Marie Schultz' tale om kvindernes ansættelsesvilkår i statsfunktionærembeder

Danmarks første kvindelige Statsfunktionær var den Kvinde, der herhjemme først tog Ordet for Kvindeemancipationen Clara Rafael altsaa Mathilde Fibiger. Hun bestyrede Nysted Telegraf station; jeg har selv en Tid passet denne Station og har overbevist mig om ved at gennemlæse Sta­tionens Kopibog, at hun førte en ligsaa fly­dende Pen som Forfatterinde af Tjeneste­skrivelser som af de berømte 12 Breve.

Først langt senere blev Kvinder ansatte i de andre Etater; 1880 fik vi den første kvindelige Jernbanemand, nu har vi 177, og først i Løbet af de sidste 5-6 Aar har Post- og Toldvæsenet antaget kvindelige Tjenestemænd.

Tilgangen af Kvinder til Telegrafvæse­net har siden Mathilde Fibigers Tid været stadig stigende, navnlig kom der Gang i An­sættelserne i Trafikminister Høgsbros Tid; der er nu ansat omtrent lige saa mange Kvinder som Mænd. Ved Aarets Begyn­delse ca. 300.

Foruden Svend Høgsbro kan Kvinderne takke tre andre Mænd, der staar og stod Dansk Kvindesamfund nær, fordi de har faaet Foden saa godt indenfor ved Telegraf­væsenet; det er d’ Hrr. Fr. Bajer, Blem, og Sofus Høgsbro, der i Lønningsloven af 1889 fik indsat den Bestemmelse, at Kvinder og Mænd har lige Adgang til Ansættelse og Ud­dannelse ved Telegrafvæsenet. Indenrigsmi­nister Ingerslev vilde ikke have denne Bestemmelse ind. D’Hrr. erklærede saa paa Venstres Vegne, at hvis han ikke tog Para­graffen, fik han slet ingen Lønningslov. In­gerslev bed i det sure Æble, men lovede højt og dyrt, at administrativt skulde han for­hindre Tilgangen af Kvinder, hvilken Trusel dog viste sig ikke at have meget paa sig.

At Kvinder blev ansat ved Telegrafvæse­net betød dog ikke, at de fik samme Ret­tigheder som deres mandlige Kolleger; de maatte ikke som Mændene blive i deres Stil­linger efter indgaaet Ægteskab, de maatte ikke udføre Nattevagt — et udmærket godt betalt Ekstraarbejde, og de fik ikke samme Uddannelse som Mænd. Der blev naturlig­vis fra Kvindernes Side gjort alt muligt for at faa disse Forhold ændrede, og vor For­ening hjalp os det, den kunde, men det stødte paa Modstand i Administrationen.

Saa blev Høgsbro Trafikminister. Vi kvindelige Telegrafister stillede store Forventnin­ger til ham, og vi blev ikke skuffede. Jeg overdriver vist næppe, naar jeg siger, at al­drig har Kvindesagen i Danmark blandt Mænd haft en saa oprigtig Ven og Forkæm­per som Høgsbro. Han tog sig ikke af Kvin­derne ved smukke Ord paa en Talerstol al­ene, men ved Handling. Han løb ikke fra sine Principper og sin Overbevisning, da han kom til Magten. Kvinderne ved Telegraf­væsenet gav han Tilladelse til at tage Natte­vagt, og kvindelige Tjenestemænd ved Te­legrafvæsenet og Statsbanerne fik Tilladelse til at gifte sig og til at tage den større Eks­amen, der hidtil var forbeholdt Mænd.

Ved Telegrafvæsenet var der med denne Eksamen forbundet et Kursus i Liniarbejde, og jeg maa sige til mine yngre kvindelige Kollegers Ros, at de allerfleste af dem valgte den udvidede Eksamen med Liniearbejdet og klavrede rundt i Telegrafpælene til Glæde for Landboerne og til Gavn for dem selv. Et Par Aar efter blev det praktiske Kursus afskaffet og den store Eksamen tvungen baade for Mænd og Kvinder ved Telegraf­væsenet.

Medens Telegrafdirektøren stillede sig imødekommende overfor Høgsbros Refor­mer, var dette ikke Tilgældet med Statsba­nernes Administration.

Kvindelige Tjenestemænd skal her end­nu indgive Ansøgning om at faa Lov til at tage den store Trafikeksamen, der giver Ad­gang til at besørge Stationstjeneste og selv om de naadigst faar Tilladelse til at tage den, faar de alligevel ikke Lov til at virke i den praktiske Tjeneste; de mener jo selv, at naar en Rengøringskone har Lov til at springe paa et Iltog i 90 km. Fart med en Spand Vand i hver Haand, kan en kvinde­lig Trafikassistent nok staa paa en Perron og ringe med en Klokke eller sige »klar« uden at generes af sin Klædedragt og sin kvinde­lige Værdighed; men Generaldirektoratet mener altsaa noget andet, det har hidtil kun ansat Kvinder i Godsekspeditionen, i Revi­sionen og ved Telegraftjenesten, og det forlyder oven i Købet nu, at der ikke skal an­sættes flere Kvinder ved Statsbanerne.

Betydelig lysere ser Forholdene ud ved Toldvæsenet. Det er ganske vist først efter 1908, at Kvinder i større Antal er blevne ansatte her, i det sidste Aars Tid endog i meget stort Antal. De har samme Pligter og Rettigheder som Mænd. De bliver navn­lig brugte til Kontorarbejde, de tager sam­me Fageksamen som Mænd for at faa Assi­stentudnævnelse, og en Uniform med guld­tresset Kasket er bleven forordnet for det Tilfældes Skyld, at de skulde blive sat til eller ønske at gøre Tjeneste ved Opsynet.

Ved Postvæsenet er Arbejdsvilkaarene for mandlige og kvindelige Ekspedienter ogsaa ens, og de maa tage samme Fagprø­ve. Tilladelsen til at blive i Tjenesten for kvindelige Postfunktionærer, som blev gi­vet ved Postvæsenet omtrent samtidig med de andre Etater, stødte paa en Del Mod­stand i Administrationen, der for et Par Aar siden ikke vilde udnævne en kvindelig Assi­stent til Ekspedient, fordi hun var gift. En­delig forbarmede Administrationen sig dog over hende og udnævnte hende, blødgjort af hendes egne, Dansk Postforenings og In­denrigsminister Muncks kraftige Henstillinger.

Lønnen for Kvinder i de 4 Etater er ens, de begynder som Medhjælpere med 570 Kr. stigende hvert Aar med 48 Kr. [efter 5 Aar hvert andet Aar med 96 Kr.] til 1530 Kr. Ved 25 Aars Alderen skulde de gerne udnævnes til henholdsvis Asistenter, Ekspedi­enter og Telegrafister, de begynder da med 1380 Kr. stigende hvert 4. Aar med 225 Kr. til 2,280 Kr. — Mænd i samme Stillinger faar 1470 Kr. stigende med 330 til 2,790 Kroner.

En kvindelig Jernbaneassistent har regnet ud, at Staten tjener ca. 10,000 Kr. paa hver Kvinde den antager istedenfor en Mand, naar hendes Tjenestetid regnes til 25-30 Aar, men skønt Opretholdelsen af denne lavere Løn nok vilde skaffe Kvinderne sta­dig forøget Indpas i Statstjenesten, arbejder vi selvfølgelig for lige Løn for lige Arbejde for Mænd og Kvinder; andet vilde være il­loyal Konkurrence. Men der glider jo nok en Del Aar, inden vi naar saa vidt. Af kvindelige Statsfunktionærer i overordnede Stillinger har vi kun een ved Telegrafvæse­net, ansat af Høgsbro. Vi haaber, hun med Tiden maa blive efterfulgt af mange flere i alle 4 Etater. Thi skønt vor Administra­tion har erklæret, at den anser Mænd og Kvinder for lige vel egnede til Telegraftje­nesten, har den og de øvrige Administra­tioner det vist saaledes, at de mener, at selv­følgelig maa en Mand være bedre egnet til en overordnet Stilling end en Kvinde. Hvor­for det? jo for det er Mænd nu engang. Det er ligesom Folk i gamle Dage, der troede, at een Dansker magelig kunde magte 5 Ty­skere.

Naa vi maa se at faa den Tro ryddet ud, og det gaar nok altsammen, naar vi bare giver Tid og arbejder.