Anna Johansens tale om de kvindelige herreskrædderes arbejdsforhold

De kv. Herreskrædderes Fagforening« stiftedes 1883 og er altsaa 28 Aar. Det er, saavidt jeg ved, den ældste kv. Fagforening i Danmark.

Den arbejder under meget vanskelige Forhold, fordi dens Medlemmer er Hjem­mearbejdere, som kommer paa Arbejdsste­det og leverer sit Arbejde for derefter at spredes over hele Byen.

Fra 1883 til Slutningen af 1898 var Med­lemstallet meget lille, men saa voksede det fra ca. 150 til 1200, og vi dristede os til at forelægge en Priskurant for Arbejdsgiver­ne i 1899; men disse havde ogsaa en Pris­kurant, som blev præsenteret os — den vi havde udarbejdet var efter de højeste Pri­ser, som betaltes i Faget, medens det mod­satte var Tilfældet med Arbejdsgivernes. Da der ikke kunde opnaas Enighed, blev Resultatet en Strejke, som varede 3 à 4 Uger, hvorefter den første Pris­kurant traadte i Kraft Februar 1899. Den blev der arbejdet efter i 6 Aar til 1905, hvor den blev omarbejdet af et Udvalg af Arbejdere og Arbejdsgivere og forhøjet med 8-10 pCt., tillige blev en Mængde nyt Ar­bejde paaført. Denne Priskurant blev opsagt fra Arbejdernes Side til Ophør 1ste Fe­bruar 1911, og en Strejke udbrød og va­rede i 14 Dage, hvorefter en ny Priskurant vedtoges eller rettere den gamle omarbej­dedes af et Udvalg af Arbejdsgivere og Ar­bejdere, den er gældende til 1ste Februar 1916.

Som man ser, har der været Kampe mel­lem Arbejdsgiverne og os, men det hindrer ikke, at naar Kampen er endt, arbejder vi meget godt sammen, og naar der kom­mer Uoverensstemmelse mellem Parterne, er der et Udvalg bestaaende af 3 Fabrikanter og 3 Arbejdere, som træder sammen og ordner Tvistighederne. — Vi har ogsaa en Voldgift i Faget, men det skal siges, at det ikke har været nødvendigt at indkalde Vold­giften.

Kvinderne har meget lavere Arbejdsløn end Mændene, og man er tilbøjelig til at for­klare det herhen, at Kv. ikke kan præstere saa godt Arbejde som Mændene, — men jeg tror at kunne bevise, at naar Kvinderne har faaet den samme Uddannelse, kan de ogsaa præstere det samme Arbejde.
Hvad man kan ønske i Fremtiden?

At Kvinderne kan faa den samme Ud­dannelse som Mændene og saa faa den sam­me Løn for samme Arbejde, og naar vi kommer saavidt, bliver der vel ikke spurgt, om det er Kvinde eller Mand, der har ud­ført det — og Forskellen bliver saa: den gode eller mindre gode Arbejder.

Dette vil jeg fremtidigt arbejde hen til, men det har desværre meget store Vanske­ligheder.