Denne regering tiltræder på et tidspunkt, da Danmark befinder sig i en krise.
Økonomisk er situationen mere alvorlig, end vi længe har oplevet. Oliemangel kan komme til at true produktion og beskæftigelse. Virkningerne heraf vil ramme de mindre bemidlede befolkningsgrupper særlig hårdt.
Regeringen ser det derfor som en hovedopgave at sikre den størst mulige produktion og beskæftigelse og at gøre dette på en sådan måde, at der øves ret og skel over for alle grupper i befolkningen.
Denne opgave er så meget mere vanskelig, som de stærkt stigende priser på olie og andre importvarer forværrer en i forvejen dårlig betalingsbalance.
Regeringen vil ved denne opgaves løsning søge samarbejde ikke blot med folketingets partier, men også med arbejdsmarkedets og erhvervenes organisationer.
Allerede i løbet af de første 100 dage vil det blive nødvendigt at finde løsninger på centrale spørgsmål som omkostningsstigningerne, prisstigningerne, boligudgifterne, beskæring af de offentlige udgifter og de vanskeligheder, som kan opstå på grund af energikrisen.
På længere sigt er det regeringens mål at gennemføre en udgiftsreform, der kan danne grundlag for en nødvendig lettelse af skattetrykket.
Regeringen vil i tingets første møde i det nye år nærmere redegøre for sin politik og for de forslag, den agter at fremsætte.
Udefra kommende vanskeligheder vil gøre den daglige tilværelse mere grå og besværlig for befolkningen. Regeringen retter en opfordring til hver enkelt om hver på sit sted at hjælpe med til at overvinde disse vanskeligheder i samarbejde med familie, naboer og arbejdsfæller. Jo mere vi udvikler fællesskabet, desto større muligheder har vi for sammen at mildne krisens virkninger for den enkelte.
Det var i går 14 dage siden, valget fandt sted.
Nogle har syntes, at disse 14 dage har været meget lang tid at bruge på at få dannet en regering.
Jeg er ikke enig i denne vurdering.
Valget var et jordskred i dansk politik. Morgenen efter valget stod vi i den situation, at antallet af partier i folketinget var fordoblet. Fem partier, som ikke havde været repræsenteret i det gamle folketing, havde erobret en trediedel af mandaterne – 60 ialt.
Det betød en forkastelse af S-SF samarbejdet. De to partier, der havde regeret landet siden 1971, mistede 30 mandater.
Men det var tillige en forkastelse af det VKR samarbejde, der bar en regering fra 1968 til 1971. De tre partier tabte tilsammen andre 30 mandater. For Venstre kunne der ikke være tvivl om valgets tale. Vi måtte se i øjnene, at vælgerne fældede dom ikke kun over de gamle partier, men også over blokpolitikkens epoke.
Den regering, der i dag præsenterer sig for folketinget, udgår fra kun ét af ti partier, men har et begrundet håb om, at en række af partierne vil være på linie med regeringens midtsøgende politik og holdning.
Det betyder naturligvis, at regeringen må forhandle sig frem fra sag til sag.
Det betyder, at tingene ikke kan afgøres bag lukkede døre i et gruppeværelse eller ved et regeringsmøde.
Afgørelsen vil ske i fuld åbenhed her i denne sal. Intet medlem af folketinget vil være sat uden for indflydelse. Vi er 179 med fælles muligheder og fælles ansvar.
Det stiller særlige krav til os – og det sker i en situation, da det danske samfund står over for problemer af en størrelsesorden, vi ikke har kendt siden afslutningen af anden verdenskrig.
Regeringen vedkender sig dette ansvar og byder det velkomment.