

Og lad os finde fælles europæiske løsninger på de udfordringer, kun Europa kan løse sammen.

Lad os vise større åbenhed overfor hinanden i det kommende Folketing, så vi bedre kan løse de store samfundskriser og samfundsomvæltende udfordringer, som der skal mange gode kræfter til, at løse:

Sikkerheds- energi- og inflationskrisen.

Fremtidens økonomi og manglen på arbejdskraft.

Klimakrisen.

Børn og unges mistrivsel og vores beskattede velfærdssamfund, der er under pres.

Vi bliver – lykkeligvis – flere børn og flere ældre. Og vi har alle sammen stigende forventninger til vores velfærd.

Må vi mødes om, at løse dem, alle gode kræfter.

”Tiden kalder, stærkere end i normale tider, på samarbejde mellem alle gode kræfter, thi der er en opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle danske:

Det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker.”

Sådan lød det om netop samarbejdende, gode kræfter, da statsminister Thorvald Stauning talte ved Rigsdagens åbning i oktober 1939 ved 2. verdenskrigs udbrud.

Kære Socialdemokrater.

Jeg ved om nogen, at vi står her i dag på valgkampens første dag, på bagtæppet af en stor konflikt og en politisk konsekvens, vi drog i Radikale Venstre.

Men det betyder ikke, at vi ikke vil eller kan samarbejde fremadrettet. Vi vil samarbejde mere.

Vi har nogle skår at klinke. Vi har en historie – på godt og på ondt. Men vi er også på mange stræk enige om, hvad de store udfordringer er. Og vi har leveret mange løsninger sammen.

Her har I i hvert fald vores håndsrækning. Til mere og bredere samarbejde. Til flere fælles løsninger. Jeg tror, vi får brug for hinanden.

Tiden kalder på samarbejde mellem alle gode kræfter.

Fra venstre til højre herinde er vi lige gode til at foreslå, hvad penge kan bruges til.

Vi overbyder hinanden med minimumsnormeringer og fradrag.

Hvad vi er mindre leveringsdygtige på, er, hvordan det hele skal finansieres. Og endnu svagere er vi til at svare på, hvem det er, der skal udføre det arbejde og den service, vi lover flere og flere.

Politiske mål-aftaler er godt. De skal til. Mål-aftaler om minimumsnormeringer og CO2-redkutioner.

Men normeringerne og klimareduktionerne bliver kun til noget, hvis vi har den arbejdskraft, der kan realisere målene.

—oOo—

Så derfor.

Må de kommende 26 dage blive en valgkamp hvor man, hvis man foreslår minimumsnormeringer eller flere kolleger til ældreplejen,

samtidigt husker at pege på, hvordan man dels vil finansiere det – og , hvor man vil finde den arbejdskraft, der skal udføre det.

Fører vi valgkamp på dén måde, vil det betyde, at 179 genvalgte og nye folketingsmedlemmer vil sidde klar her i salen om få uger. Klar til at levere løsninger, der ikke er omkostningsfri.

Men det er okay, for det har vi husket at fortælle vælgerne under valgkampen.

—oOo—

I Radikale Venstre har vi selv fremlagt en økonomisk 2030-plan, hvor vi blandt andet foreslår at udfase efterlønnen.

Det er et eksempel på en svær og konkret reform. Men det vi kan med den, er at finde noget af den konkrete arbejdskraft, vi i voldsom grad kommer til at mangle de kommende år.

Med konkrete finansieringsforslag finder vi i vores 2030-plan også midler til at investere i vores børn og unges trivsel,

i uddannelse,

i kvaliteten i vores velfærd,

i bedre rammevilkår for vores virksomheder

i forskning

i den grønne omstilling.

—oOo—

Og må jeg lige benytte lejligheden til at ønske Morten Meldal tillykke med Nobelprisen i kemi.

Tænk, hvad vi kan i Danmark.

Tænk, hvad dansk forskning kan.

I Radikale Venstre har vi fremlagt en klimaplan, der kan gøre Danmark 110 pct. klimaneutralt.

… Der blev grint, da vores plan blev fremlagt.

Nu er der stigende opbakning til, at vi skal indfange mere CO2 i 2040, end vi udleder. Både nationalt og globalt.

Vi har også fremlagt en energiplan, der kan gøre os uafhængige af Putins gas.

Med planen kan vi halvere Danmarks afhængighed af naturgas allerede i 2025. Og med 20 konkrete tiltag gøre os uafhængige af al energi fra Rusland – samtidigt med, at vi fremmer den grønne omstilling.

Det er Grøn frihed.

Gennemfører vi planen – eller en tilsvarende, vil vi 2028 være 100 procent fri for olie og gas i vores opvarmning.

Hvis en kommende regering driver en sådan grøn frihed og energiomstilling frem, tror jeg på, at tilliden til politik vil stige.

—oOo—

I Radikale Venstre har vi

en fremtidstro på, at klimakrisens nødråb … kan erstattes af et dansk klimahåb.

Vi har en fremtidstro på, at tilbagegangen i vores velfærdssamfund … kan erstattes af en tro på velfærdsfremgang.

Vi har en fremtidstro på, at vores børns og unges mistrivsel… kan vendes, så flere børn og unge får medgang i livet.

For selvom udfordringerne er mange.

Selvom mange danskere lige nu kæmper med energiregningerne og inflationen i supermarkedet. Selvom tilliden til politik er lav…

Så må vi for alt i verden ikke glemme, at vi lever i et demokrati og i et samfund, hvor der, sammenlignet med mange andre lande, også findes store dele af håb og tro på fremgang.

Fordi vi kan.

—oOo—

Der er i hvert fald ikke noget samfund, jeg hellere vil leve i, end vores.

Et samfund, hvor håb og forandringens kræfter er stærkere end frygten.

Lad os dyrke håb og forandring noget mere. Også under valgkampen.

—oOo—

Vi er ikke et pusling-land.

Vores nations evner rækker langt.

Tiden kalder, stærkere end i normale tider, på samarbejde mellem alle gode kræfter.

Det skal nok lysne igen.

Og vi kan mere end de fleste andre.

Tak for ordet – og rigtig god valgkamp

—oOo—

»Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge ...«. Sådan malede Aakjær Danmark i 1916, mens første verdenskrig rasede i Europa.

I dag er Danmarks rolle i verden og i Europa en anden. Vi er tættere forbundet, og i dag hverken hygger vi os i smug eller pusler rundt i vuggen. Militært er vi en del af en fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen. Danmark deltog i oprettelsen af FN i 1945. Vi har deltaget i over halvdelen af FN's fredsbevarende operationer lige siden.

Den 1. juni afskaffede næsten syv ud af ti danskere vores forsvarsforbehold. Vi er en del af et internationalt samfund, vi er en del af Europa, vi er en del af NATO – og tænk, hvis vi ikke var en del af sammenholdet. Den tanke vil jeg ikke engang tænke til ende.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen, fru Karen Ellemann. Jeres far – Uffe Ellemann-Jensen – var og er en stor inspiration for mig. Han gentog Aakjærs ord på Venstres landsmøde i 2011. Det er en tale, jeg har set rigtig mange gange.

»Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge ...«. Med citering af Aakjær fulgte Uffe Ellemann-Jensens refleksion og spørgsmål: Hvordan skal et lille land tage vare på sig selv? Det skal vi ved at vise åbenhed, som jeres far også sagde.

Så kære Venstrefolk. Skal vi ikke trække i Uffe Ellemanns sokker, når vi i Danmark skal tage de næste skridt. Lad os vende blikket ud og invitere verden ind. Vi har brug for den, og den har brug for os. Lad os finde fælleseuropæiske løsninger på de udfordringer, kun Europa kan løse sammen. Lad os vise større åbenhed over for hinanden i det kommende Folketing, så vi bedre kan løse de store samfundskriser og de samfundsomvæltende udfordringer, som der skal mange gode kræfter til for at løse.

Sikkerheds-, energi- og inflationskrisen, fremtidens økonomi og manglen på arbejdskraft, klimakrisen, børn og unges mistrivsel og vores beskattede velfærdssamfund, der er under pres. Vi bliver lykkeligvis flere børn og flere ældre, og vi har alle sammen stigende forventninger til vores velfærd. Må vi mødes om at løse dem, alle gode kræfter.

»Tiden kalder, stærkere end i normale tider, på samarbejde mellem alle gode kræfter, thi der er en opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle danske: Det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker.«

Sådan lød det om netop samarbejdende gode kræfter, da statsminister Thorvald Stauning talte ved Rigsdagens åbning i oktober 1939 ved anden verdenskrigs udbrud.

Kære socialdemokrater. Jeg ved om nogen, at vi står her i dag på valgkampens egentlige første dag på bagtæppet er en stor konflikt og en politisk konsekvens, vi drog i Radikale Venstre. Men det betyder ikke, at vi ikke vil eller kan samarbejde fremadrettet. Vi vil samarbejde mere med flere. Vi har nogle skår at klinke, vi har en historie på godt og ondt, men vi er også på mange stræk enige om, hvad det er, de store udfordringer er. Og vi har leveret mange løsninger sammen. Så her har I i al fald vores håndsrækning til mere og bredere samarbejde, til flere fælles løsninger. Jeg tror, vi får brug for hinanden.

Tiden kalder på samarbejde mellem alle gode kræfter, for fra venstre til højre herinde er vi lige gode til at foreslå, hvad penge kan bruges til. Vi overbyder hinanden med minimumsnormeringer og fradrag. Hvad vi er mindre leveringsdygtige i er, hvordan det hele skal finansieres. Og endnu svagere er vi til at svare på, hvem det er, der skal udføre det arbejde og yde den service, som vi jo lover flere og flere.

Kl. 11:52

Politiske målaftaler er godt – de skal til. Målaftaler om minimumsnormeringer og CO2-reduktioner, men normeringerne og klimareduktionerne bliver jo kun til noget, hvis vi også har den arbejdskraft, der kan realisere målene. Derfor: Må de kommende 26 dage blive en valgkamp, hvor man, hvis man foreslår nye minimumsnormeringer eller flere kolleger til ældreplejen, samtidig husker på, hvordan man dels vil finansiere det, og hvor man vil finde den arbejdskraft, der skal udføre det. For fører vi valgkamp på den måde, vil det jo betyde, at 179 genvalgte og nyvalgte folketingsmedlemmer vil sidde klar lige her om få uger til at levere løsninger, der ikke er omkostningsfrie; men det er okay, for det har vi husket at fortælle vælgerne under valgkampen.

I Radikale Venstre har vi selv fremlagt en økonomisk 2030-plan, hvor vi bl.a. foreslår at udfase efterlønnen. Det er jo et eksempel på en svær og konkret reform, men det, vi kan med den, er at finde noget af den konkrete arbejdskraft, som vi i voldsom grad kommer til at mangle de kommende år – 18.000 flere kolleger. Med konkrete finansieringsforslag finder vi i vores 2030-plan også midler til netop at investere i vores børn og unges trivsel, investere i uddannelse, i kvaliteten af vores velfærd, i bedre rammevilkår for vores virksomheder, i forskning, i den grønne omstilling.

Og så vil jeg bare lige benytte lejligheden til at ønske Morten Meldal tillykke med Nobelprisen i kemi. Tænk, hvad vi kan i Danmark. Tænk, hvad dansk forskning kan, når vi investerer i den.

I Radikale Venstre har vi fremlagt en klimaplan, der kan gøre Danmark 110 pct. klimaneutral. Der blev grint lidt, da vi sagde det tal, og da vores plan blev fremlagt, men nu er der faktisk stigende opbakning til, at vi skal indfange mere CO2 i 2040, end vi udleder – både nationalt og globalt.

Vi har også fremlagt en energiplan, der kan gøre os uafhængige af Putins gas. Med planen kan vi halvere Danmarks afhængighed af naturgas allerede i 2025, og vi kan med 20 konkrete tiltag gøre os uafhængige af al energi fra Rusland, samtidig med at vi fremmer den grønne omstilling. Det er grøn frihed.

Gennemfører vi planen eller en tilsvarende plan, vil vi i 2028 være 100 pct. fri for olie og gas i hele vores opvarmning. Hvis en kommende regering driver en sådan grøn frihed og energiomstilling frem, tror jeg på, at tilliden til politik vil vokse.

For i Radikale Venstre har vi en fremtidstro på, at klimakrisens nødråb – det, vi hører herude – kan erstattes af dansk klimahåb. Vi har en fremtidstro på, at tilbagegang i vores velfærdssamfund – det, der smuldrer – kan erstattes af en tro på velfærdsfremgang, og vi har en fremtidstro på, at vores børn og unges mistrivsel kan vendes, så flere børn og unge får medgang i livet.

For selv om udfordringerne er mange, og selv om rigtig mange danskere lige nu kæmper med energiregningerne og inflationen i supermarkedet, og selv om tilliden til politik er lav, så må vi for alt i verden ikke glemme, at vi lever i et demokrati. Der er udskrevet valg, og vi lever i et samfund, hvor der i sammenligning med mange andre lande også findes store dele af håb og tro på fremgang, fordi vi kan.

Der er i hvert fald ikke noget samfund, jeg hellere vil leve i, end i vores. Det er et samfund, hvor håb og forandringens kræfter er stærkere end frygten. Så lad os styrke håb og forandring noget mere, også under valgkampen.

Vi er ikke et pusling-land. Vores nations evner rækker langt. Men tiden kalder stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter. Det skal nok lysne igen – og vi kan mere end de fleste andre.

Så rigtig god valgkamp til jer alle sammen. Jeg glæder mig til, at vi mødes derude. Tak for ordet.