Først vil jeg starte med at sige tak, fordi I vil se mig – og så lige i år, hvor I fylder 100 år. Tænk at det er 100 år siden, at den første snedker og tømrerafdeling blev startet.
Vi har fået skabt et velfærdssamfund. Men det er ikke kommet af sig selv. Det er fremskridt, som en kampdygtig og energisk fagbevægelse har tilkæmpet. Det må vi aldrig glemme, selvom vi har megen kritik af den måde vores samfund er skruet sammen på. Tænk på at kun 3 % af boligerne ikke har eget toilet. Det er tre procent formeget, men alligevel.
1. maj bruger vi tid på at overveje året, der gik siden sidst. Et nærliggende spørgsmål er: Er vi kommet et skridt videre i forsøget på at få skabt en mere menneskelig tilværelse?
Der er kommet flere mennesker i arbejde, og det er jo en god ting. Men det kan ikke stå alene, livet på arbejdspladsen skal også være godt.
Man skal f.eks. være sikker på, at arbejdet ikke ødelægger ens helbred eller værst af alt slår mennesker ihjel.
Og her har vi ikke gode tal, der bliver jo slået en bygningsarbejder ihjel hver måned – det kan vi ikke bare se på!
Alt for mange – især på byggepladserne udsætter deres liv og helbred på grund af arbejdet.
Det ønsker SF at gøre op med, og vi har systematisk arbejdet på at sætte et godt arbejdsmiljø på folketingets dagsorden. Efter flere års pres er der nu ved at ske en lille smule.
Arbejdsmiljø fik en central placering i finansloven, med flere ansatte i Arbejdstilsynet, langt større straf for overtrædelser af arbejdsmiljøloven + arbejdsgiver skal straffes økonomisk, hvis arbejdsmiljøet ikke er godt nok, en profil på arbejdsmiljøet i det offentliges indkøbspolitik osv.
For tiden forhandler SF med arbejdsministeren om fornyelse af arbejdsmiljøapparatet – vores krav er ret til valg af sikkerhedsrepræsentant, på små arbejdspladser med 5 ansatte!
Et arbejdstilsyn, der udnytter deres myndighedskasket.
Forenklet klagesystem, så arbejdsgiver ikke kan udsætte påbud ved undergravning af klagesystemet osv. En lang række krav, som jeg forventer, ministeren accepterer, fordi der er en aktiv fagbevægelse, der støtter op om kravene.
Men disse krav er jo ikke nok!
SF ønsker langt flere ansatte i Arbejdstilsynet. Men det skal ikke være mennesker, der sidder og skriver papirer til direktøren, det skal være håndværkere, der ved hvor problemerne er! og ikke som jeg ved, I har kritiseret, at der ansættes en ung ingeniør istedet for en håndværker.
Vi har brug for folk, der tør gå ud på en arbejdsplads og stille krav til arbejdsgiveren, og som ikke er blege for at stikke et påbud ud, hvis arbejdsgiver ikke vil makke ret.
Og folk, der har kræfterne til at følge sagerne op, kontrol af påbuddets overholdelse og med så megen gennemslagskraft, at de kan få politi og anklagemyndighed til at føre sagen for domstolen.
Men det er ikke nok! SF har som sagt fået arbejdsministeren til at love at komme med et forslag om ændring af straffeloven, så også lovovertrædelser af arbejdsmiljøloven kan føre til straf med en ramme på 4 år.
Desværre er det det, der skal til!
Hvis vi skal komme igennem med vores krav, er det jer, der skal stille kravene og bombardere aviserne og Los top med disse krav – det flytter, hvis I skubber på!
Men der er andre områder, som skal ordnes.
SF har fremsat krav om forbedret uddannelse i arbejdsmiljø. Det handler bla. om, at sikkerhedsrepræsentanterne skal have forbedret deres uddannelse, SF's minimumskrav er 40 timers uddannelse.
Sidst men ikke mindst – SF vil have uddannelse i arbejdsmiljø som forudsætning for, at man kan beskæftige folk.
Et krav, som faktisk er ret fornuftigt. Tænk på, at man kun kan blive landmand, hvis man har et grønt kort, men at have ansvaret for menneskers liv og helbred – det er tilsyneladende ligegyldigt – i hvert fald for de fleste i folketinget!
Jeg har derfor presset på overfor arbejdsgiverne – og forleden var jeg i debat i erhvervsradioen med formanden for BYG – og ved i, hvad han sagde – Jeg argumenterede vildt med de “gode” arbejdsgiver, som naturligvis overholdt alle regler, og som vidste, hvad ordentligt arbejdsmiljø var – hvorfor skulle de udsættes for urimelig konkurrenceforvridning fra de uorganiserede?
Og ved I, hvad han svarede, jae – det kunne der selvfølgelig være noget om!
Et lille skridt på vejen – men et vigtigt skridt.
I skal nu presse på overfor jeres arbejdsgivermodpart med det argument – for det flytter, hvis I følger op på vores initiativer i folketinget!
Og så til det daglige arbejde på byggepladserne. SF har foreslået, at krav til artbejdsmiljø indgår i udliciteringsmaterialet.
Det betyder, at entreprenører allerede, når de skal give tilbud klart, kan se, hvilke fællesområder de er ansvarlige for.
Men det er ikke nok!
Vi skal også have styr på ledelsen af arbejdsmiljøet på en byggeplads. Der skal være en, som er juridsk ansvarlig for at arbejdet tilrettelægges miljømæssigt forsvarligt – og som ikke mindst ved noget om arbejdsmiljø – den type mangler i uhyggelig grad!
Forholdene i træindustrien har vi også søgt at sætte fokus på i SF. Vi har derfor stillet en lang række kritiske spørgsmål om MDF-plader, som jeg ved, støver meget samt om trykimprægneret træ, der indeholder en række giftige stoffer.
Det er uforståeligt, at man ikke kan få stoppet den slags materiale, som man ved er sundhedsfarligt.
Boligministeren har lavet byggestop på offentligt byggeri. Det er helt uacceptabelt.
Der er stort brug for fornyelse og udvidelse af det offentlige byggeri – SF har en finanslovsaftale med undervisningsministeren om forøgelse af antallet af uddannelsespladser, det har ministeren svært ved at leve op til på grund af byggestoppet.
Så han har et problem af en vis størrelse – vi bruger derfor en del energi på ihvertfald at få udbygget uddannelsesinstitutionerne.
Sagen er nemlig den, at regeringen er ved at bilde sig selv ind, at der er mangel på arbejdskraft!
Med flere hundredetusinde arbejdsløse er det jo pinligt. Nogen af jer kan formentlig huske i 70'erne, hvor man talte om en national katastrofe, hvis antallet af arbejdsløse oversteg 100.000.
Jeg spørger, hvad er meningen – hvad skal det ende med i vores samfund, hvis en regerings mål ikke er at få fjernet arbejdsløsheden.
Med overenskomsterne i 1997 har fagbevægelsen fået arbejdsgiverne godt og grundigt splittet. I de kommende år skal der forhandles overenskomster hvert år. Det bør betyde nye fælles mærkesager hvert år! Og industriområdet kan jo passende lægge for næste år.
SF vil gerne slå et slag for, at kravet om mere fri tid, nedsat arbejdstid, længere ferie, osv. igen kommer på banen ved overenskomstforhandlingerne. Samfundet har en oplagt interesse i, at de, der er i arbejde, får mere fritid og samtidig giver plads til nogle af de arbejdsløse. Derfor har SF netop fremlagt et konkret forslag til, hvordan Folketinget kan give fagbevægelsen en hjælpende hånd, når det gælder om at skaffe penge og mulighed for en væsentlig arbejdstidsnedsættelse i de kommende år. Jeg har taget nogle eksemplarer af forslaget med. Så kan de, der er interesserede, selv læse nærmere.
Sagen er den, at vores velfærdssamfund er under beskydning fra den borgerlige fløj. De snakker om at bevare velfærden, men for hvem – det er jo kun de velbjergede, de vil hjælpe. Økonomisk ansvarlighed for dem er at skære på velfærden for de svageste, så erhvervslivet, aktionærerne og de rige får skattelettelser. Vi må stå sammen for at bekæmpe det opgør med velfærdsamfundet, som de borgerlige vil rulle tilbage for eksempel ved at fjerne efterlønnen.
Den reaktionære linie må stoppes. Og det er jer, der kan gøre noget.
Husk vi står foran valgkampe både i kommunerne og formentlig snart til folketinget.
Og husk, at et styrket SF vil sikre en solidarisk politik til gavn for almindelige mennesker.
God 1. maj.