Alt det vi kan lære af Alfons Åberg
Da jeg var yngre læste min far altid Alfons Åberg op for mig. Hver eneste aften. Vi sad begge i den lille seng på mit blåmalede værelse. Bog-valget var ikke en tilfældighed - for det var og er nok stadig hans yndlingsbog.
I husker måske Alfons Åberg, han er en helt almindelig dreng, som bor med sin far.
I bøgerne kredser de fleste karakterer om relationer til faren. Vi oplever slet ikke nogen mor. Og det er netop det der er hele knudepunktet ved bøgerne, og grunden til at min far så godt kan lide dem. - Her var det endelig faren, som var den primære omsorgsperson.
Min far og mor blev skilt, da jeg var 4 år gammel. Og det var der det virkelig gik op for min far, hvordan fædre i høj grad bliver behandlet som andenrangs forældre. Det blev en kamp, han valgte at tage op. Og det beundrer jeg ham for.
Fra begyndelsen af skilsmissen fik min far at vide i statsamtet, at forældrefordelingen ville foregå på en 10-4 ordning. 10 dage til moren, 4 dage til faren. Min far fik at vide, at hvis han ville sætte advokater på, ville han med sikkerhed tabe retssagen.
Det var bare standard. proceduren. slet ikke til diskussion.
Går vi 100 år tilbage var der tradition for at det var kvinden som var den primære omsorgsperson i familien. Til trods for, at der sker fremgang i den ligestilling, ser man desværre stadig ulighed mellem forældre. Bare med bopæl har kun 14% af skilsmissebørn adresse hos deres far. Det jo helt vildt!
Man ser så sjældent en Alfons Aaberg situation.
Men hvis skyld er det?
Da jeg startede i folkeskole fik min far ikke automatisk en forældreintra profil. Der blev kun givet én profil ud, og det var til den som barnets adresse var tilknyttet - som var min mors. Der er helt klart nogle forældede traditioner der er i opbrud: børnepenge, barselsdebat - det går stille og roligt fremad - men det er alligevel kun 15 år siden min far kæmpede sin kamp. Ikke 100.
Jeg tror, det kommer til at gavne fædrene med den nye barselslov - det giver mere tid og omsorg med børnene
Så både moren og faren kan blive den primære forælder.
Af den grund læste min far altid Alfons Åberg op for mig netop for at vise hvordan faren også kan være en primær omsorgsperson.
Det var derfor han kæmpede mod systemet.
Kæmpede for, at min søster og jeg ikke kun var hos ham i 4 ud af 14 dage. Kæmpede for at få den forældreintra profil. Kæmpede for at normalisere en Alfons Åberg situation.
På grund af det er jeg opvokset med lige mange dage hos begge mine forældre.
Det er derfor jeg beundrer min far.
Selvfølgelig skal fædre og mødre behandles ligeværdigt.
For faren kan sagtens også være en primær forælder.
Se bare Alfons Åberg...
Se bare mig.
