Georg Brandes

Georg Brandes, Georg Morris Cohen Brandes, 4.2.1842-19.2.1927, kritiker, forfatter. Forældrene var indskrevet i den jødiske menighed men religiøst indifferente, og først ved konfirmationsundervisningen kom Georg Brandes i berøring med jødedommen som dog intet indtryk gjorde på ham. Han gik i det v. Westenske institut hvorfra han blev student 1859. Han hørte filosofiske forelæsninger hos Rasmus Nielsen og blev i sit rusår så optaget af Goethe at han besluttede sig til at læse alle de bøger den unge Goethe havde studeret. Som brødstudium valgte han juraen, og indtil 1862 fulgte han juridiske forelæsninger. Men ved siden af fik han tid til at leve et højspændt studie- og kammeratliv. Han studerede æstetik og filosofi, først på egen hånd, siden under Hans Brøchners vejledning, læste dansk litteratur med støtte af C.A. Thortsens og C. Molbechs bøger og Maanedskrift for Litteratur, også fransk og tysk litteratur så langt Studenterforeningens bibliotek rakte. Med Julius Lange læste han græsk og latin og kunsthistorie; i små grupper af intellektuelt begejstrede studenter, navnlig den kreds der omgav F. Nutzhorn og Jens Paludan-Müller fandt han stadig tilhold blandt ligesindede.

Dybt blev han i disse ungdomsår præget af den hellenisme der var udgået fra J.J. Winckelmann og Goethe, endnu alvorligere af Søren Kierkegaard hvis værker tidligt optog ham og en tid lang førte ham ind i en rent kristelig tænke- og følemåde. Endnu ved slutningen af år 1866 følte han sig i religiøs henseende til højre for Brøchner. Forestillingen om at være en ener og kaldet til martyr for sandheden blev siddende uudryddelig i ham siden. 1862 fik ham accessit for en besvarelse af universitetets prisspørgsmål om forholdet mellem digtekunst og historie, n.å. guldmedaljen for en afhandling om skæbneideen i den antikke tragedie. 25.4.1864 afsluttede han sin magisterkonferens i æstetik med udmærkelse; prøven havde været i den tysk-spekulative ånd hvori Georg Brandes blev opdraget. De nærmest følgende år syslede han med en afhandling om lystspillet der skulle bruges til doktordisputats, læste C.A. Sainte-Beuve og moderne litteratur og skrev enkelte bladartikler, de to tidligste en anmeldelse af Fr. Paludan-Müllers Ungdomskilden i Fædrelandet, 1865, nr. 99, og en tekst til Dantes portræt i Illustreret Tidende 14.5.1865.