Anne Johansen

Anne Johansen (f. Andersson) (1867-1836) var en svensk gårdmandsdatter, fagforeningsformand, socialdemokratisk politiker og kvindesagsforkæmper.

Anne Andersson indvandrede i en alder af 16 år, som tusindvis af svenskere i 1800-tallet, til Danmark for at finde arbejde, hvilket Johansen fandt først som tjenestepige og siden i konfektionsindustrien, som herreskrædder. De elendige løn- og arbejdsvilkår som de danske tyende og konfektionsarbejderkvinder var underlagt, motiverede den — fra 1891 med fagforeningsmanden Mads Peter Johansen (1866-1934) — gifte Anne Johansen til at melde sig tidligt ind ind i De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (KHF). I det store arbejdskampår 1899 blev Johansen bestyrelsesmedlem og næstformand i KHF samt medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Skrædderforbund. Senere, fra 1909-1923 blev Johansen formand for KHF, og igen fra 1930 til hendes død i 1936, der imellemtiden havde skiftet navn til Fagforeningen for Herrekonfektion, da fagforeningen nu tillod mandlige medlemmer.

Ved siden af hendes faglige virksomhed bestred Johansen også gennem hendes liv, som medlem af Socialdemokratiet, en række politiske poster, efter kvinderne opnåede valgret og valgbarhed til de kommunale råd i 1908, herunder en plads i den københavnske Borgerrepræsentation fra kommunalvalgåret 1909 og frem til sin død.