Poul Hartling

Poul Hartling, 14.8.1914-30.4.2000, statsminister, højkommissær. Poul Hartling blev student fra Vestre Borgerdydskole 1932 og cand.teol. 1939. Han var sekretær for kristelig akademisk forening 1934–35 og for Danmarks kristelige gymnasiastbevægelse 1939–42, kaldskapellan ved Frederiksberg kirke 1941–45 og andenpræst ved Skt. Lukasstiftelsen 1945–50. Samtidig med præstegerningen underviste han på Københavns universitet og menighedshøjskolen Marthabo og var fra 1945 lærer ved N. Zahles seminarium hvis forstander, fra 1959 rektor, han var 1950–68. Poul Hartlings kristne livssyn og kirkelige interesse førte ham ind i bestyrelserne for Skt. Lukasstiftelsen, KFUMs seminarium, Den danske folkekirkes mellemkirkelige råd og Den danske folkekirkes nødhjælp og afspejles i publikationerne Sursum Corda. Nogle Blade af den kristne Studenterbevægelses Historie 1892–1942 (sammen med Johs. Muller), 1942, Kirketankens Vækst paa Missionsmarken, 1945, afsnit i statsradiofoniens Hvad er Kristendom?, 1947, Kirkelig vejledning for sygeplejersker, 1950 og redaktion af Kirke. Skole. Kultur, 1963, TheDanish church, 1964, og Den danske kirke, 1967.

Politisk var Poul Hartlings grundholdning liberal. Han sad i en årrække i bestyrelsen for Liberalt oplysningsforbund, stillede sig som venstres kandidat i Hellerupkredsen 1953, valgtes af partiet i Præstøkredsen 1957, men faldt for den lokale Holger Hansen 1960. Han overtog efter Vagn Bro Koldingkredsen som han repræsenterede 1964–78. I sin første folketingsperiode var Poul Hartling venstres ledende skolepolitiker og indgik partiets forlig med radikale og socialdemokrater om folkeskoleloven 1958. Som folketingsgruppens sekretær fra 1959 havde han nær føling med tilblivelsen af venstres og konservatives fællesprogram 4.10.1959 og tilbageviste i en dokumenterende redegørelse de 30 højskolefolks kritik af venstres handlemåde og dets forhold til Thorkil Kristensen. Under den følgende tids brydninger i venstre ved Thorkil Kristensens udtræden og dannelsen af Liberal debat var Poul Hartling formand for Det sjællandskbornholmske venstre og blev efter sit genvalg 1964 næstformand i venstres folketingsgruppe 1.4.1965. Knap to måneder senere blev han gruppens formand da Erik Eriksen pga. folketingsgruppens flertals afvisning af hans udtalelse om en sammenslutning af venstre og konservative nedlagde sit formandshverv 25.5.1965.