Sophy A. Christensen

Sophy A. Christensen var næstældste barn af en skibsfører i provinsen. Efter et forlis var faderen syg og nedbrudt, og familien flyttede til København Moderen tjente til familiens underhold, men da hun døde i 1884, måtte Sophy A. Christensen påtage sig ansvaret for sine tre yngre søskende, mens faderen kom på en stiftelse. Hendes søskende kom i pleje og hun selv i huset i Jylland. Som 20-årig vendte hun tilbage til København og fik arbejde i en broderiforretning. På opfordring af sin lillebroder meldte hun sig ind på Aksel Mikkelsens sløjdkursus, hvor hun var i tre måneder. Opholdet var finansieret af et lille stipendium. Gennem forstanderen på kurset fik hun kontakt til Dansk Kvindesamfund, der i 1887 havde nedsat et udvalg, som skulle virke for uddannelsen af kvindelige håndværkere. Blandt udvalgsmedlemmerne var den nyuddannede læge Emmy Kramp, der var stærkt optaget af, at kvinder blev selverhvervende. Hun opfordrede Sophy A. Christensen til at gå i lære som snedker, hvad der hidtil slet ikke var faldet hende ind, idet hun havde regnet med at blive sløjdlærer. Lægen lovede sammen med nogle af sine studiekammerater at støtte hende i læretiden. Sammen med sin lillebroder og en af sine søstre flyttede hun herefter ind i en kvistlejlighed og kom i 1890 i snedkerlære. En kvinde på værkstedet var nærmest en sensation, men Sophy A. Christensen satte sig hurtigt i respekt, da hun til de øvrige ansattes overraskelse både kunne save og høvle. Som kommende snedker var det nødvendigt at lære at tegne, og da teknisk skole afviste hende med henvisning til hendes køn, blev hun optaget på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, ledet af arkitekt Vilhelm Klein og hans hustru Charlotte Klein. Ægteparret fattede interesse for Sophy A. Christensen, og Vilhelm Klein tilbød hende et halvt års arbejde på sin egen tegnestue. Både hun og hendes søskende kom privat i parrets hjem.

I foråret 1893 blev Sophy A. Christensens svendestykke færdigt, et poleret bogskab, bestilt af en af støtterne fra kvindebevægelsen Sophie Alberti. Efter svendeprøven rejste Sophy A. Christensen til verdensudstillingen i Chicago, hvor hun fik arbejde ved den danske afdeling; senere rejste hun i Europa med ægteparret Klein. Hun længtes imidlertid tilbage til sit håndværk, blev optaget i snedkerlavet, og i 1895 blev hun mester og etablerede sig med eget møbelsnedkeri i Ravnsborggade på Nørrebro. Hun blev dermed den første kvindelige snedkermester i Danmark, snart efterfulgt af Cathrine Horsbøl, der nedsatte sig som mester samme år. Sophy A. Christensen måtte inden længe udvide forretningen, og på et tidspunkt havde hun ti svende og to lærlinge, hvoraf den ene var en pige.