Biografi

Knud Kristensen (26. oktober 1880 i Hover Sogn – 29. september 1962 i Humlebæk) var dansk statsminister fra 7. november 1945 til 13. november 1947. Han voksede op på en gård som søn af gårdmand Ole Kristensen og hustru Kirstine Knudsen. Han tilsluttede sig tidligt partiet Venstre og var med til at opbygge Venstres Ungdom. Knud flyttede til Ødsted, en lille by ved Vejle i 1908, og boede der i få år. Ved huset er et skilt med teksten: Knud Kristensen (tidligere statsminister).

Knud Kristensen blev medlem af Folketinget i 1920 og fik efterhånden betydende poster i folketingsgruppen. Han var valgt i Hornsletkredsen på Djursland.

Kort efter besættelsen blev han i juli 1940 indenrigsminister i Staunings samlingsregering. Han fortsatte på denne post under Vilhelm Buhl efter Staunings død i maj 1942, men tog sin afsked på grund af uenighed, da Erik Scavenius i november samme år overtog statsministerposten.

I befrielsesregeringen i 1945 blev Knud Kristensen igen indenrigsminister, og efter folketingsvalget i oktober med stærk socialdemokratisk tilbagegang kunne han danne en ren Venstre-mindretalsregering. Knud Kristensen indtog en stærkt national holdning i det sydslesvigske spørgsmål og kom efterhånden i modsætningsforhold til et flertal i Folketinget. Han forsøgte at adskille sin holdning som privatmand fra embedet som statsminister, men i oktober 1947 faldt han efter et mistillidsvotum i Folketinget. Trods en tordnende valgsejr ved næste folketingsvalg kunne valgsejren ikke bruges til noget på grund af de parlamentariske forhold.

Knud Kristensen blev ikke minister igen, mistede indflydelse og gik ud af Folketinget i 1949. I forbindelse med underskrivelsen af den nye grundlov i 1953 forlod han Venstre og var med til at danne det nye højreparti De Uafhængige, som han var formand for til 1956, men han blev aldrig hovedaktør i partiet.

I Bo Bojesens tegninger af Venstre-vikingerne var Knud Kristensen Sorte Knud.