Skip to content

Anna Johansens tale om de kvindelige herreskrædderes arbejdsforhold

Om

Taler

Anne Johansen
Fagforeningsformand, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation og kvindesagsaktivist

Dato

Sted

København

Omstændigheder

Talen blev holdt ved Dansk Kvindesamfunds Københavns-Kreds’ jubilæumsmøde den 28. Septbr. 1911. Mødets tema: Hvad har Kvinder naaet i de sidste 40 Aar, og hvad har de endnu tilbage at naa?
Fra kilden:
Saaledes lød det Spørgsmaal, som D. K.’s energiske og altid aarvaagne Københavnskreds i Anledning af D. K.’s forestaaende 40 Aars Jubilæum fornylig stillede og paa et talrigt besøgt offentligt Møde i Grundtvigs Hus d. 28. Septbr. fik besvaret af Repræsentanter for de forskellige Fag.
Da dette naturligvis er et Spørgsmaal, som interesserer alle D. K.s Medlemmer, har vi anmodet de forskellige Talere om at maatte aftrykke deres Manuskripter.

Tale

De kv. Herreskrædderes Fagforening« stiftedes 1883 og er altsaa 28 Aar. Det er, saavidt jeg ved, den ældste kv. Fagforening i Danmark.
Den arbejder under meget vanskelige Forhold, fordi dens Medlemmer er Hjem­mearbejdere, som kommer paa Arbejdsste­det og leverer sit Arbejde for derefter at spredes over hele Byen.
Fra 1883 til Slutningen af 1898 var Med­lemstallet meget lille, men saa voksede det fra ca. 150 til 1200, og vi dristede os til at forelægge en Priskurant for Arbejdsgiver­ne i 1899; men disse havde ogsaa en Pris­kurant, som blev præsenteret os — den vi havde udarbejdet var efter de højeste Pri­ser, som betaltes i Faget, medens det mod­satte var Tilfældet med Arbejdsgivernes. Da der ikke kunde opnaas Enighed, blev Resultatet en Strejke, som varede 3 à 4 Uger, hvorefter den første Pris­kurant traadte i Kraft Februar 1899. Den blev der arbejdet efter i 6 Aar til 1905, hvor den blev omarbejdet af et Udvalg af Arbejdere og Arbejdsgivere og forhøjet med 8-10 pCt., tillige blev en Mængde nyt Ar­bejde paaført. Denne Priskurant blev opsagt fra Arbejdernes Side til Ophør 1ste Fe­bruar 1911, og en Strejke udbrød og va­rede i 14 Dage, hvorefter en ny Priskurant vedtoges eller rettere den gamle omarbej­dedes af et Udvalg af Arbejdsgivere og Ar­bejdere, den er gældende til 1ste Februar 1916.
Som man ser, har der været Kampe mel­lem Arbejdsgiverne og os, men det hindrer ikke, at naar Kampen er endt, arbejder vi meget godt sammen, og naar der kom­mer Uoverensstemmelse mellem Parterne, er der et Udvalg bestaaende af 3 Fabrikanter og 3 Arbejdere, som træder sammen og ordner Tvistighederne. — Vi har ogsaa en Voldgift i Faget, men det skal siges, at det ikke har været nødvendigt at indkalde Vold­giften.
Kvinderne har meget lavere Arbejdsløn end Mændene, og man er tilbøjelig til at for­klare det herhen, at Kv. ikke kan præstere saa godt Arbejde som Mændene, — men jeg tror at kunne bevise, at naar Kvinderne har faaet den samme Uddannelse, kan de ogsaa præstere det samme Arbejde.
Hvad man kan ønske i Fremtiden?
At Kvinderne kan faa den samme Ud­dannelse som Mændene og saa faa den sam­me Løn for samme Arbejde, og naar vi kommer saavidt, bliver der vel ikke spurgt, om det er Kvinde eller Mand, der har ud­ført det — og Forskellen bliver saa: den gode eller mindre gode Arbejder.
Dette vil jeg fremtidigt arbejde hen til, men det har desværre meget store Vanske­ligheder.

Kilde

Kilde

Kvinden og Samfundet. 27. årg., nr. 18: s. 210. Udg. af Dansk Kvindesamfund, 1911.

Kildetype

Dokumentation i avis, magasin e.l.

Ophavsret

Tags

Relateret